Advokaten 8 leder Med privilegier følger ansvar

Print Print
24-10-2017

 

Der er mere end nogensinde brug for, at vi advokater engagerer os i at værne om retsstatsprincipperne.

Sådan lyder det fra en af de mest markante advokater i Europa, Berit Reiss-Andersen, i et eksklusivt interview i dette nummer af Advokaten. Berit Reiss-Andersen, som udover at have været formand for Advokatforeningen i Norge, er formand for Den Norske Nobelkomité, peger på, at udviklingen i blandt andet Polen og Ungarn gør det vigtigere end nogensinde, at advokater påtager sig ansvar og kæmper for retsstatsprincipperne.
Jeg kan kun være enig. For mig er der ingen tvivl om, at der er mere i at være advokat, end blot det juridiske håndværk og det at drive en forretning. Advokathvervet har gennem årene undergået en stor forvandling – fra enkeltmandsvirksomheder til store advokatselskaber, fra generalister til specialister samt fra en ‘arketype’ på en advokat til en fantastisk mangfoldighed i advokatjobbet.
Under Årsfesten for nye advokater, som i september blev holdt i højtidlige og flotte rammer på Nationalmuseet, fik jeg lejlighed til at fortælle de nye advokater, at uanset, at de som advokater ville få vidt forskellige jobs med store forskelle i hverdag og karriere, så vil de altid have én ting til fælles: værdifællesskabet.
At dele værdifælleskab udgør efter min opfattelse arbejdet for at værne om retsstatsprincipperne. Jeg er enig med Berit Reiss-Andersen i, at vi ikke alle kan være aktivister og blive nobelprisvindere i kampen for retsstaten. Men når det er sagt, så mener jeg, at vi alle har et ansvar – og en interesse i – at arbejde for et velfungerende retssamfund – også selvom det kun er i det små. Retsstaten er nemlig grundlaget for vores stand, og arbejdet for at værne om den er netop det, der adskiller os fra andre erhvervsgrupper, der beskæftiger sig med rådgivning.
Det er det ansvar, der modsvarer de privilegier, vi har som advokater – og som vi må være bevidste om. For hvis vi glemmer eller frasiger os dette ansvar, frasiger vi os også de privilegier, som vi har. Og dermed det fundament, vi står på.