Fejl på fejl i Berlingskes dækning af Advokatrådets tilsynsarbejde

Print Print
26-10-2018

Under overskrifterne ”Sønderlemmende kritik af tilsyn med advokater: Nu er nye regler på vej”, ”Pinlig forglemmelse af Schlüter-sagen” og ”Schlüter-sagen får konsekvenser: Justitsministeren vil føre tilsyn med advokaters sideaktiviteter” skriver Berlingske i denne uge flere artikler om EY’s undersøgelse vedrørende forsvarsadvokater og Advokatrådets tilsyn. Berlingske har bragt artiklerne uden at give Advokatrådet mulighed for at svare på kritikken.

Af Peter Fogh, formand for Advokatrådet

På trods af den markante kritik i Berlingskes dækning af Advokatrådets tilsyn er Advokatsamfundet ikke blevet orienteret om, at artiklerne ville blive bragt og er heller ikke blevet tilbudt at svare på kritikken, som det ellers er god presseskik.

EY-rapporten, som er bestilt af Justitsministeriet og har fokus på forsvarsadvokater, bliver af Berlingske udlagt som ”en rapport med en knusende kritik af det nuværende kontrol- og tilsynssystem med advokater”.

Rapporten er imidlertid ikke ny – den blev offentliggjort på Justitsministeriets hjemmeside for næsten fire måneder siden. Rapporten indeholder heller ikke en knusende kritik af tilsynet, sådan som Berlingske skriver.

Jeg anser det derfor for nødvendigt at rette en del fejl og misforståelser i artiklerne.

Tilsynsindsatsen
Berlingske anfører, at Advokatrådet i 2015 og 2016 udførte tilsyn hos 8 procent af advokatvirksomhederne og de virksomhedsansatte advokater. Vor målsætning var 10 procent.

I 2017 var tallet ifølge Berlingske 5 procent.

Som det fremgår klart af EY-rapporten, er de 5 procent for 2017 opgjort pr. 25. september 2017. Det vil sige, at tallet ikke omfatter hele året. Antallet af tilsynsbesøg i advokatvirksomheder i 2017 endte rent faktisk med i alt 192 besøg, svarende til 9,5 procent.

Lever advokatvirksomhederne op til reglerne?
Det fremgår af rapporten og artiklen, at kun i 37 procent af besøgene i 2017 fandt tilsynet, at alt var i orden. I de øvrige 63 procent af tilfældene har der været en opfølgning på besøget.

Berlingske har ikke ønsket at beskæftige sig med, hvad tallet dækker over, men faktum er, at tallet dækker over mange forskellige problemstillinger lige fra eftersendelse af dokumentation for efteruddannelse (kursusbeviser), som ikke var til stede på kontoret under besøget, over ændring af et advokatselskabs formål (der må for eksempel ikke stå ”og dermed beslægtet virksomhed”) til opdatering af dokumenter udarbejdet i medfør af hvidvaskloven og manglende fremsendelse af opdrags- og prisoplysning i forbrugersager.

Mange har eksempelvis haft brug for at opdatere risikovurdering, politikker og procedurer som følge af en ny hvidvasklov fra sommeren 2017. Vi er grundige og vil gerne sende et signal om, at selv det, der kan ligne mindre påtaler, tages alvorligt og kan medføre genbesøg, hvis der ikke er orden i penalhuset. Men det giver ikke Berlingske noget grundlag for at konkludere, at 63 procent af de advokater, som har haft tilsyn, har rod i tingene.

Ekstraordinært og risikobaseret tilsyn
Det anføres i Berlingskes artikel fra 22. oktober, at det risikobaserede og ekstraordinære tilsyn i 2015 og 2016 ikke er tilstrækkeligt. Og det anføres også, at det af EY-rapporten fremgår, at en advokat i teorien kan undgå et tilsynsbesøg i hele sin aktive karriere med den model, der har været anvendt til den tilfældige udtagelse.

Advokatrådet har, siden tilsynsforpligtelserne blev udvidet i retsplejeloven med virkning fra 2008, løbende arbejdet med udvikling af tilsynet og har ved siden af det almindelige udkørende tilsyn, der baserer sig på en tilfældig udvælgelse, indført både et risikobaseret og ekstraordinært tilsyn. Disse to supplerende tilsynsgrundlag er med til at sikre, at tilfældighedsprincippet ikke står alene, og at tilsyn – sammen med anmodninger om redegørelser og kollegial samtale – kan iværksættes, når der viser sig et konkret behov. Hertil kommer, at tilsynet med advokater ikke begrænser sig til de udkørende besøg, men suppleres af advokaternes indberetningspligter vedrørende forsikringsforhold og klientkonto, som alle advokater skal indberette hvert år.

