Advokaten 7 Advokaten på de sociale medier

Print Print
26-09-2017


En del af debatten

“Vi kunne ikke forlige os med devisen om, at den, der lever skjult, lever godt”
Advokat Anders Etgen Reitz om det at blande sig i debatten på de sociale medier. Han fortæller om strategien, synligheden og ønsket om at være i dialog med omverdenen.


Tekst: Lone Schrøder Jeppesen
Foto: Jeppe Carlsen


Vi vil gerne give noget af os selv
Advokat Anders Etgen Reitz hos advokatfirmaet IUNO bruger hver dag en del af sin arbejdstid på sociale medier. Der er alle mulige grunde til at blande sig i den offentlige debat, mener han.
I toget på vej til arbejde bruger advokat og partner Anders Etgen Reitz fra advokatfirmaet IUNO tiden på at læse nyheder på sociale medier og dele dem. Han er aktiv på LinkedIn, Twitter, Facebook og Instagram, som han betragter som vigtige arbejdsredskaber. Hver dag bruger han mellem en halv og en hel time på det.
Da han og kollegerne startede advokatfirmaet i 2011, gjorde de sig mange tanker om advokatens rolle i samfundet, og hvordan de ville drive en moderne advokatvirksomhed.
- Advokatens rolle er skiftet. Førhen havde advokaten langvarige relationer til de samme klienter, og der var mange anledninger til at tale sammen i løbet af året. I dag er det mere flygtigt. Advokaten bruges ofte kun en enkelt gang årligt, så man mangler den løbende dialog. Og den får man via sociale medier. For at være til stede her er man nødt til at gå ind i det regelmæssigt, for spredt fægtning virker ikke – det ville være spild af tid, siger han.
Anders Etgen Reitz undrer sig over, at advokater generelt tøver med at begive sig ud på de sociale medier. Hvis man har evnerne og ekspertisen, har man også forpligtelsen til at blande sig i den offentlige debat, sætte fokus på skævheder i samfundet og påvirke meningsdannere og den politiske proces. Og det gør advokater for lidt, mener han. Det ændrer ikke nødvendigvis noget at udarbejde et høringssvar, for det er ikke sikkert, at der bliver lyttet til det.
- Vi kunne ikke forlige os med devisen om, at den, der lever skjult, lever godt. Der er alle mulige grunde til at blande sig i debatten. I vores strategiske overvejelser blev vi enige om, at vi gerne vil være synlige, give noget af os selv og være i dialog med folk, og så er sociale medier et ret oplagt valg, fortæller han.

Alle er på Twitter
Hos IUNO har tilstedeværelsen på sociale medier med tiden udviklet sig til langt mere end en firmaside. Alle advokater og jurister får deres egen Twitter-konto og LinkedIn-profil. De trænes i, hvordan de skal være aktive ved for eksempel at netværke og lægge opslag op, for det er summen af det, der tegner firmaet udadtil.
- Advokater er generelt forsigtige. Mens andre virksomheder træner deres medarbejdere i at begrænse sig, træner vi vores medarbejdere i at bruge sociale medier mest muligt. Vi har endnu ikke haft eksempler på, at nogen har dummet sig, siger Anders Etgen Reitz.
IUNO har ekspertise i HR jura, transport og forsikring samt selskaber og erhvervsforhold. For hver medarbejder er der lavet en plan. Arbejder man for eksempel med ansættelsesret, er det dette område, som man deler opslag om og kommenterer, når der kommer ny lovgivning eller omtale af en ny sag. IUNO vil opfattes som eksperter.
- Vi kaster lys over en sag og giver vores synspunkt på den. IUNO er jo et erhvervskontor, og vi har valgt side i sagerne, så det er altid arbejdsgiversidens interesser, som vi varetager. Det er vi ikke nervøse for. Mange advokater er som kamæleoner, der skifter holdning afhængig af den kunde, de står overfor. Vi mener altid det samme og indtager ikke forskellige roller, og det er med til at sikre langvarige relationer med kunder og medarbejdere. Nogle synes om det, andre gør ikke, og det er helt ok, fastslår Anders Etgen Reitz.
Selvom IUNO har ansat en kommunikationsmedarbejder, er det som udgangspunkt den enkelte medarbejder selv, der skriver og tager fotos, for det skal være ægte og personligt. Men for advokater, som generelt er grundige og omhyggelige med at få alle vinkler med, kan det være en udfordring at skrive på Twitter, hvor der kun er plads til 140 tegn.
- Det er jo mediets præmis, men det fungerer fint. Emner kan dog være for komplekse til at debattere på Twitter. En løsning er at henvise til andre steder, hvis man har brug for at uddybe. Nogle gange er jeg også blevet ringet op af modparten i sagen, og vi har taget debatten i telefonen, fortæller Anders Etgen Reitz.
Udover Twitter og LinkedIn er IUNO aktiv på Facebook og Instagram. Disse kanaler bruges især til at komme i dialog med studerende og jobansøgere, så her er fokus rettet mod at fortælle om virksomhedens værdier og kultur og give et billede af, hvordan det er at være ansat her.

