Røde familiesager skal direkte i retten

Print Print
24-09-2020

Siden det nye familieretlige system trådte i kraft i 2019, er kritikken vokset fra både familier og advokater. Særligt de lange ventetider er et stort problem. Advokatrådets Liv Dyrhauge-Klargaard, som er familieretsadvokat, mener, at løsningen ligger lige for: Overgiv de konfliktfyldte sager direkte til retten.

Kritikken har været fremme i flere omgange i medierne i de seneste måneder. Ventetiderne i familieretshusene er gået for vidt, siden de i 2019 overtog Statsforvaltningens arbejde i et reformeret systemet for skilsmissesager. Det har enorme konsekvenser for familier og ikke mindst de børn, det går udover, når forældre vil skilles og ikke kan blive enige om fordelingen af samvær.

Det nye system skulle gøre det smidigere for alle parter med et særligt fokus på børnenes trivsel og inddragelse, når en familie gennemgår en skilsmisse. Men som det ser ud nu, har det haft modsat effekt. Det er især de ekstremt lange ventetider i familieretshusene, som kritikerne peger på. Op til ni måneder kan der gå, før parterne indkaldes til det første møde. I mellemtiden øges konflikten i familien, og det samme gør usikkerheden for børnene.

Forældre er utilfredse
Fornylig udkom VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) med en rapport, der fastslår, at forældre er mindre tilfredse med myndighedernes håndtering af familieretlige sager, end de var for blot et år siden. Også Folketingets ombudsmand er nu i gang med en nøjere undersøgelse af sagsbehandlingen i familieretshusene.

Regeringen har undervejs afsat flere økonomiske midler til familieretshusene for at kunne ansætte flere medarbejdere og få ventetidspuklen bragt ned. Men ifølge Liv Dyrhauge-Klargaard, familieretsadvokat og medlem af Advokatrådet, har det ingen effekt.

”Det handler ikke blot om underfinansiering. Hele systemet er skævt og tungt, og det fungerer ikke efter hensigten. Det er en politisk beslutning, at alle sager skal behandles i et forløb i familieretshusene, selvom mange af dem hører hjemme og ender i retten, og det er en politisk beslutning at ændre det,” siger hun.

Hurtigere afgørelse i retten
Liv Dyrhauge-Klargaard ser kun en udvej nu og her, som realistisk set kan føre til en forbedring af systemet på kort sigt: Højkonflikt-sager skal direkte videre i retten.

”Sådan som det foregår nu, trækkes sagerne unødigt i langdrag med dobbelt op på sagsbehandlingen, for mange ender alligevel i retten og skal starte forfra. Det rigtige vil være, at de komplekse og konfliktfyldte sager, de såkaldt ”røde” sager, gik direkte til domstolene for at undgå de ni måneders ventetid på møder og de efterfølgende måneders sagsbehandling, inden sagerne oversendes til retten,” siger Liv Dyrhauge-Klargaard og pointerer, at domstolene er klar til at tage sagerne.

”Sagsbehandlingstiden ved retterne er meget kortere. Børnesagerne er prioriteret, og for eksempel retterne i Svendborg og Odense har en berammelsestid på en til to måneder. Når sagerne kører i retten, kan de være afgjort inden et par måneder alt afhængig af, hvilken model man anvender. Den skræddersys til den enkelte familie og deres børn.”

Til gavn for alle
”Retterne har mulighed for at inddrage børnepsykologer i processen eller anvende mediation, hvor parterne støttes til selv at finde en løsning. Familieretterne behandler børnesagerne som hastesager, og berammer dem hurtigt, da man anerkender og støtter op om, at børnene hurtigst muligt skal ud af konflikten,” siger Liv Dyrhauge-Klargaard og påpeger en anden ting, som taler for, at højkonfliktsagerne sendes direkte i retten. Forældrene kan fra start få adgang til bistand fra en børnepsykolog.

”De børnefaglige, som er tilknyttet retterne, er specialuddannede børnepsykologer med mange års erfaring. Desuden er familieretterne fuldt ud kompetente og ofte hurtigere til at belyse sagerne og vurdere hvilke oplysninger som skal bruges til behandling i retterne,” siger hun.

Liv Dyrhauge-Klargaard er ikke i tvivl om, at en direkte overdragelse til domstolene af de højkonfliktfyldte sager vil gavne såvel familierne som familieretshusene, der får flere ressourcer til sagsbehandlingen af de mindre komplekse sager.

”For familier med et højt konfliktniveau vil en direkte behandling i retten samlet set medføre en nedsat ventetid på mellem 9-15 måneder, samtidig med, at de får adgang til en børnepsykolog og en dommer typisk indenfor en måned.”