Risikobaseret tilsyn

Print Print


I ti år har Advokatrådet været på tilsynsbesøg i advokatvirksomheder og hos organisations- og virksomhedsansatte advokater. Tilsynet er overalt blevet godt modtaget, og det er Advokatrådets målsætning at fortsætte et konstruktivt tilsyn i god dialog. Men kræfterne skal bruges rigtigt, og hvor selve udtagningen til det almindelige tilsyn hidtil har været baseret på et tilfældighedsprincip, anvendes nu en risikobaseret tilgang. Det ændrer ikke på, at alle advokater er omfattet af tilsynet, men betyder, at der f.eks. vil være forskel på, hvor ofte tilsynet melder sig hos forskellige advokater.

Et risikobaseret tilsyn er en proces, der løbende udvikles. Den indledende risikoklassificering ligger til grund for de kontrol- og vejledningsinitiativer, som Advokatrådet sætter i værk. Der evalueres på risikomodellens evne til at afdække risici, og indsatsernes evne til at understøtte advokaternes efterlevelse af advokatreguleringen. Risikomodellen, kontrol- og vejledningsinitiativer udvikles løbende i forhold til de erfaringer, der høstes.

Nye krav til Advokatrådets tilsyn

Fra 1. juli 2019 blev der med en ændring af retsplejelovens indført mere detaljerede regler om, hvordan Advokatrådet skal udøve sit tilsyn[1]. Kort sagt stilles der krav om, at

  • tilsynet skal være risikobaseret,
  • det sikres, at alle advokater og advokatvirksomheder underlægges tilsyn,
  • Advokatrådet skal udarbejde en årlig intern plan for tilsynet og en årlig offentlig rapport,
  • tilsynshandlinger skal dokumenteres mere nøjagtigt, og at
  • der skal foreligge arbejdsprogrammer for tilsynshandlingerne.

En risikoklassifikation siger ikke noget om, hvorvidt en advokat har eller vil forbryde sig mod regelværket, men alene om de faktiske omstændigheder, der kendetegner advokaten, teoretisk/statistisk set medfører en anden sandsynlighed for, at man vil finde noget på et tilsyn. Et oplagt eksempel er, at advokater, som ikke er i besiddelse af klientkontomidler, er i væsentlig mindre risiko for at tilsidesætte klientkontovedtægten, end de advokater, som har betroede midler[2].

Risikoklassifikationen skal være styrende for frekvensen og intensiteten af Advokatrådets tilsyn. Det betyder, at der skal være forskel på, hvor tit tilsyn gennemføres hos den ene og den anden advokat, og der vil også være forskel på, hvad der føres tilsyn med.

Det risikobaserede tilsyn står ikke alene

Indførelsen af det risikobaserede tilsyn ændrer ikke ved Advokatrådets muligheder for at reagere på konkrete, aktuelle oplysninger. Advokatrådet vil fortsat anmode om redegørelser, iværksætte særlige tilsynsbesøg, revisorundersøgelser og kollegiale samtaler, når der via pressen, henvendelser fra andre advokater, klienter og myndigheder eller via den nye whistleblower-ordning tilgår sekretariatet oplysninger, der skal handles på.

Advokatrådet vil også fremover sætte fokus på særlige områder, som det f.eks.

er sket med forsvarertilsynet, som afsluttes ved årets udgang

Nye krav til Advokatrådets tilsyn

  • tilsynet skal være risikobaseret,
  • det sikres, at alle advokater og advokatvirksomheder underlægges tilsyn,
  • Advokatrådet skal udarbejde en årlig intern plan for tilsynet og en årlig offentlig rapport,
  • tilsynshandlinger skal dokumenteres mere nøjagtigt, og at
  • der skal foreligge arbejdsprogrammer for tilsynshandlingerne.

Risikoklassifikationsmodellen version 1.0

Den første model har på baggrund af de informationer, Advokatsamfundet allerede har om advokater og advokatvirksomheder, opdelt enhederne i tre grupper: lav, mellem og høj risiko.

  • Opdelingen handler om den iboende risiko for ikke at leve op til de særlige forpligtelser såsom efterlevelse af klientkontovedtægten, reglerne om obligatorisk efteruddannelse, forsikring og garantistillelse, forpligtelser efter hvidvaskloven, mv.
  • Klassifikationen siger ikke noget om, hvorvidt den individuelle advokat har orden i penalhuset, men er et udtryk for den teoretiske/statistiske risiko forbundet med de faktiske omstændigheder, der kendetegner advokaten.

Adgang til oplysninger

  • De almindelige regler om indsigt mv. i personoplysninger gælder for de informationer, Advokatsamfundet har om advokater.
  • Selve risikoklassifikationsmodellen er et internt arbejdsredskab, som løbende vil blive udbygget og justeret. Modellen som sådan indeholder ikke personoplysninger, hvorfor der ikke i medfør af databeskyttelsesreglerne er ret til indsigt i modellen.
  • At selve modellen og de konkrete placeringer holdes internt i sekretariatet, skyldes hensynet til Rådets mulighed for at udøve et effektivt tilsyn, herunder tilsynsaktiviteternes forebyggende effekt.


[1] Retsplejelovens § 143, se forarbejder til lov nr. 1540 af 18/12/2018.

[2] Manglende indsendelse af den årlige klientkontoerklæring vil være en tilsidesættelse for alle advokater.