Borgernes retssikkerhed er sat på spil

Print Print
29-11-2019


Formanden for Folketingets Retsudvalg, Preben Bang Henriksen (V) satte torsdag også spørgsmålstegn ved borgernes retssikkerhed i en kronik i Jyllands-Posten. Han giver sit bud på en række forslag til løsninger, der skal løsne op for ophobningen af strafferetssager.

”Straffesagskæden (politi, anklagemyndighed og domstole) er pt. presset i en grad, hvor man må sætte spørgsmålstegn ved borgernes retssikkerhed. Det gælder sikkerheden for, at politiet prioriterer anmeldelsen og efterforsker sagen, og det gælder sikkerheden for, at anklagemyndigheden har tid til at gennemføre den i retssystemet. I de 40 år, jeg har praktiseret som advokat, erindrer jeg ikke tilsvarende kritisk situation, ” siger Preben Bang Henriksen.

”Med kronikken i JP forsøger jeg at nævne nogle af de forhold, som jeg mener, vil være relevante effektiviseringer, der kan gennemføres uden voldsom ændring i tiltaltes rettigheder. Forslagene er bestemt ikke udtømmende og supplerende ændringer hilses med glæde inden forhandlingerne går i gang.”

Læs kronikken i Jyllands-Posten her:

Preben Bang Henriksens 16 forslag til effektivisering af politi og retsvæsen kan også ses herunder:

Inden længe skal politikerne drøfte politiets og anklagemyndighedens forhold for de næste 4 år. Alle synes mere eller mindre enige om, at den aktuelle tilstand hos politi, anklagemyndighed og domstole (”straffesagskæden”) p.t. er dybt problematisk for et retssamfund. For nogen er løsningen ”send more money”, men partierne har til dato ikke skiltet med denne mulighed.

I mangel af flere penge, er det værd at undersøge, om der er forhold i straffesagskæden, der kunne gøres enklere med deraf følgende flere resurser til andre dele af kæden. Som advokat i mere end 40 år vover jeg pelsen, velvidende, at konkrete forslag til ændringer af aktørerne sjældent hilses med den store glæde.

(1). Med politireformen glemte vi desværre trygheden i de områder, hvor vi afskaffede nærpolitistationen og landbetjenten.

I stedet for to betjente i en politivogn burde vi (evt. alene i dagtimerne) overveje to vogne med én betjent i hver – ganske som i andre lande med langt mere kriminalitet end i Danmark.  Det vil alt andet lige give dobbelt synbarhed/tryghed, og er der udsigt til konfrontationer, kan der hurtigt tilkaldes assistance – ganske som motorcykelbetjentene gør det i dag.

(2) En meget stor del af politiets arbejde vedrører psykisk syge – vel sagtens i omegnen af 500.000 politi-timer om året.  Er politibetjente altid de mest egnede til at håndtere disse personer? Her burde man bryde op med politiets monopol på magtudøvelse, og lade et specialuddannet vagtfirma med tilknyttede psykiatri-sygeplejersker forestå en væsentlig del af dette arbejde - med deraf følgende frigjorte betjente.

(3) Et særskilt problem er de ”domsanbragte” (dvs. psykisk syge, der tidligere er blevet dømt), som – anbragt på en institution – eks. skubber til eller truer plejepersonalet. Det udløser i dag som udgangspunkt en politianmeldelse med deraf følgende afhøringer og omfattende sagsbehandling.  Alle kender slutresultatet efter at samfundet har ofret 50-100.000 kr. i sagsbehandlingsudgifter til bl.a. politi, forsvarer, anklager, bistandsadvokat, psykiater og Statsadvokat: enten opgiver Statsadvokaten sagen, eller også gennemføres den med det resultat, at den domsanbragte fortsat skal sidde anbragt, hvor han sidder.

Meget kunne derfor tale for at trække disse sager ud af det sædvanlige straffelovs-regi, således at en evt. erstatning til personalet afgøres direkte af Erstatningsnævnet. For det er jo det sagen i realiteten drejer sig om.

(4). Meget af retssagens materiale kunne forenkles. En gerningsstedsundersøgelse behøver eksempelvis ikke blive beskrevet i en lang nedskrevet politirapport, men kunne måske erstattes af en film, optaget med betjentens IPhone og vedhæftet rapporten elektronisk.

(5) SØIK (”Bagmandspolitiet”) bør styrkes evt. via udlicitering af mere arbejde til revisions- eller advokatfirmaer bl.a. til sikring af bedre kvalitet og kvantitet i arbejdet. De deraf følgende udgifter vil kunne gøres gældende overfor domfældte som sagsomkostninger.  I netop disse sager er der ofte god mulighed for betaling hos den dømte.

