Om advokatstanden og troværdighed

Print Print
11-09-2018

Af Peter Fogh, formand for Advokatrådet

"Set udefra er det bekymrende, at branchen lukker sig om sig selv, afviser enhver form for berettiget kritik, mangler gennemsigtighed og transparens og passivt ser til, mens troværdighed og tillid til denne helt afgørende søjle i vores retssamfund er støt faldende".

Sådan skriver Jens Christian Hansen i en klumme i Business fredag og fortsætter dermed ud ad den tangent, som advokat Eskil Nielsen i to indlæg i Berlingske har bevæget sig ud på vedrørende "læren af Schlütersagen".

Lad mig slå fast: Kritik er altid godt – især når den er konstruktiv, berettiget og bygger på, at man har sat sig ind i tingene. I modsat fald kan den være sværere at tage alvorligt, ikke mindst når kritikken også bygger på misforståelser. Derfor vil jeg lige få ryddet en væsentlig misforståelse af vejen: Advokatsamfundet fører tilsyn med advokatfirmaer og den virksomhed, som advokater beskæftiger sig med, nemlig advokatvirksomhed, men derimod ikke med aktiviteter, som falder udenfor, f.eks. en advokats investeringer i anden erhvervsvirksomhed. Ganske på linje med Erhvervsstyrelsens tilsyn med revisorer.

Dermed ikke sagt, at vi ikke skal tage ved lære af Schlüter-sagen. Det skal vi da i høj grad og jeg kan da også garantere, at sagen – i lighed med en række andre sager, hvor advokater har været involveret - er blevet vendt og drejet grundigt i Advokatrådet og vil blive det fremadrettet. Men jeg må så også lige fremhæve den omstændighed, at to ud af tre dømte i sagen har anket til landsretten med påstand om frifindelse og i mine øjne vil det være besynderligt at træffe vidtgående beslutninger om tilrettelæggelsen af Advokatrådets tilsyn på grundlag af en sag, som ikke er afsluttet. Jeg har svært ved at se, at det skulle være udtryk for passivitet endsige en afvisning fra min side af at undersøge sagen nærmere – tværtimod.

Noget overraskende har ingen af de to skribenter følt sig kaldet til at beskæftige sig mere indgående med det forhold, at justitsministeren om kort tid forventes at fremsætte et lovforslag i Folketinget, som indebærer, at Advokatrådet får en lang række nye redskaber til at føre tilsynet med advokaterne, herunder adgang til at indhente oplysninger fra offentlige myndigheder og domstolene, etablering af whistleblower-ordning og skærpede sanktioner i Advokatnævnet, bl.a. en markant forhøjelse af bødemaksimum og indførelse af adgang til betinget frakendelse af advokatbeskikkelsen. Og jeg skulle hilse og sige, at det ikke kun er noget, man har hittet på i Justitsministeriet. Rent faktisk stammer en god del af forslagene fra Advokatrådet, hvor vi i lyset af de sager, der har været om advokater, der træder ved siden af, netop har efterlyst bedre beføjelser og en styrkelse af tilsynsindsatsen. Det har Justitsministeriet lyttet til og det er vi faktisk rigtig godt tilfredse med.

Justitsministeriet bad sidste år revisionsfirmaet EY om at gennemføre en analyse af vores tilsynsfunktion, og i analysen, som ovennævnte lovforslag bygger på, konkluderes, at tilsynsfunktionen ligger det helt rigtige sted, nemlig i Advokatsamfundet. Når Jens Christian Hansen i sin klumme spørger, om jeg er bange for et tilsyn, som ligger uden for advokatstanden, så kan jeg kun svare bekræftende! Ikke fordi vi er bange for at blive kigget i kortene – tværtimod. Men f.eks. et statsligt tilsyn, som advokat Eskil Nielsen noget overraskende peger på som en mulighed, vil helt afgørende forringe retssikkerheden for den borger, der har en sag mod staten. Den borger, der har en sag mod for eksempel SKAT eller andre statslige institutioner skal selvfølgelig have tillid til, at staten hverken kan lægge pres på advokaten eller have adgang til borgerens sag. Og det er lige præcis grunden til, at advokaters uafhængighed af statsmagten er en grundsten i et moderne retssamfund. Og det vil jeg altid kæmpe for – og jeg vil kæmpe imod, at advokater bliver "statens forlængede arm", som Jens Christian Hansen ganske ureflekteret kalder os! Hvis der er noget advokater ikke er, så er det at være "statens forlængede arm".

Jeg er glad for, at Jens Christian Hansen har enorm respekt for advokatbranchen, og det er også velbegrundet. Jeg kan dog godt komme lidt i tvivl, om der er tilstrækkeligt med vinduer i hans eget hus? Måske skulle han se lidt mere nuanceret på en advokatstand bestående af godt 6.500 advokater, som hver dag på mange felter kæmper for, at retsstaten og retssamfundet fungerer, bl.a. i de over 80 advokatvagter spredt rundt i landet, hvor kolleger yder gratis rådgivning til borgere med juridiske problemer, ofte med offentlige myndigheder som modpart.