Advokaten 6 Gensidig respekt og lysten til at samarbejde

Print Print
22-08-2017

 

Måske er det med mit brancheskift også lidt af et generationsspørgsmål. Der er jo efterhånden udnævnt en del dommere med en bredere erhvervsbaggrund, og måske vil flere af disse nye dommertyper på et tidspunkt senere i karrieren have lyst til at vende tilbage til andre opgaver og roller end dommergerningen.

Efter ti år som dommer, senest fire år som vicepræsident ved Sø- og Handelsretten, har Lotte Wetterling skiftet spor og er vendt tilbage til arbejdet som advokat. Hvilke erfaringer tager hun med sig fra arbejdet som dommer? I sin historie stiller hun skarpt på samarbejdet mellem dommere og advokater, især i civile sager i 1. instans, og hvordan det kan bidrage til den gode proces.

Af Lotte Wetterling
Foto: Mikkel Adsbøl

Et godt samspil mellem dommere og advokater betyder meget i det praktiske arbejde med retssager. Hverdagen og sagerne glider lettere for os selv som professionelle, og det kan også have stor betydning for parterne.
Sagerne forløber som regel hurtigere, og tit bliver resultaterne også bedre og mere acceptable for parterne. En god og aktiv proces i en 1. instans civil sag kan tit åbne for forligsmæssige løsninger, som parterne selv tager del i. Et godt samarbejde kan også medvirke til, at rettens afgørelse og begrundelse ender med at blive opfattet som så fyldestgørende, at også den tabende part kan leve med resultatet, og så kan man undgå en tidskrævende ankesag.
Hæver man blikket lidt op over de enkelte sager, har et godt samspil mellem dommere og advokater også betydning, når vi vil værne om retssikkerhed som et grundlæggende princip i vores retssamfund.
Det er for eksempel aktuelt, når politikerne i stigende grad vil forandre og effektivisere – også i retssystemet – og senest foreslog, at de familieretlige sager skulle behandles i et rent administrativt system og ikke ved domstolene. Det gælder også hele den digitale udvikling, hvor vi snart er tvunget til at forholde os til de robotter og andet ‘godtfolk’, der står klar til at lave disruption i den juridiske verden.
Vi kan bedre bidrage til at holde fokus på retssikkerhed, når vi samarbejder, og selv er med til at udvikle retssystemet og løbende tilpasse det samfundets og brugernes behov.

Det gode samspil helt konkret
Set fra en praktisk vinkel handler samspillet mellem dommere og advokater om gensidig respekt og lyst til at samarbejde i hverdagen. Både under forberedelsen af sagerne og under hovedforhandlingen. Alt sammen dog inden for de faste rammer og roller i retsplejeloven og til dels de advokatetiske regler.
Advokatens opgave er at opnå det bedst mulige resultat for sin egen klient. Dommerens opgave er at tilgodese begge parters interesser og sikre det bedst mulige grundlag for at træffe en rigtig afgørelse, og så vidt muligt allerede i 1. instans.
Der er mange modsætninger indbygget i dette, men også mange fælles interesser.
Advokaten er afhængig af dommerens indsats og afgørelser undervejs i sagens forberedelse og i sidste ende selvfølgelig også af dommerens forståelse og vurdering af sagen.
Og dommeren er afhængig af advokaterne. Advokaterne – og parterne – vælger, hvilke sager der skal føres, og kun de kan oplyse sagernes faktum og kender til alt det, der ligger bag ved sagen, men måske ikke kommer frem i retten. Sagerne er advokaternes og parternes, og forhandlingsprincippet betyder, at dommeren alene kan og må afgøre sagen ud fra de påstande, beviser og anbringender, som advokaterne og parterne præsenterer for retten.
Det er derfor en hårfin balance at udøve en aktiv retsledelse under hovedforhandlingen af en civil sag, og mange dommere er med god grund tilbageholdende med det. Det spørgsmål eller den opfordring, der måske kunne tilføre nye interessante oplysninger, kan samtidig være til skade for en af parterne. Og der er ofte velovervejede grunde til, at en bestemt oplysning, et bestemt bevis, et bestemt vidne eller et bestemt synspunkt ikke er blevet bragt ind i sagen.
Reglerne inden for de fleste retsområder bliver flere og flere og ofte også mere og mere uoverskuelige, og det er efterhånden også i vidt omfang advokaterne, der med fyldige materialesamlinger og gode procedurer oplyser retten om den relevante jus.
Stort set alle danske dommere er stadig generalister, og den ordning ville ikke kunne fungere så fint i praksis, som den gør, uden samspillet med de ofte meget specialiserede advokater.
Under forberedelsen af sagerne kan en dommer være mere aktiv, og det er vigtigt at bruge denne mulighed godt. Det baner vejen for, at sagen belyses og skæres til bedst muligt, og at hovedforhandlingen kan tilrettelægges effektivt og koncentreres om de væsentlige spørgsmål.
Min erfaring er, at hvis man tager sig tid til at holde nogle velforberedte telefonretsmøder og eventuelt også fysiske retsmøder, så kan advokaterne med dommerens hjælp opnå en bedre proces.
Det kan være, at man her aftaler, at dommeren skriver en tydelig tilkendegivelse i retsbogen om et tema, der har været drøftet på mødet, for eksempel et processuelt spørgsmål. Advokaten kan have et behov for at vise over for klienten, at et ønske eller synspunkt er blevet fremsat i sagen, men at retten har en anden opfattelse af spørgsmålet, som advokaten så kan anbefale klienten at acceptere.
Det kan være nemmere for en advokat at fraråde eller anbefale processuelle tiltag, hvis man har dommeren ‘i ryggen’. Det gælder for både selve den juridiske vurdering af det konkrete spørgsmål og et eventuelt behov for ikke at virke for defensiv.
Sådan en mere direkte og uformel løsning af processuelle tvister kan spare begge parter for omfattende processkrifter og måske også yderligere retsmøder i retten og dermed meget i både omkostninger og tid.
Som dommer er det derfor vigtigt at forstå og vise hensyn til advokaternes relation til klienten og også være villig til at byde aktivt ind med både spørgsmål og løsningsforslag til processen.
Og som advokat er det vigtigt at tage initiativ til de mere uformelle drøftelser med dommeren.

