Anmeldelse af retssagsprøven

Print Print

En retssag skal anmeldes til Advokatsamfundet, når den skal fungere som retssagsprøve.


Når Retten har godkendt en retssag som retssagsprøve, skal den anmeldes til Advokatsamfundet på formularen nedenfor, så Advokatsamfundet kan udpege en censor. Alle sager skal anmeldes, og anmeldelsen skal ske tidligst muligt og senest fire uger inden hovedforhandlingen. Gebyret for retssagsprøven er 4.500 kr., som opkræves efter prøvens gennemførelse.

Dispensation fra anmeldelsesfristen
Advokatsamfundet kan dispensere fra fristen på fire uger i sager, der ikke kræver udpegning af en censor, eller hvis det er praktisk muligt at udpege en censor inden for den kortere frist. Der skal ikke medvirke en censor hvis der er tre juridiske dommere i sagen.

Ændringer
Hvis hovedforhandlingen aflyses f.eks. på grund af forlig i sagen, skal både Advokatsamfundet og censor have besked. Hvis aflysningen sker i god tid, så censor ikke er taget af sted til retten, vil fuldmægtigen ikke blive opkrævet gebyr for prøven.

Bekræftelse
Advokatsamfundet bekræfter snarest muligt og senest tre hverdage efter anmeldelsen over for fuldmægtigen, at anmeldelsen er modtaget.

Har du spørgsmål?

Lisbeth Lygum Willaume-Jantzen
Kursuskoordinator
Telefon: 33 96 97 44