Svømmepigesagen skal for Højesteret

Print Print
14-05-2020

Kan en kommune uberettiget fratage en borger en ikke-økonomisk ydelse – fx en handicapledsager – uden at skulle kompensere borgeren, når afgørelsen efter flere år omgøres i klageinstansen? Det meget principielle spørgsmål kommer Højesteret nu til at tage stilling til i den såkaldte svømmepigesag. Det skyldes, at svømmepigens advokat Mads Pramming har søgt om og fået tilladelse fra Procesbevillingsnævnet til at anke sagen til Højesteret. Det har han netop gjort, og dermed ligger det nu fast, at der bliver en tredje behandling af denne vigtige sag.


Det var Advokatsamfundet og Justitia, som i 2019 i samarbejde med Mads Pramming anlagde den principielle sag, hvor Lolland Kommune uberettiget havde frataget en mentalt handicappet pige hendes socialpædagogiske støtte til svømning, da hun fyldte 18 år. Ankestyrelsen havde flere gange slået fast, at kommunens afgørelse var ulovlig, men det fik ikke Lolland Kommune til at rette ind.

Det juridiske spørgsmål i sagen er, om kommunen skal kompensere en borger, som de ulovligt har frataget en ikke-økonomisk ydelse. De almindelige erstatningsregler finder ikke anvendelse i denne situation, og domstolene skulle derfor tage stilling til, om pigen var berettiget til en tortgodtgørelse. Byretten og Landsretten kom frem til, at dette ikke var tilfældet, men på grund af sagens meget principielle karakter har advokat Mads Pramming nu anket sagen til Højesteret.

”Når en kommune træffer en forkert afgørelse, så har det i dag ingen økonomiske konsekvenser for kommunen, med mindre borgeren direkte kan dokumentere et økonomisk tab. Det er relevant for rigtig mange borgere i landet at få slået fast, om det er rimeligt, eller om borgere i tilsvarende situationer skal kompenseres, og derfor har vi valgt at anke sagen til Højesteret,” fortæller advokat Mads Pramming.

Advokatsamfundet mener sagen er vigtig for at få dannet præcedens, så andre borgere opnår de samme muligheder i de mange andre lignende sager, hvor Ankestyrelsen finder, at kommuner har handlet i strid med de gældende regler.

Karen Wung-Sung, medlem af Advokatrådet, siger:

”Når kommuner uberettiget stiller en gruppe borgere i en meget svær situation, så mener vi, at der er en rimelighed i, at de borgere også kompenseres. Det skal ikke kunne betale sig for kommuner at træffe forkerte afgørelser, og ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt er det en vigtig sag at få prøvet, hvordan loven er på det her område, så borgere ikke fanges i systemet af forkerte afgørelser. Her kan vi som retssamfund godt gøre det bedre.”

Justitia er også meget tilfreds med, at sagens principielle spørgsmål nu kan blive prøvet i Højesteret.

Birgitte Arent Eiriksson, vicedirektør i Justitia, udtaler:

”Denne sag viser med al tydelighed, at borgernes retssikkerhed ikke er tilstrækkeligt beskyttet efter de gældende regler. Det er et problem, som i særlig høj grad rammer den mere ressourcesvage del af befolkningen, der ofte ikke har mulighed for at søge hjælp hos en advokat. Derfor glæder det mig, at Højesteret nu får mulighed for at tage stilling til, om vi kan få skabt en retstilstand, hvor det ikke skal kunne betale sig økonomisk for kommunerne at sjuske med sagsbehandlingen eller at undlade at følge klageinstansens afgørelser.”

Der er endnu ikke fastsat en dato for, hvornår Højesteret behandler sagen.

 

For uddybende kommentarer eller spørgsmål kontakt:

Karen Wung Sung, medlem af Advokatrådet

Kontaktes gennem pressechef i Advokatsamfundet, Rasmus Holm Thomsen: rht@advokatsamfundet.dk / 26 79 83 50

Birgitte Arent Eiriksson, vicedirektør i Justitia. Kontaktes på birgitte@justitia-int.org / 30 86 84 97