Kæmp for retssikkerheden

Print Print
05-11-2020

Retsstaten er en hjertesag for 85-årige Preben Wilhjelm, mangeårig retsordfører, lic.jur, fysiker og forfatter til en bog om retsstatens historie, der på Advokatsamfundets Fællessamling efterlyste flere politikere, som insisterer på retssamfundets principper og kæmper for retssikkerheden.

”Jeg mener, vi er nødt til at starte med at slå fast, at vi ikke kan tale om et reelt demokrati, uden at det er funderet i retsstaten. Hvis ikke de frihedsrettigheder, borgerne har fået, er beskyttet mod overgreb. Ja, så nytter det hele ikke noget.”

Sådan sagde 85-årige Preben Wilhjelm fra land, da han på Advokatsamfundets Fællessamling holdt oplæg om ”Hvordan Danmark blev en retsstat (og hvordan den forvitrer)”.

Wilhjelm udgav sidste år bogen Kampen for retsstaten i anledning af Retsplejelovens 100-års fødselsdag. Bogen og dens historiske gennemgang var udgangspunkt for Preben Wilhjelms oplæg om retssystemets tilblivelse og sit syn på, hvordan det står til nu.

I sit oplæg lagde han ikke skjul på sin beundring for de personer, som i løbet af 1800-tallet og 1900-tallet kæmpede for principperne i retsplejen og for at få vedtaget retsplejeloven i 1919.

”Når folk har læst min bog, har de været overraskede over to ting. Den ene er, hvor flotte tanker de allerede tænkte dengang om retsplejen og principperne for den enkeltes beskyttelse. Når man ser tilbage på de folk, der skabte vores retsstat, bliver man altså imponeret over den kamp, de kæmpede, og den vedholdenhed de er gået til sagen med. Det her var simpelthen en politisk hjertesag for dem, som de brændte for og fastholdt i årtier,” sagde Wilhjelm, der flere gange nævnte en af sine personlige helte, folketingspolitikeren Hother Hage, der skrev bøger om og kæmpede for retsplejeprincipperne og banede vej for retsplejeloven, som han dog ikke nåede at opleve vedtagelsen af.

Wilhjelm fortalte senere om flere sager i nyere tid, hvor man fra politisk hold og i politiet har været på kant af principperne og gået længere, end retsplejeloven og andre regler tillader. Her kom Preben Wilhjelm ind på forhold som overvågning, brugen af politiagenter, visitationszoner, udsmidning fra boliger uden at vente på anden instans behandling og andre politiske forslag, hvor grundprincipperne har været udfordret.

Der mangler retsstatistik
Ifølge Preben Wilhjelm er der to særlige ”obstruktive mekanismer”, som er med til, at magten ikke altid udøves hensigtsmæssigt og forvaltes ordentligt af politikerne. Den ene er en kultur, hvor man i embedsværket går for langt for at opfylde ministrenes ønsker uden at udfylde den uvildige og objektive rolle, som embedsværket bør. Den anden er, at der mangler retsstatistik.

”Og det er den anden ting, folk er blevet overraskede over, når de har læst min bog. At vi på retsområdet – som stort set det eneste betydelige område i landet – ikke fører egentlig statistik. Det betyder, at vi ofte lovgiver i blinde, og at man ikke aner, hvordan det foregår, og om praksis lever op til de intentioner, som politikerne har med lovgivningen. Det er da et problem også for de folk, som rammes for vilkårligt,” sagde Wilhjelm til forsamlingen.

Wilhjelm gav undervejs udtryk for, at der er behov for at holde nogle af kerneprincipperne i retsstaten mere i hævd.

”Hvor har vi set politikere de sidste 30-40-50 år, som brænder for og holder fast i retsstaten, som de, der grundlagde den? Jeg kan ikke få øje på dem længere. Vi tror ofte, at vi er bedre end dem, der grundlagde tingene for 170 år siden, men gu er vi ej. Det er nærmere eroderet,” sagde Wilhjelm, der høstede stort bifald for indlægget og efterfølgende signerede bøger.

Herefter var scenen sat til fællessamlingens næste gæst – retsordfører Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti, der modigt tog imod spørgsmål fra moderator og TV2-journalist Lasse Sjørslev og fra de fremmødte advokater.