Debat: Uddannelse af fuldmægtige

Print Print
20-09-2018

Hvordan bliver du en god forsvarsadvokat, hvis du ikke kan møde i retten som fuldmægtig, spørger advokat Katrine W. Gottlieb i det nye nummer af Advokaten, hvor vi sætter fokus på uddannelse af fuldmægtige.

Advokatrådets formand, Peter Fogh, skriver i sin leder, at der er behov for en debat om, i hvor høj grad fuldmægtige inden for strafferet og familieret skal involveres i specialiserede opgaver og have chance for at få praktisk erfaring fra retten.

- Både af hensyn til de unge fuldmægtige, der brænder for arbejdet med straffesagerne, men også fordi det grundlæggende er et problem for retssamfundet, hvis vi uddanner for få forsvarsadvokater. Det kan i sidste ende betyde, at klienter ikke kan få en kvalificeret forsvarer, og det kan vi ikke acceptere i en retsstat.

Det nye nummer af advokaten udkommer på mandag