Vær godt forberedt
Men det gode samspil med dommeren forudsætter så også, at advokaterne er godt forberedt hver især og har kommunikeret indbyrdes inden mødet, så de kender begge parters ønsker og kan nå at få afstemt synspunkterne med klienten. Ellers vil de ikke kunne sætte dommeren i stand til at komme med tilkendegivelser og konstruktive løsningsforslag.
Og det behøver jo ikke være et enten-eller. Det kan også være, at der indgås kompromiser, for eksempel om at parterne skal forsøge selv at opnå enighed om nogle talmæssige opgørelser, som retten så vil kunne lægge til grund, hvis retten ender med at skulle udmåle en erstatning eller godtgørelse. Det samme gælder for andre typer af bindende procesaftaler om forskellige delspørgsmål i sagen.
Det kunne også være, at man opnår enighed om at holde syn og skøn, men at der på grund af sagens kompleksitet skal udpeges to skønsmænd, der skal samarbejde om opgaven.
Det er godt for den samlede proces, at både dommere og advokater giver sig tid til kritisk at overveje, om det, der måske er blevet en vanemæssig fremgangsmåde, nu også giver mening i den konkrete sag. Eller om der kan tænkes nye og bedre måder at gribe denne sag an på.
For mange parter er jura jo kun en mindre del af virkeligheden, og nogle gange vil de måske hellere have et forlig eller en hurtigere løsning, så de kan få afsluttet sagen og komme videre.
Men der er selvfølgelig også mange sager, der skal føres hele vejen til en hovedforhandling, fordi parterne ikke kan blive enige om en forligsløsning, eller fordi sagen angår et principielt spørgsmål, der er uafklaret, og som måske desuden kan få betydning for andre tvister. Det kan også være, at sagen angår en retlig tvist, som kun domstolene kan afgøre. 
Også når det gælder hovedforhandlingen, kan både dommere og advokater med fordel kritisk overveje, hvordan den bedst tilrettelægges i den konkrete sag og tage en åben dialog om det. Blandt andet om man med fordel kan benytte nogle af de nyere muligheder for at forenkle processen, der er indført i retsplejeloven, for eksempel skriftlig behandling og skriftlige vidneerklæringer med videre og den øgede adgang til brug af sagkyndig bevisførelse i civile sager gældende pr. 1. juli 2017.

