Advokaten 3 Leder: Persondata og tavshedspligten går hånd i hånd

Print Print
16-04-2018

LEDER

Persondata og tavshedspligten går hånd i hånd

”Tavshedspligten er en del af vores DNA – det skal ansvarlig behandling af personoplysninger også være”. 

Det siger formanden for Advokatrådets procesretsudvalg, Claus Guldager, i et interview i dette nummer af Advokaten, hvor vi sætter fokus på persondataforordningen. Jeg er fuldkommen enig.

Jeg ved, at mange virksomheder – det gælder også advokatvirksomheder – lige nu har travlt med at få de sidste ting på plads for at leve op til persondataforordningen. Lige nu og her kan det virke som blot endnu en administrativ byrde, der bliver pålagt advokatvirksomhederne, men det er vigtigt at holde sig for øje, at det er regler, som på samme måde som tavshedspligten skal beskytte klienterne. Og det er vigtige regler – jeg tror nemlig, at det er ved at gå op for os alle, hvor meget digitalt data der findes på os. Data, som meget nemt kan indhentes og bruges til formål, som vi aldrig havde forestillet os, hvilket der den seneste tid har været en række eksempler på.

Et aktuelt eksempel er sundhedsministerens forslag om oprettelsen af et nationalt dna-register, det såkaldte Dansk Genom Register. Det er et forslag, som efter Advokatrådets opfattelse giver anledning til retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, blandt andet fordi der i lovforslaget, som nu behandles i Folketinget, ikke er redegjort for noget så afgørende som politiets adgang til registeret som led i efterforskning af kriminalitet. Forslaget virker i vores øjne ikke helt gennemtænkt, hvilket er grunden til, at vi sammen med 12 andre organisationer, blandt andre Patientdataforeningen, Ingeniørforeningen og Forbrugerrådet Tænk, har sendt et åbent brev til sundhedsministeren og sundhedsordførerne i Folketinget med opfordring til, at lovforslaget trækkes tilbage.

Selvom sundhedsministerens idé om et nationalt dna-register grundlæggende er god, rejser lovforslaget en række væsentlige spørgsmål. Ud over spørgsmålet om politiets adgang til registeret er det oplagte spørgsmål, om danskernes genetiske oplysninger i fremtiden også må bruges til kommercielle formål, og om patienterne selv kan bestemme, om deres genetiske oplysninger må videregives til dna-registeret. Med andre ord er der først væsentlige og helt grundlæggende diskussioner at tage.

Udviklingen inden for dataområdet sker meget hurtigt. Samtidig er der stærke kommercielle interesser for at skaffe data. Det er en udvikling, som vi må forholde os til, og som understreger behovet for at være omhyggelig med at omgås de personoplysninger, der er betroet dig. De er betroet dig i tillid. Præcis ligesom de oplysninger, som er omfattet af tavshedspligten.

Uanset hvor bøvlet og besværligt det kan forekomme, må det for alle advokatvirksomheder derfor være en høj prioritet at leve op til persondataforordningen, da jeg tror, at vi meget snart ikke kun vil blive vurderet ud fra vores faglighed og etik, men også ud fra vores evne til på en betryggende måde at behandle de mange personoplysninger, vi er i besiddelse af.