Jurist bliver landets øverste embedsmand

Print Print
17-01-2020

I denne uge tiltrådte en jurist i rollen som landets øverste embedsmand. Det skete, da Barbara Bertelsen skiftede sin departementschef-titel i Justitsministeriet ud med en ditto i Statsministeriet. Advokatsamfundet ser frem til samarbejdet og glæder sig over, at det er en jurist, der skal sidde på den vigtige post.

”Vi har haft et godt samarbejde med Barbara Bertelsen gennem tiden, og det ser vi frem til at fortsætte. Fra min tid på Slotsholmen ved jeg, hvor meget der lyttes, og hvor stor indflydelse den øverste embedsmand har. Den håber vi, at Barbara Bertelsen vil benytte til at passe rigtig godt på vores retssikkerhed,” siger Advokatsamfundets generalsekretær, Andrew Hjuler Crichton.

Barbara Bertelsen er uddannet cand. jur. fra Aarhus Universitet i 1998 og har været departementschef i Justitsministeriet siden 2015. Hun tiltrådte i Statsministeriet den 13. januar 2020.