Hvordan skabes og styrkes et godt samspil?
Det gode samspil skabes og styrkes først og fremmest i den almindelige dialog i dagligdagen. Og det sker heldigvis tit helt naturligt, for både dommere og advokater har brug for at forstå hinandens roller og vilkår, så de kan varetage deres egen rolle og opgave bedst muligt.
Det kan styrke samspillet at supplere dagligdagens mange mails, breve og processkrifter med retsmøder, telefoniske og/eller fysiske, hvor der er plads til de mere uformelle drøftelser.
 Og det er klart, at jo mere man kender til hinandens vilkår, jo bedre bliver samspillet.
En del advokater har efterhånden benyttet sig af mulighederne for at blive konstitueret som dommer i landsretterne i tre måneder eller nu også i byretterne i fire måneder.
Men for de fleste er det dog svært – og af flere grunde heller ikke attraktivt – at være væk fra deres praksis i så lange perioder. Og mindre kan da også gøre det.
Dialogen og forståelsen kan også skabes og styrkes på møder i foreninger, råd og nævn med videre. Eller på kurser og seminarer og med artikler i fagblade og videnskabelige tidsskrifter.
For møder og kurser er problemet dog, at dommere og advokater oftest er sammen hver for sig, og når de to grupper så indimellem blandes, er der tit en vis tilbageholdenhed for at åbne for synspunkter, tvivl og såkaldt dumme spørgsmål.
Det skyldes nok en gammel og indarbejdet kultur om forsigtighed, og den kan jo være både sympatisk og velbegrundet. Men spørgsmålet er, om vi ikke kan bløde denne gamle kultur lidt op og skabe en mere åben dialog mellem dommere og advokater. Det kendes for eksempel i England, hvor der er tradition for en stærk samlet ‘legal profession’.

Personlige erfaringer
Før jeg blev dommer i januar 2007 som 40-årig, havde jeg fået en bred erhvervserfaring. Jeg havde været ca. syv år i Justitsministeriets departement, primært i Lovafdelingen, og ca. syv år i den private sektor, heraf godt fire år i advokatbranchen og godt to år som intern advokat i Novozymes A/S. Jeg har således oplevet arbejdsformen og rollerne i alle de tre led i ‘retssagskæden’ og altså også, hvordan retlige konflikter og det at være part i en retssag opleves ude i en virksomhed.
Min erfaring er, at der er spændende opgaver og udfordringer i alle disse forskellige roller, men selvfølgelig på hver sin måde og med hver sine fordele og ulemper. Vekselvirkningen har været berigende, både fagligt og personligt, og jeg glæder mig derfor til nu igen at komme tæt på parternes (klienternes) dagligdag og blive en aktiv sparringpartner og rådgiver. Denne gang med dommererfaringerne som en del af bagagen. Og forhåbentlig kan jeg også bidrage til, at konflikter forebygges eller i hvert fald løses, før de ender i langvarige retssager.
Måske er det med mit brancheskift også lidt af et generationsspørgsmål. Der er jo efterhånden udnævnt en del dommere med en bredere erhvervsbaggrund, og måske vil flere af disse nye dommertyper på et tidspunkt senere i karrieren have lyst til at vende tilbage til andre opgaver og roller end dommergerningen. For nok er arbejdslivet som dommer på mange måder både attraktivt, privilegeret og interessant, men det kan det bestemt også være som advokat – eller for dens sags skyld med andet juridisk arbejde.

Lotte Wetterling
Advokat hos Bruun & Hjejle (Proces) siden 1. maj 2017. Tidligere vicepræsident ved Sø- og Handelsretten i fire år, landsdommer ved Østre Landsret i fire år og dommer ved Retten i Helsingør i to år. Har før udnævnelsen som dommer arbejdet i Justitsministeriets Departement i syv år og som advokat i syv år.

 

Praktiske vink og gode råd
Det er overraskende lidt, der skal til for at skabe en god proces. For eksempel skaber god kommunikation mellem alle parter grobund for de bedste resultater for klienterne. Sådan lyder det i Advokatrådets guide Den Gode Proces, der netop er udkommet i en ny og udvidet udgave.