Etiske pejlemærker
At være aktiv på sociale medier kan godt forenes med, at man som advokat skal være uafhængig og overholde sin tavshedspligt, mener Anders Etgen Reitz. IUNO har defineret nogle etiske pejlemærker, så alle ved, hvor grænsen går. Her udtaler man sig principielt ikke om igangværende sager. Og man kommenterer ikke anonymt en sag, som IUNO har en aktie i.
- Vi udtaler os kun om sager, som vi ikke selv har på kontoret, det vil sige andre advokaters sager, men vi kritiserer dem aldrig. Det handler om at tale tingene op fremfor at tale dem ned. Men man skal turde få noget modspil, når man stikker næsen frem, uddyber han.
Det kræver omtanke at kommentere en sag, men tempoet i nyhedsstrømmen på de sociale medier er højt, så der må ikke tænkes for længe over tingene. Anders Etgen Reitz erkender, at nogle sager er sværere at gå ind i end andre – for eksempel den megen omtale af kammeradvokatordningen.
IUNO evaluerer løbende, hvad der kommer ud af indsatsen. I starten blev der målt på KPI’er som antal følgere og likes. Nu måles i stedet på eksempelvis antal jobansøgere, besøg på hjemmesiden og tilmeldinger til virksomhedens arrangementer.
- Vi arbejder på at se effekten og finde ind til kernen af det, som vi gerne vil have ud af det. Sociale medier udvikler sig jo rigtig meget ikke mindst i forhold til indhold som for eksempel video, så vi vil fortsat arbejde med at afprøve, hvilket indhold der fungerer godt og bliver valgt til, siger Anders Etgen Reitz.

Anders Etgen Reitz
Advokat og partner, IUNO.


Vis de værdier, du står for
Advokater skal i højere grad være synlige og søgbare på de sociale medier, hvis de vil vise, hvilke værdier de står for, og ytre deres mening i samfundsdebatten, mener digital ekspert Benjamin Rud Elberth. Her giver han sit bud på, hvad der er god kommunikation for advokater på sociale medier.
Et firmaskilt over døren og en hjemmeside er ikke længere nok. Advokater er nødt til at have mere i det virtuelle butiksvindue og i større grad være synlige og søgbare over for omverdenen via sociale medier som Twitter, LinkedIn, Facebook og Instagram, hvis de vil vise, hvilke værdier de står for, og ytre deres mening i samfundsdebatten. Det mener Benjamin Rud Elberth, der rådgiver om sociale medier.
- Argumentet om, at de sociale medier er spild af tid og ressourcer, holder ikke. Før vi vælger advokat, lytter vi ikke kun til anbefalinger fra vennerne, men søger på nettet. Digitale medier bliver en større del af vores liv, siger han.
At være til stede på de sociale medier handler primært om, at man skaber indhold med en høj faglig værdi, der appellerer til folk og får ens følgere til at dele det – ikke om at sælge. Som advokat har man stor ekspertise inden for et bestemt felt, så det giver god mening at stille noget af den viden frem i butiksvinduet, få den i spil og bruge den kommunikationsmæssigt. Det øger omverdenens kendskab til ens faglige kunnen, og det plejer relationerne til både kunder og medier.
Benjamin Rud Elberth nævner advokat Jacob Tøjner fra Sankt Petri Advokater som et forbillede for, hvordan man kan knække koden. Jacob Tøjner blogger og lægger YouTube-videoer på Facebook, hvor han formidler juridisk viden om start up og ejerforhold.

