Advokaten 3 En sag gennem Advokatnævnet

Print Print
16-04-2018

ADVOKATNÆVNET

”Advokatnævnets sekretariat har modtaget en klage… ”

Sådan lyder de første linjer i det brev, der dumper ind ad brevsprækken hos advokaten, som er indklaget for Advokatnævnet. Klagen igangsætter den proces i sekretariatet, der fører til, at sagen forelægges Advokatnævnet til afgørelse. Undervejs i processen er der flere forhold, som det er nyttigt for den indklagede advokat at være opmærksom på.

Af Hanne Christensen, chefkonsulent, Advokatnævnet

Når sekretariatet modtager en klage over en advokat, bliver der normalt iværksat en skriftveksling, der indebærer, at den indklagede advokat får lejlighed til at komme med bemærkninger til klagen, hvorefter klageren får lejlighed til at kommentere disse bemærkninger. Endelig får indklagede lejlighed til at komme med eventuelle afsluttende bemærkninger. Når denne procedure er afsluttet, vil parterne normalt blive orienteret om, at skriftvekslingen anses for afsluttet.

Ovennævnte skriftvekslingsprocedure er det mest almindelige forløb. I nogle tilfælde afsluttes skriftvekslingen tidligere end beskrevet, hvis sekretariatet vurderer, at sagen er så oplyst, at der kan træffes afgørelse. I andre tilfælde udvikler skriftvekslingen sig sådan, at sagen ikke kan anses for tilstrækkeligt oplyst efter det beskrevne forløb, og sekretariatet vil derfor fortsætte skriftvekslingen, indtil det fra sekretariatets side vurderes, at der kan træffes afgørelse i sagen.

Parterne kan fremlægge faktiske oplysninger og gøre synspunkter gældende frem til, at sagen er behandlet af Advokatnævnet.

Det er imidlertid mest hensigtsmæssigt for oplysningen af sagen, at parterne fra sagens begyndelse koncentrerer indlæggene i sagen, da sagsbehandlingstiden forlænges, når der sent i forløbet kommer nye indlæg. Sekretariatet opfordrer derfor til, at indklagede tidligt i forløbet fremlægger alle relevante oplysninger og synspunkter.

For mange advokater, der oplever at få en klagesag imod sig, vil det være nærliggende selv at varetage sagen under dens behandling i Advokatnævnet. Der er imidlertid intet i vejen for, at man får bistand med klagesagen fra en kollega, der varetager ens interesser i forbindelse med skriftvekslingen – og i nogle tilfælde bør det overvejes, om det måske er mest hensigtsmæssigt.

Sagsoplysning, påstande og anbringelser

Det er afgørende, at indklagede advokat fra sagens begyndelse medvirker mest muligt til at oplyse sagen, herunder bidrager til, at Advokatnævnet får et tilstrækkeligt indblik i det forløb, der førte til klagen. Tavshedspligten er som udgangspunkt ikke til hinder for, at man svarer for sig under en klagesag.

Indklagede advokat bør derfor fremkomme med en kronologisk gennemgang af sagsforløbet, som så vidt muligt bør dokumenteres ved fremsendelse af relevante bilag. I mange tilfælde vil det være relevant at fremsende kopi af centrale akter fra sagen, eksempelvis aftaler, processkrifter og afgørelser truffet af offentlige myndigheder eller domstolene. Herudover kan kopi af korrespondance mellem parterne være relevant for at dokumentere eksempelvis aftaler om opdragets omfang og salærets størrelse eller aftaler om, hvad der skulle ske i sagen. I nogle tilfælde vil det påhvile advokaten alene at bevise, hvad der er sket, for eksempel at der er givet ankevejledning, eller at det er aftalt med klienten, at sagen skulle forliges eller hæves, jf. artiklen ”Bevisbyrden ved klager over tilsidesættelse af god advokatskik” i Advokaten 01/2015.  

Advokatnævnet anbefaler, at man ved fremsendelse af bilag til klagesager i videst muligt omfang anonymiserer eller sletter følsomme personoplysninger, som ikke er nødvendige for behandlingen af klagesagen.

