KAMPAGNE Kend din klient og få færre klager

Print Print
24-06-2020

Kend din klient og få færre klager – de bedste råd fra advokater

Advokatsamfundet har lanceret en kampagne, der skal forebygge klager fra klienter.

Kampagnen er bygget op omkring ti gode råd, der er udarbejdet på baggrund af en undersøgelse blandt adspurgte advokater i hele landet, erfaringer fra udlandet samt fra fælles træk i nævnskendelser.

”Når man samlet ser på klagerne, kan flere af dem formentlig undgås ved at tage fat om problemerne i opløbet ved hjælp af nogle få – og ofte enkle – tiltag. Forebyggelse handler i høj grad om at forbedre kommunikationen mellem klient og advokat, og det vil vi gerne skabe en øget opmærksomhed på,” forklarer Martin Lavesen, formand for Regel- og tilsynsudvalget, der står bag kampagnen.

Erfaringer fra advokater der har været gode til at nedbringe antallet af klager viser, at der ofte ikke skal så meget til for at få færre klager, og at advokater i mange tilfælde godt kan forebygge.

I kampagnen bliver de gode råd præsenteret i en film samt en folder, der kan hentes på Advokatsamfundets hjemmeside. Kampagnen er produceret med støtte fra Dreyers Fond.  

Se film og hent folder her