Tekst: Hanne Hauerslev
Foto: Morten Holtum

- Hele ideen med guiden er at give praktiske vink og gode råd til, hvordan du som advokat bedst medvirker til at sikre en god proces for alle involverede. Du skal varetage din klients interesser og samtidig vise passende hensyn til modparten og retten igennem hele processen. Guiden indeholder bud på, hvordan du som advokat for en part i en civil retssag bedst får tingene til at glide, siger Claus Guldager, som er formand for Advokatrådets Procesretsudvalg.
Han var med til at udvikle guiden Den Gode Proces for snart fem år siden. Guiden er nu udkommet i en ny udgave.
- Det er Procesretsudvalgets ønske, at guiden er et dynamisk arbejdsredskab, som løbende bliver udviklet. Siden den udkom første gang i 2013, er der sket små ændringer i lovgivningen, ligesom der er kommet nye kendelser, der er vigtige at være opmærksom på. Den nye udgave er ikke bare opdateret, der er også tilføjet nye afsnit, siger han.
I den nye udgave er der blandt andet kommet et afsnit om sagsomkostninger og et om ankevejledning. Baggrunden er væsentligst, at netop sagsomkostningerne altid er en del af den civile proces, ligesom det er helt centralt, at advokaten husker at vejlede sin klient om konsekvenserne af en dom og herunder om ankemuligheder. Klientens udsigt til at få medhold i ankesagen er også på listen over, hvad advokaten skal vejlede sin klient om.
I den forbindelse er det af og til vigtigt at være opmærksom på kreditankebestemmelsen i retsplejeloven, hvorefter landsretten kan afvise en sag, hvis der ikke er udsigt til, at sagen får et andet udfald end i første instans, understreger Claus Guldager, der selv ofte møder i retten, og som desuden fungerer som censor i retssagsprøver.
- Min erfaring er, at både nyuddannede og rutinerede advokater kan have glæde af guiden. Når jeg læser nye nævnskendelser, ser jeg ikke sjældent en advokat få en bøde, som kunne være undgået, hvis hun havde fulgt retningslinjerne i Den Gode Proces. Det er ærgerligt at være ordentlig på alle måder – og så alligevel få en advokatnævnssag, fordi man ikke har været opmærksom på, at man skal kunne bevise, at der er ydet ankevejledning. Mindst lige så ærgerligt er det at miste klientens tillid, fordi man ikke fokuserer nok på det gode procesforløb – eller at komme til at hænge på omkostninger, der egentlig er klientens. For eksempel er ikke alle advokater opmærksomme på, at de som rekvirenter hæfter for omkostninger til en skønsmand.  Det er et godt eksempel på, at det også kan være til gavn for advokaten selv at følge guidens mange råd og vink.
Hvis Claus Guldager skal pege på det helt grundlæggende for en god proces, er han ikke i tvivl om, hvad der er vigtigst.
- Det afgørende er, at man som den ene af typisk to advokater i en sag er fuldt bevidst om det medansvar, man har for, at processen bliver fremmet med passende respekt for alle involverede. Det er faktisk advokatens opgave i en nøddeskal. Den gode proces i danske retssale er ikke som i amerikanske film, og det er som oftest ikke nok at kunne bestemmelserne i retsplejeloven.  Læs Den Gode Proces før din kollega og brug den som opslagsværk, lyder opfordringen fra Claus Guldager.



OM ALMINDELIGE PRINCIPPER FOR ADVOKATENS ADFÆRD

Kommunikation
Kommunikationen mellem dommere og advokater foregår oftest på skrift, hvorved tonen nemt kan blive formel og lidt hård. Når tonen bliver skærpet fra den ene part, kan det være første skridt til en optrapning af tvisten.

  • Hold altid en god tone over for alle parter og forbered din klient på det samme.
  • Tænk over den skriftlige kommunikation, inden sagen går i gang. Vær opmærksom på, at den smitter af på tonen i retssagen. Forhold dig undersøgende og kritisk til faktum i stedet for blot at lægge din klients beskrivelse af faktum til grund.
  • Hvis en forligsmæssig løsning ikke er mulig, bør du gennem en fornuftig dialog med modpartens advokat forsøge at bidrage til, at retssagen afvikles på en konstruktiv måde.
  • Sørg for at få talt med modpartens advokat om en tilskæring af krav og bevisførelse inden sagens anlæg. Den direkte uformelle kommunikation kan afdække meget.
  • Som udgangspunkt må du som advokat ikke kommunikere direkte med en modpart, der er repræsenteret af en advokat.  Når du korresponderer med modpartens advokat pr. e-mail, skal du være opmærksom på, om dennes klient er sat på mailen som ‘Cc’, da du ved at anvende ‘svar alle’ således retter henvendelse direkte til modparten. Overvej derfor også at sætte din egen klient på som ‘Bcc’ i stedet for ‘Cc’. 
  • Vær opmærksom på, at du ikke ukritisk skal videregive din klients bemærkninger til retten. Det gælder for eksempel din klients utilbørlige ytringer eller trusler over for modparten.  Videregiv kun ytringer, som du selv kan stå inde for.

Advokatrådets guide til den gode proces kan bestilles på tlf. 33 96 97 98 eller downloades på www.advokatsamfundet.dk