Advokaten 8 Lad være med at gå og vente på at blive opdaget

Print Print
24-10-2017

Louise Celia Korpela arbejder med børsret – og med at forbedre kvindelige advokaters karrieremuligheder i en konservativ branche, hvor kønsbalancen tipper i takt med, at kvinderne får børn. Yngre kvinder skal stadig kæmpe for at få respekt, men tingene er under forandring, mener den 31-årige advokat, der i New York oplevede, hvordan også klienterne stillede krav om større diversitet.

Tekst: Kirsten Weiss
Foto: Jeppe Carlsen

Du skal ikke have langt hår og lad være med at smile! Sådan lød et af de råd, jeg fik, da jeg begyndte som advokat mellem mange mandlige kolleger og med klienter, der som regel også var mænd, og meget ældre end mig. Jeg tror ikke på det. Jeg troede, man skulle være sig selv, men jeg lærte hurtigt, at man skulle være meget godt klædt på til opgaven, når man som ung kvinde kom ud i et miljø med mange mænd. Og det kan stadig godt være svært at sætte sig i respekt, når man står ene kvinde blandt en flok midaldrende mænd i jakkesæt.

Når jeg kommer ud til en klient med en mandlig fuldmægtig, går de ofte stadig ud fra, at det er ham, der er chefen. Men allerede på jurastudiet blev jeg opmærksom på, at der er forskel på, hvordan mænd og kvinder betragtes. Her meldte jeg mig, som et middel mod min generthed, som underviser på eksamensforberedende kurser og fik at vide, at det handler om at sætte sig i respekt som underviser, og at jeg her havde tre ting imod mig: Jeg var ung, jeg var kvinde, og jeg havde langt lyst hår! Da jeg kom ud på et stort advokatkontor blev det endnu tydeligere for mig, at der er forskel.

60 procent af de nyuddannede jurister er kvinder, de får de højeste gennemsnit, men jo højere du kommer op i hierarkiet, jo færre kvindelige advokater, og partnerne er stort set alle mænd. I Gorrissen Federspiel er studenteroptaget 58 procent kvinder, 42 procent af senioradvokaterne og 14 procent af partnere er kvinder. Det er jo helt normalt. Sådan ser det også ud mange andre steder i branchen. Og det handler jo ikke om ikke at ville have mange mænd omkring sig, for jeg kan virkelig godt lide mine kolleger. Det handler om, at det er en skam, at mange talentfulde kvinder forlader branchen. Jeg tror, at mange kvindelige advokater giver op på forhånd, fordi der er så mange aktiviteter, der skal hænge sammen, når man får børn. Og så kan man jo kigge sig omkring og se, at det ikke er lykkedes for ret mange. Mænd er bedre til at tænke, “selvfølgelig kan det her lykkes” og bare gå efter det. 

Som ansvarlig for vores studenterfunktion er det et tema, vi tager op – at det skal kunne lade sig gøre for både mænd og kvinder at være advokat, at blive senioradvokat/partner og at have små børn. Og så betyder det noget at have nogen at spejle sig i. De kan se, jeg er nået langt og har ambitioner om mere. Jeg stiller mig gerne til rådighed som mentor, for det er vigtigt, at man kan se, det lykkes for andre kvinder.

Det vil hjælpe, når der kommer flere kvinder højere oppe i hierarkiet. Og det kommer der. Men det er også muligt at ændre noget strukturelt. Da jeg startede som advokat, blev de, der gik tidligt eller var på deltid, ikke altid betragtet som lige så ‘seriøse’. Sådan er det ikke i dag. Det er blevet meget mere acceptabelt at gå hjem kl. 16, og så tænde computeren igen senere på aftenen, og der er i hele samfundet kommet mere fokus på balancen mellem fritid og arbejde. Her på kontoret har ledelsen også italesat fleksibilitet, vi har fået mulighed for hjemmearbejdsdage, og langt de fleste af de yngre mænd her tager barsels- og efterfølgende forældreorlov. Indimellem er der også nogle af de ældre advokater og partnere, der går tidligt hjem. Jeg tror, det er vigtigt. Leading by example betyder noget.

Det er blevet legitimt at tale om, at branchen har et problem med at holde fast i de kvindelige advokater. Også her på kontoret. For ikke ret lang tid siden var den generelle holdning, at det der med kvindelige advokater, og hvorfor de ikke bliver i jobbet, ikke var noget, man talte om – for “der er ingen udfordringer her – og mener man noget seriøst med sit job, så indretter man sig.” Tiden og vores nye ledelse og HR-chef har ændret meget, og mændene ser det jo også. Især de yngre, der også skal hente børn og har familier, der ikke synes, de skal arbejde altid. Lydhørheden er vokset. Vi taler om det her.

Der er en helt særlig kultur i advokatbranchen. Vi arbejder meget. Og synes, det er enormt sjovt! Det gælder også mig, og det lå meget til højrebenet, at jeg skulle være advokat, for begge mine forældre arbejder i branchen. Faktisk forsøgte de på alle mulige måder at tale mig fra det, for “arbejdsforholdene er frygtelige”.  Men det var juraen, der trak. Jeg troede først, jeg skulle være dommer, for jeg er storesøster for to mindre søskende, og har fra jeg var lille været ‘dommer’ derhjemme og var meget optaget af retfærdighed.

I USA er diversitet noget, man går op i. Blandt andet fordi klienterne går op i det og selv har mange flere kvinder på topposter.  På kontoret i New York, hvor jeg arbejdede et år, ville det være utænkeligt, at vi stillede med et team, der bare bestod af mænd i 50’erne. Klienterne stillede krav til køn og alder, og teams blev sammensat efter det. Vi var 1.700 advokater hos Skadden, og mangfoldighed betød noget. USA er længere fremme end Danmark, men det kommer også her. Og den udvikling vil jeg gerne være med til at skubbe på. Jeg kan godt lide at påvirke folk.

Hos Skadden i New York var min første opgave at være ansvarlig for en børsnotering. Det var en ret heftig opgave at sætte sig ind i amerikansk børsret. Jeg blev virkelig kastet ud på dybt vand, men det var også sjovt. Og et af mine bedste råd til kvindelige advokater er: Se at komme ud og få noget erfaring fra udlandet. Mændene gør det meget mere end vi. Og de tager familien med, så det kan kvinder vel også.

Mit bedste råd til kvindelige advokater er nok: Tro på dig selv – og sig, hvad du vil! Mange går og venter på at blive opdaget. Men man må tage de muligheder, der byder sig. Det har jeg selv gjort. Og fået meget ud af det.



Louise Celia Korpela
Advokat i Gorrissen Federspiel, hvor hun rådgiver om børsret og kapitalmarkedsforhold. 31 år, cand.jur. 2010 og ansat hos Gorrissen Federspiel samme år. Advokat 2013 og ansat hos Skadden, Arps, Slate, Meagher & Flom i New York fra 2015-2016. Medforfatter til flere publikationer om generalforsamlinger i børsnoterede selskaber og ekstern lektor på Københavns Universitet 2011-2014. Ansvarlig for studenterfunktionen hos Gorrissen Federspiel. Blev i 2017 kåret som Talent 100 af Berlingske Business’ talentpanel.