Nyt afsnit om advokaters skatterådgivning i de advokatetiske regler

Print Print
28-05-2019

Advokatrådet godkendte i juni 2018 kommissoriet for en arbejdsgruppe, der skulle se nærmere på muligheden for at udarbejde et formaliseret kodeks specifikt rettet mod advokaters skatterådgivning. Dette skete i forlængelse af Skattelovrådets udtalelse om skatterådgivere fra marts 2018, hvor Skattelovrådet opfordrede til, at anbefalingerne om grænseoverskridende skatterådgivning, som blev udarbejdet af et brancheudvalg i 2014, blev anvendt mere aktivt i de enkelte rådgivningsbrancher.
 
Arbejdsgruppen afgav primo april 2019 sin rapport til Advokatrådet.
 
Arbejdsgruppen anbefaler, at Advokatrådet skærper de advokatetiske regler ved at indarbejde 2014-anbefalingerne i et særligt afsnit om advokaters skatterådgivning. Herved bliver anbefalingerne en del af et allerede eksisterende etisk regelsæt, hvortil der er knyttet et særligt disciplinært system med Advokatnævnet som disciplinærmyndighed, der kan pålægge advokater sanktioner for tilsidesættelse af reglerne, herunder i form af bøder og frakendelse af retten til at udøve advokatvirksomhed.
 
På denne baggrund finder arbejdsgruppen, at en formalisering gennem de advokatetiske regler vil være den mest effektive regulering, som man fra Advokatrådets side kan foretage sig med henblik på at sikre, at 2014-anbefalingerne bliver håndhævet over for advokaters skatterådgivning.
 
Advokatrådet har efterfølgende besluttet at følge arbejdsgruppens anbefalinger. Følgende nye afsnit vil derfor med virkning fra 1. juli 2019 indgå i de advokatetiske regler:
 
”XX. Særligt om advokaters skatterådgivning
 
XX.1
Advokaters rådgivning skal i videst mulig udstrækning ske på baggrund af den fornødne information om de faktiske forhold. I tilfælde af at rådgivning ydes på generel basis uden orientering om de faktiske forhold og uden præcis viden om den påtænkte anvendelse af rådgivningen, skal advokaten udvise særlig opmærksomhed. Der skal også udvises særlig opmærksomhed, hvis rådgivningen involverer brug af såkaldte skattelylande.
 
XX.2
Enhver rådgivning bør forudsætte, at samtlige relevante informationer vil kunne fremlægges for de relevante myndigheder. Rådgivningen må ikke basere sig på, at et forhold ikke opdages.
 
XX.3
Hvis der er rimelig anledning til tvivl om den skatteretlige vurdering, og den ikke afklares, bør rådgivningen indeholde en bemærkning om dette. Afhængig af det konkrete opdrag og den konkrete klients forhold kan der være behov for at foretage en nærmere vurdering af risikoen for, at myndighederne anfægter den skatteretlige vurdering.”
 
Kommissoriet kan læses her
 
Skattelovrådets anbefalinger kan læses her
 
Læs interview med formand for Skatteudvalget om de nye regler her
 
Advokatrådets arbejde med Skattelovrådets anbefalinger er blandt andet omtalt i
Advokaten 4/2018, Advokatsamfundets nyhedsbrev 12/2018 og Advokaten 9/2018