Tavshedspligt er ikke en barriere
Advokater kommunikerer fra en ekspertposition, da de forbindes med en høj faglighed og troværdighed. Samtidig har de tavshedspligt og er uafhængige, men det kolliderer ikke nødvendigvis med at være aktiv på de sociale medier.
- Tavshedspligt er ikke en undskyldning for ikke at gå i gang, for det er ret simpelt. Man skal lade være med at skrive om igangværende sager på kontoret, der kan kompromittere ens tavshedspligt. I stedet for konkrete eksempler kan man illustrere emnet i sit blogindlæg ved hjælp af analogier og fiktive cases, forklarer Benjamin Rud Elberth.
Hvis man vil være meningsdanner, skal man ikke kun mene noget om bestemte emner, men også vide, hvordan man skriver et godt debatindlæg, der fastholder læseren. Og man skal ikke mindst være i stand til at få trafik på indlægget, så det kommer ud over rampen.
- Det handler også om at finde sin egen personlige stil. Ligesom det er en kunst at være en god bordherre og samtalepartner, er det en kunst at være en god blogger. Det må ikke være knastørt og kedeligt, men gerne med noget kant, hvis ens indlæg ikke skal drukne i mængden. Man skal virkelig være selvkritisk og vurdere, om man er så dygtig til at skrive, at man vil være i stand til at flytte noget, uddyber Benjamin Rud Elberth, der selv blogger og hele tiden går i en form for kreativ proces og samler ideer til nye vinkler.
For advokater, der gerne vil være meningsdannere og medvirke i debatprogrammer i radioen eller på tv, er det oplagt at gå på Twitter, der mest bruges af politikere, lobbyister og medier. Et tweet må maksimalt fylde 140 karakterer, og det kan være en udfordring for advokater, der er vant til at være grundige, at skrive så kort. Løsningen er at skrive en kort og præcis appetitvækker, der linker læseren til et længere format på for eksempel LinkedIn.

Socialt medie-DNA
Ikke alle advokater skal nødvendigvis begive sig ud på de sociale medier, mener Benjamin Rud Elberth. Man skal finde ud af, om man har tiden til det, de tekniske forudsætninger og flair for at skrive fængende og præcist. Og man skal ikke mindst interessere sig for det og synes, at det er sjovt.
- De, der ikke har et socialt medie-DNA, skal ikke kaste sig over sociale medier. Der er forskel på mennesker, og man skal bruge de medier, der passer godt til én. Er man ikke typen, der er god til pingpong på Twitter eller netværke på LinkedIn, vil jeg ikke anbefale det, siger han.


Sådan kommer du i gang med sociale medier
Start med at få rådgivning af en fagperson – undervurder ikke, at det kræver særlig faglig ekspertise at få succes med sociale medier.
Definer målgruppen – hvem er det, du vil være noget for, og hvilke emner optager dem?
Find ud af, hvad du vil og kan tale om. Skriv om de emner, som er vigtige for dig, og som har indflydelse på menneskers liv. Boligadvokaten kan for eksempel skrive et indlæg om de fejl, boligkøbere typisk begår.
Vælg et til to sociale medier, og bliv god til dem først.
Mål på, hvor mange du får til at læse med, og forbedr dig.

Kilde: Elberth Kommunikation Aps.



Sådan strukturerer du dit blogindlæg 

  • Postulat. Start med at fremsætte et postulat for eksempel ‘Straffen er for høj i Danmark’.
  • Analogi. Beskriv dit argument ved at sammenligne det med noget helt andet, der ligner. “Forestil dig en 18-årig, der kører over for rødt…”
  • Fakta. Underbyg din argumentation med undersøgelser, tal osv.
  • Efterprøvning af postulat.

Kilde: Elberth Kommunikation Aps.


Når du som advokat deler holdninger på sociale medier, skal du vide at…

Du skal iagttage god skik
Hvis du udtaler dig som advokat på de sociale medier, skal du iagttage god advokatskik. Det betyder eksempelvis, at du med dine ytringer på de sociale medier ikke kan gå videre end, hvad der er berettiget af hensyn til varetagelse af dine klienters interesser – også selvom du ikke har overtrådt injurielovgivningen. Kravet om god markedsføringsskik gælder også dig som advokat.
Din tavshedspligt gælder også på de sociale medier
De oplysninger, du har modtaget som advokat vedrørende dine klienter, er omfattet af din tavshedspligt. Dermed er der klare begrænsninger for, hvad du kan kommunikere videre på de sociale medier. Selvom det kan være fristende at lade et indlæg tage udgangspunkt i en af dine konkrete sager – fordi den er spændende, særegen, relevant for en debat eller markedsføring – er det i strid med reglerne om tavshedspligt, medmindre du har klientens udtrykkelige samtykke.
Du skal have klientens samtykke, hvis du ‘procederer’ en sag på sociale medier
Når en advokat taler klientens sag på de sociale medier, går sagen fra at være privat til at være offentlig. Udover klientens samtykke, bør klienten vejledes om brugen af de sociale medier samt de konsekvenser, der kan være af både positiv og negativ karakter.
Opfattelsen af din uafhængighed kan påvirkes, når du giver udtryk for holdninger
Advokater arbejder med klienter uanset holdninger, tilhørsforhold med videre. Vær opmærksom på, at dine holdninger deles hurtigt og ofte langt ud over dit eget netværk, og at dine holdninger ikke nødvendigvis deles af dine klienter.