Nyt projekt på Syddansk Universitet skal styrke borgernes retssikkerhed

Print Print
28-05-2020

Et nyt forskningsprojekt på Syddansk Universitet skal undersøge, hvorfor særlige segmenter af borgere ikke benytter sig af tilbud om retshjælp. Det gælder især borgere, der geografisk har langt til det nærmeste retshjælpskontor, og socialt udsatte borgere.

”Hvad er det for fysiske og mentale barrierer, der gør, at borgere ikke opsøger retshjælp. Er retshjælp for mange et ukendt begreb? Eller er de eksisterende tilbud om retshjælp ikke attraktive, for eksempel fordi der er for langt til det nærmeste retshjælpskontor? Forskningsprojektet inddrager borgerne, for vi er nødt til at have viden om deres oplevelser, hvis vi skal have en retshjælpsordning, der virker for alle i praksis,” siger leder af forskningsprojektet, Ole Hammerslev, der er professor i retssociologi ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet.

Læs mere her