Sekretariatet ser jævnligt, at den indklagede advokat indledningsvis i skriftvekslingen påstår afvisning og tager forbehold for senere at fremkomme med yderligere påstande og anbringender, hvis sagen ikke bliver afvist. Advokatnævnet træffer imidlertid som det klare udgangspunkt ikke delafgørelser, og indklagede advokat bør derfor så vidt muligt fra sagens begyndelse fremkomme med de påstande og anbringender, som vedkommende ønsker at gøre gældende, således at nævnet, når sagen forelægges, kan tage stilling til sagen i dens helhed.

Frister – og når de ikke holder

I forbindelse med skriftvekslingen fastsætter sekretariatet frister for parternes indlæg i sagen. Normalt vil indklagede have en frist på 15 arbejdsdage til at fremsende bemærkninger til klagen, når han høres første gang, og derefter vil parterne have 10 arbejdsdage til at fremsende efterfølgende indlæg.

Hvis fristen ikke kan overholdes, kan parterne ved skriftlig henvendelse til sekretariatet anmode om at få fristen forlænget. Anmodninger om mindre fristforlængelser vil ofte blive imødekommet, hvis anmodningen er begrundet med ferie, sygdom eller lignende, eller hvis der er tale om en særlig kompliceret og omfangsrig sag. Gentagne anmodninger om fristforlængelser eller anmodninger om lange fristforlængelser vil kun i særlige tilfælde blive imødekommet, og sekretariatet vil i nogle tilfælde, hvis det findes relevant, forelægge anmodningen om fristforlængelse for sagens anden part, før der tages stilling til, om anmodningen kan imødekommes.

 Der kan under skriftvekslingen forekomme ganske korte fristoverskridelser, for eksempel når indlægget sendes med e-mail efter almindelig kontortid den dag, hvor fristen udløber, eller afleveres den efterfølgende dag, og det vil da normalt ikke være nødvendigt at bede om fristforlængelse. Sekretariatet anbefaler i disse tilfælde, at man – uden at bede om egentlig fristforlængelse – skriftligt orienterer sekretariatet om, at indlægget er på vej.

Når parterne ikke svarer på høringsbreve

Hvis én af parterne undlader at sende bemærkninger, vil skriftvekslingen normalt blive afsluttet, således at Advokatnævnet derefter træffer afgørelse på det foreliggende grundlag.

Dette gælder også, hvis den indklagede advokat undlader at svare på det brev, hvor der anmodes om bemærkninger til klagen. Advokatnævnet vil i disse tilfælde tage stilling til sagen alene på baggrund af klagers oplysninger om sagen, hvilket kan føre til, at indklagede – på dette grundlag – pålægges en sanktion, som eventuelt efterfølgende må indbringes for domstolene. En sådan retssag er uhensigtsmæssig både for Advokatnævnet og for den sagsøgende advokat, der risikerer at blive pålagt sagsomkostningerne i forbindelse med retssagen, og det er derfor vigtigt, at der reageres på sekretariatets henvendelser i forbindelse med skriftvekslingen.

Når der slet ikke skriftveksles

I nogle tilfælde afgøres en klagesag uden, at der er foretaget skriftveksling. Det drejer sig om de tilfælde, hvor det vurderes, at klagen uden videre kan afvises efter en af afvisningsgrundene i retsplejelovens § 147 b, stk. 3, eller § 17 og § 18 i bekendtgørelse nr. 20 af 17. januar 2008 om Advokatnævnets og kredsbestyrelsernes virksomhed ved behandling af klager over advokater m.v.  Indklagede vil i disse tilfælde modtage kopi af afgørelsen og klagen, når sagen er afsluttet i Advokatnævnet.

Der foretages heller ikke skriftveksling i de sager, hvor der tilbydes mægling og mediation, jf. nedenfor om det igangværende pilotprojekt.

