Alt om din efteruddannelse

Print Print
23-08-2018

Giver dit kursus værdi for klienterne? Det er en vigtig overvejelse, når du som advokat skal vurdere, om kurset lever op til kravene i bekendtgørelsen om obligatorisk efteruddannelse. Som advokat har du selv ansvar for, at efteruddannelsen lever op til formkravene, og at uddannelsen kan dokumenteres – også selvom du har skiftet job i mellemtiden.

”Mange advokatfirmaer tager sig af alt det praktiske i forbindelse med advokatens efteruddannelse, eksempelvis tilmelding og dokumentation, men advokaten har selv ansvar for at sikre, at efteruddannelsen giver bedre rådgivning til klienterne, eller at den har en positiv indvirkning på advokatens rolle i retssamfundet og ikke blot gør advokaten bedre til at drive forretning,” siger Johnnie Schmidt, formand for Advokatrådets uddannelsesudvalg.

Læs mere i det nye nummer af Advokaten, som udkommer på mandag, hvor vi sætter fokus på advokaters efteruddannelse