Orientering om ændringer i Advokatsamfundets vedtægt

Print Print
01-02-2019

I dag træder de ændringer af Advokatsamfundets vedtægt, som blev vedtaget på Advokatmødet den 19. maj 2017, i kraft. Vedtægtsændringerne er blevet gennemført efter forslag fra det udvalg, som Advokatrådet nedsatte i 2015, og som i marts 2017 afgav sin rapport med overvejelser og forslag til ændringer. Vedtægtsudvalgets rapport kan læses på www.advokatsamfundet.dk.

Ikrafttrædelsen har afventet justitsministerens godkendelse, som er givet ved bekendtgørelse nr. 113 af 30. januar 2019, hvor du i bilag 2 kan læse den ændrede vedtægt i sin helhed.

De nye regler medfører ændringer i reglerne om bl.a. digital kommunikation og advokaters oplysningspligter, og de væsentligste ændringer gennemgås nedenfor.

Advokaters oplysningspligter og udvidelse af muligheden for digital kommunikation

I den nye vedtægt er der indsat et særskilt kapitel om advokatens kontaktoplysninger. Det bestemmes her, at en advokat er forpligtet til skriftligt at meddele Advokatsamfundets sekretariat den adresse, hvorfra advokaten udøver erhverv, samt – som noget nyt – en e-mailadresse, hvor advokaten kan kontaktes. Ved ændringer i adresse eller e-mailadresse har advokaten pligt til inden 14 dage efter ændringen skriftligt at underrette sekretariatet herom.

Det bestemmes samtidig i § 77 i kapitlet om digital kommunikation, at meddelelser fra Advokatsamfundet, herunder Advokatnævnet, fremover med bindende virkning kan sendes som digital kommunikation til eksempelvis advokatens e-mailadresse eller e-Boks. Det betyder bl.a., at kendelser fra Advokatnævnet fremover kan sendes med e-mail med bindende virkning for advokaten.

Hvis du ikke allerede har oplyst Advokatsamfundet om en e-mailadresse, hvor du kan kontaktes bør du derfor snarest muligt gøre det ved henvendelse til samfund@advokatsamfundet.dk eller telefonisk på 33 96 97 98. Du kan se på Advokatnøglen, hvilken e-mailadresse du er registreret med i Advokatsamfundet.

Genindførelse af kollegialt samråd

Før 2011, hvor de nugældende advokatetiske regler trådte i kraft, fandtes i de advokatetiske regler en bestemmelse om kollegialt samråd. Bestemmelsen dikterede, at en advokat, der agtede at klage over en anden advokat, forinden burde henvende sig til kredsbestyrelsen og anmode om kollegialt samråd, dvs. mægling. Bestemmelsen faldt ud i 2011, men da der på et mere uformelt plan fortsat ydes bistand, der minder om kollegialt samråd, og da Advokatrådet har fokus på mægling og mediation som alternativ til indgivelse af klager til Advokatnævnet, anbefalede Vedtægtsudvalget i sin rapport at genindføre muligheden for kollegialt samråd. Der er derfor i den nye vedtægt indsat en bestemmelse, der formelt bemyndiger kredsbestyrelsen til at afholde kollegialt samråd med henblik på en løsning af en konflikt mellem to advokater, samt en bemyndigelse for Advokatrådet til at fastsætte nærmere regler herom.

Kollegialt samråd er efter den nye vedtægt et frivilligt tilbud til advokaterne.

Bidrag

Alle advokater skal betale et årligt medlemsbidrag til Advokatsamfundet. Bidragets størrelse fastsættes hvert andet år på Advokatmødet for de to følgende år og foregår ved, at Advokatrådet på baggrund af de fremlagte regnskaber og budgetter fremsætter et forslag til bidragets størrelse, hvilket forsamlingen stemmer om. Ifølge reglerne i den gamle vedtægt kunne et medlem under Advokatmødet uden forudgående varsel stille forslag om et lavere bidrag end det, som Advokatrådet foreslog på baggrund af budgetterne for de kommende år.

I den nye vedtægt bestemmes det, at et medlems eventuelle forslag til et ændret bidrag skal indleveres til Advokatsamfundets sekretariat senest 7 dage før Advokatmødet, således at Advokatrådet har mulighed for at forberede sig på forslaget.

Det bestemmes endvidere i den nye vedtægt, at en advokat, som deponerer eller mister sin beskikkelse, får refunderet den andel af bidragene, som forholdsmæssigt svarer til det resterende antal hele kvartaler af regnskabsåret. Advokatsamfundet kan dog forinden foretage modregning i forfaldne krav mod medlemmet.

Fuldmagtsregler ved valg til Advokatsamfundets organer

Der har hidtil kun i meget begrænset omfang været mulighed for at stemme ved fuldmagt til Advokatsamfundets organer på Advokatmødet og kredsmøder. Vedtægtsudvalget har fundet, at reglerne for fuldmagt bør lempes, og det er derfor i den nye vedtægt bestemt, at enhver mødende advokat kan afgive stemme for op til fem andre advokater på Advokatmødet og for op til to andre advokater på kredsmøder.

Elektronisk afstemning

Det har hidtil kun været muligt at gøre sin indflydelse gældende på Advokatmødet og på kredsmøder ved personligt fremmøde. Vedtægtsudvalget har imidlertid fundet, at der i vedtægten bør åbnes op for indførelse af et elektronisk valgsystem. Der er derfor i den nye vedtægt indsat bestemmelser, der bemyndiger Advokatrådet til at beslutte, at valg til Advokatrådet, Advokatnævnet og kredsbestyrelser samt valg af Advokatrådets formand skal ske ved elektronisk afstemning.

I tilfælde af beslutning om elektronisk afstemning til råd, nævn og kredsbestyrelser afholdes kredsmødet i stedet som et stillermøde inden afstemningen. Stillermødet har til formål at give de opstillede kandidater mulighed for at præsentere sig selv.

Kredsbestyrelserne

Ifølge den hidtil gældende vedtægt består kredsbestyrelsen for 1. kreds af 5-7 medlemmer efter kredsmødets beslutning (der har været 6 medlemmer de seneste mange år), og kredsbestyrelsen i 2.-8. kreds består af 3 medlemmer.

I den nye vedtægt er der indsat en bestemmelse om, at kredsbestyrelserne i 2.-8. kreds består af 3-7 medlemmer efter kredsmødets beslutning. Dette indebærer, at man på kredsmødet kan beslutte, at der skal være flere end de sædvanlige 3 kredsbestyrelsesmedlemmer. Denne regel er blevet indsat for at imødekomme et ønske om mere fleksibilitet af hensyn til bl.a. lokalkendskab og omfanget af opgaver i kredsbestyrelsen. Eksempelvis vil man kunne lade antallet af kredsbestyrelsesmedlemmer svare til antallet af retskredse i advokatkredsen.

Der er endvidere blevet indsat en ny bestemmelse om, at Advokatrådets medlemmer skal indkaldes til at deltage i deres lokale kredsbestyrelses møder – dog uden at have stemmeret og uden at deltage i behandlingen af klagesager. Formålet med bestemmelsen er at etablere et tættere samarbejde mellem kredsbestyrelserne og Advokatrådet, hvilket efter Vedtægtsudvalgets opfattelse vil være gavnligt og befordrende for det kollegiale arbejde.