Pilotprojekt med mægling og mediation

Som led i et igangværende pilotprojekt tilbydes parterne i visse salærsager og sager om kollegiale klager, at der gennemføres et mæglings- og mediationsmøde med henblik på at opnå en mindelig løsning. En medarbejder i Advokatnævnets sekretariat vil kontakte parterne i disse sager og orientere nærmere om projektet, og hvis parterne ønsker at deltage, vil der snarest muligt derefter blive holdt et møde.

Hvis en af parterne ikke ønsker at deltage, eller hvis forsøget på at finde en løsning må opgives, behandles sagen som andre sager, hvilket normalt vil sige, at der skriftveksles.

Hensigten med projektet er at opnå en hurtigere og smidigere behandling af klagesagerne. For den indklagede advokater er der – udover at sagen kommer hurtigere ud af verden – den fordel, at der ikke skal bruges tid og ressourcer på udarbejdelse af partsindlæg etc.

For en nærmere omtale af pilotprojektet henvises til artiklerne ”Pilotprojekt med mægling og mediation i klagesager” i Advokaten 03/15 og ”Mægling og mediation i klagesager – en status” i Advokaten 08/16.

Må indklagede selv søge forlig?

En klagesag i Advokatnævnet betyder ikke, at indklagede advokat er afskåret fra at søge at opnå en forligsmæssig løsning med klageren. Indklagede er således ikke afskåret fra at tage kontakt til klageren og drøfte muligheden for, at parterne kan blive enige om forudsætningerne for, at klagen trækkes tilbage fra nævnet. Sådanne drøftelser kan være særligt relevante i salærsager og i adfærdssager, hvor indklagede advokat selv erkender, at der er sket en fejl.

Det er naturligvis afgørende, at den indklagede advokat ikke håndterer eventuelle forligsdrøftelser på en sådan måde, at indklagedes adfærd i den forbindelse i sig selv kommer til at udgøre en tilsidesættelse af god advokatskik. Indklagede må således ikke lægge et pres på klager for at få denne til at trække klagen tilbage, og indklagede skal i den forbindelse særligt være opmærksom på den måde, hvorpå forligsdrøftelser kædes sammen med den bagvedliggende sag.

Kommer klagen fra indklagedes egen klient, vil det i forbindelse med forligsdrøftelser være nærliggende, at indklagede betinger sin videre bistand til klienten af, at klagen trækkes tilbage. En sådan betingelse vil normalt ikke være i strid med god advokatskik, hvis indklagedes eventuelle udtræden af sagen kan ske, uden at klager hindres i rettidigt og uden skadevirkning at søge anden juridisk bistand.

Kommer klagen derimod fra modparten til indklagedes klient, vil indklagede normalt ikke i forbindelse med forligsdrøftelserne være berettiget til at kæde klagesagen sammen med klientens sag – for eksempel ved at true med at rådgive sin klient på en bestemt måde, hvis klagen til Advokatnævnet ikke trækkes tilbage.

Citat

Det er afgørende, at indklagede advokat fra sagens begyndelse medvirker mest muligt til at oplyse sagen, herunder bidrager til at Advokatnævnet får et tilstrækkeligt indblik i det forløb, der førte til klagen.

Faktabokse

Det letter sagsbehandlingen, hvis

·         papirer ikke hæftes sammen

·         der kun bruges dobbeltsidet kopiering, hvis dette er benyttet konsekvent for alle bilag

·         sagens bilag lægges i kronologisk orden

·         der ikke sendes flere eksemplarer af samme bilag

·         der ikke sendes henvendelse både pr. e-mail og post

Når en advokat undlader at sende kopi af et brev til Statsforvaltningen

Vær opmærksom på, at Advokatnævnet den 28. juni 2017 traf afgørelse om, at det udgør en tilsidesættelse af god advokatskik, hvis en advokat undlader at sende kopi af et brev til Statsforvaltningen til modpartens advokat. Advokatnævnet har på tidspunktet for denne artikel ikke taget stilling til, om den skærpede praksis ligeledes gælder i relation til for eksempel nævnet. Det anbefales derfor, at partsindlæg i klagesager også sendes til modparten eller dennes advokat, hvis modparten har en advokat.


Hanne Christensen

Chefkonsulent, Advokatnævnet