Kollegialt samarbejde giver et godt netværk

Print Print
27-08-2020

Advokat Rune Berggren Brøndal Pedersen har været medlem af Advokatrådets strafferetsudvalg i fem år. Han opfordrer unge til at engagere sig i det kollegiale samarbejde, fordi det er fagligt udfordrende og giver et godt netværk.

Fortæl om din vej ind i det kollegiale samarbejde
Jeg kom ind i det på en lidt atypisk måde. Jeg havde forinden været chefkonsulent i Advokatsamfundet, hvor jeg blandt andet var udvalgssekretær for Strafferetsudvalget, og da jeg i 2015 stoppede i Advokatsamfundet for at blive praktiserende advokat, blev jeg tilbudt en ledig plads i udvalget.

Det lå lige for at tilbyde mig pladsen, fordi jeg havde et nært kendskab til udvalgsarbejdet og medlemmerne, og fordi jeg samtidig havde erfaring som anklager. Jeg havde derfor noget relevant at bidrage med.

Jeg kan godt forstå, at mange unge ikke ved, hvordan de skal komme i gang med det kollegiale samarbejde, for der er ikke tradition for at slå udvalgsstillinger op. Det er dog vigtigt at slå fast, at udvalgene er åbne for alle. Der er brug for både unge og mere erfarne kræfter, og alle, der er interesserede i det kollegiale samarbejde, er velkomne til at kontakte udvalgsformanden eller Advokatrådet – der er løbende ledige pladser, der skal besættes.

Der er selvfølgelig også brug for advokater uden for hovedstadsområdet, som ofte vil kunne deltage i møderne elektronisk.

Hvad foretager udvalget sig?
En stor del af arbejdet består i – på Advokatrådets vegne – at lave høringssvar til lovforslag, hvor vores fokus altid er på retssikkerheden. Som eksempel kan nævnes, at vi i forhold til justitsministerens lovforslag om udvidet adgang for myndigheder og borgere til at foretage tv-overvågning blandt andet påpegede, at man ved at tillade øget overvågning samtidig indskrænker borgernes frihed og retssikkerhed ved at begrænse deres mulighed for at kunne færdes i det offentlige rum, uden at dette bliver registreret.

Her er det klart, at praktisk og teoretisk erfaring i udvalget er en fordel. Vi deltager også i forskellige arbejdsgrupper og samarbejdsudvalg med diverse myndigheder, fx domstolene, hvor vi drøfter konkrete problemstillinger inden for strafferetten. I forbindelse med indførelsen af de nye Ungdomskriminalitetsnævn er vi eksempelvis også  blevet bedt om at bidrage med erfaringer i forhold til, hvordan denne proces opleves fra klientens og advokatens side.

I udvalget får vi også forelagt disciplinærsager omhandlende forsvarere, der kan have handlet i strid med de advokatetiske regler, inden sagerne sendes videre til Advokatrådets regel- og tilsynsudvalg, som tager endeligt stilling til, om Advokatrådet skal anbefales at indbringe sagerne for Advokatnævnet.

Vi mødes cirka fire gange årligt, og dertil kommer de konkrete opgaver, hvert enkelt medlem påtager sig – men samlet set er udvalgsarbejdet ikke mere tidskrævende, end at de fleste bør kunne finde tid til det.

Hvad giver det dig at være med?
Først og fremmest er det en god mulighed for at blive fagligt udfordret og anvende min viden og erfaring på et mere overordnet og retssikkerhedspolitisk niveau. Det, synes jeg, er rigtig spændende.

Derudover giver det et godt netværk, som man løbende kan drøfte forskellige problemstillinger med. Jeg har opbygget et netværk med advokater, der alle har delspecialer inden for strafferetten, og det er trygt at vide, at jeg altid kan sparre med dem – også selvom jeg ikke ofte gør brug af det i det daglige. Man kan aldrig få for stort et netværk, tværtimod.