(6) Rigspolitiets forhold bør gennemgås med tættekam.  Ikke mindst det helt vanvittige konsulentforbrug.  I forgangne uge frafaldt politiet sagen mod den indkøbschef hos Rigspolitiet, der havde omdirigeret konsulentopgaver for millionbeløb til egne venner uden udbud.  Det kom her frem, at der eksempelvis på to år (2015 og 2016) var anvendt over en kvart mia. kr. på eksterne konsulenter!

(7) Hvem har i øvrigt sagt, at enhver udfordring af politiet skal være gratis?  I de tilfælde, hvor man ikke efterkommer politiets ordre om at standse uroligheder, er det vel kun rimeligt, at man betaler for den musik (dvs. politiets timer), man bestiller. Herudover burde gerningsmændene naturligvis afkræves erstatning for de forvoldte skader. Smider jeg en brosten på min nabos bil, bliver jeg afkrævet erstatning.  Men rammer jeg en politibil, er det øjensynlig gratis.

(8) Der foreligger allerede nu forslag til flere kameraer på udvalgte offentlige arealer.  En tiltag, der vil spare politiet for megen efterforskning mhp. at få skyldige dømt og uskyldige fri.

Også for anklagemyndighed og domstole bør systemet kunne forenkles uden væsentlige indskrænkninger i retssikkerheden.

(9) Sygdom hos tiltalte og vidner er lovlig udeblivelsesgrund, men er samtidig en af de helt store tidsrøvere i retsvæsenet med mange udsættelser til følge. Måske kunne sagen - efter dommerens vurdering - i højere grad fortsætte på trods af sygdom, evt. med afhøring af den sygdomsramte eller et vidne via eksempelvis face time – alt sammen under skyldig hensyntagen til udsagnets vigtighed. For tiltaltes vedkommende kan sagen i øvrigt som udgangspunkt ankes.

(10) Det følger ligeledes allerede i dag af Rpl § 405, at retsmøder i civile sager kan afholdes udenfor sædvanlig åbningstid.  Flere straffesager udsættes imidlertid til en senere retsdag, fordi der måske kl. 15 mangler 1½ timers procedure eller votering. Via en lovændring kunne denne bestemmelse også anvendes for straffesager, så samtlige sagens aktører ikke skal bruge tid på at læse sagen op på ny til en ny retsdag.

(11) Anklageskriftet omhandler ofte flere tiltaler, der sjældent fører til yderligere straf, men altid til mere arbejde for forsvarer, anklager og dommer. En drabstiltalt tiltales eksempelvis tillige for lidt hashhandel.  En større ”tilskæring” kunne her foretages med tidsbesparelse til følge.

(12) Den nedre grænse for anke til landsretten er en bøde på 6.000 kr. Denne grænse kunne hæves markant og dermed i højere omfang frigøre 3 landsdommere og 3 domsmænd, anklager og forsvarer– stadig med mulighed for, at Procesbevillingsnævnet kan dispensere i sager, der er principielle, eller hvor resultatet kan forekomme tvivlsomt

(13) Landsrettens præsident bør ved ankesagens modtagelse afgøre, om en konkret ankesag ikke kunne behandles forsvarligt af eks. alene een landsdommer og to domsmænd - i stedet for den 6 mands besætning, som vi i dag anvender i enhver ankesag.

(14) Hvor der under en ankesag kun medvirker få eller slet ingen vidner - herunder ved udmåling af straf – burde sagen altid behandles ved landsrettens hjemsted i København eller Viborg, så 3 landsdommere kan spare transporttiden til de nuværende bitings-steder.

Er de almindelige domstole altid rette forum til behandling af enhver straffesag, herunder eksempelvis tunge økonomiske erhvervssager, og har dommer og domsmænd altid de fornødne forudsætninger til en effektiv og korrekt sagsbehandling? Det tvivler jeg på er tilfældet i alle komplicerede sager.

(15) I civile sager er der hjemmel til, at retten kan tiltrædes af særlig sagkyndige dommere – eksempelvis revisorer.  Den mulighed eksisterer ikke i straffesager, hvor tiltalte eksempelvis i en erhvervsstraffesag risikerer at blive dømt af (meget) civile domsmænd uden særlig indsigt i økonomi og regnskaber.  Bestemmelsen bør udvides til tillige at omfatte straffesager.

(16) Vi burde i Danmark have 4-5 specialdomstole (fysisk beliggende hos 4-5 byretter) med juridiske dommere med særlig økonomisk indsigt, hvor tunge erhvervssager kunne finde deres afgørelse i 1. instans.Ovennævnte forslag retter ikke op på alle problemer i straffesagskæden.  Men de kunne – med retssikkerheden i behold - frigive resurser, så situationen trods alt ikke bliver værre.

For en ting er sikkert:  Gør vi ikke noget – tilfører vi ikke flere midler, ansætter mere personale eller effektiviserer systemet – så stivner hele retsvæsenet. Så skrider retssikkerheden i Danmark, herunder folks tro på, at kriminalitet bliver efterforsket og skyldige straffet.