Advokatrådet lytter til rapportens anbefalinger om at anvende det ekstraordinære tilsyn i øget omfang og forventer i høj grad, at reglerne om indhentelse og modtagelse af oplysninger i det fremsatte lovforslag vil være med til at afdække, hvor de ekstraordinære tilsyn er relevante.

Ressourcer
Berlingske påstår også, at ressourcerne, som Advokatrådet har afsat til tilsyn, er utilstrækkelige.

Hvis Advokatrådet havde fået en chance for at kommentere på dette synspunkt, så ville det have fremgået, at der, siden rapporten blev udarbejdet, er tilført flere ressourcer til tilsynet, og at der også fremover må forventes at skulle tilføres flere ressourcer til tilsynet. Det giver sig selv, da opgaverne bliver flere.

Schlüter-sagen
Et hovedsynspunkt i Berlingskes artikler synes at være, at Schlüter-sagen burde granskes yderligere, at den burde have været en del af EY-rapporten, og at erfaringerne fra sagen burde medtages i det lovarbejde, der nu er i gang. Så hvorfor er Schlüter-sagen ikke en del af EY-rapporten?

Svaret på det spørgsmål findes på rapportens forside ("Undersøgelse vedrørende forsvarsadvokater") og i rapportens indledende afsnit, hvor EY gengiver, hvad de af Justitsministeriet er blevet bedt om at undersøge, nemlig hvordan tilsynet med forsvarsadvokater fungerer. Johan Schlüter og de to andre tiltalte i straffesagen var ikke forsvarsadvokater.

En anden ting er, at Schlüter-sagen er en af de mest undersøgte sager allerede. Der er både gennemført en advokatundersøgelse og en revisorundersøgelse af forholdene i Registrering Danmark. Det mundede ud i en rapport til klienten, Producentforeningen – den rapport, som Advokatrådet blev præsenteret for samme dag, som sagen blev overdraget til politiet, hvor sagen siden også blev efterforsket. Det er desuden en sag, der endnu kører ved domstolene – der er trods alt et hensyn at tage, inden man kan drage de endelig konklusioner.

Men det særlige i Schlüter-sagen er, at den svindel, der ifølge byrettens dom foregik, skete fra et selskab uden for advokatvirksomheden (Registrering Danmark). Selskabet var ikke en advokatvirksomhed. Derfor førte Advokatrådet ikke tilsyn med selskabet.

Individuel tilpasning af tilsynet
Det fremgår af Berlingskes artikel fra den 22. oktober, at ”sådan kan man fortsætte læsningen om mangler, svagheder og forslag til ændringer og opstramninger af tilsynet med advokater, som ud fra EY’s anbefalinger i rapporten hverken er grundigt, ensartet eller godt dokumenteret – og tillige rummer mulighed for den tilsynsførendes individuelle vurderinger og tilpasning af tilsynet til de konkrete omstændigheder”.

Også på dette punkt misforstår Berlingske EY-rapporten, for det fremgår netop som en klar anbefaling i rapporten, at mere detaljerede instrukser/arbejdsprogrammer ikke skal hindre den individuelle tilpasning.

Advokatrådet er positiv over for rapporten
I modsætning til hvad Berlingske antyder, så er Advokatrådet tilfreds med langt størstedelen af konklusionerne i rapporten. Advokatrådet hæfter sig for det første ved – som det eksempelvis fremgår af en artikel i AdvokatWatch fra juli i år – det positive i, at rapporten klart konkluderer, at tilsynet ligger det rigtige sted, nemlig i Advokatsamfundet. Ikke til glæde for Advokatsamfundet selv, men fordi et tilsyn, som er helt uafhængigt af staten, er hele kernen i borgerens retssikkerhed. En borger, der fører en sag mod staten skal kunne være sikker på, at modparten ikke kan og skal føre tilsyn med den advokat, der fører sagen.

For det andet, så er det fuldstændig klart, at Advokatrådet naturligvis ser frem til at få de ekstra værktøjer, som lovforslaget – der blandt andet bygger på EY-rapporten – indebærer, og som på sigt vil betyde, at det bliver muligt at stoppe advokater i tide, som er på vej ud over kanten. Der har været eksempler de seneste år, hvor det har vist sig, at en midlertidig frakendelse, whistleblower-ordning og muligheden for at få oplysninger fra offentlige myndigheder efter vores vurdering kunne have gjort en forskel.

Læs EY-rapporten
EY’s rapport ligger tilgængelig på Justitsministeriets hjemmeside og kan læses her i sin helhed.