Advokaten 6 Tid og transparens, tak

Print Print
22-08-2017

 

Antallet af høringssager med en frist på mindst fire uger er steget, siden Advokatsamfundet kom med sin første høringsundersøgelse. Og det er en positiv udvikling, mener generalsekretær Torben Jensen. Men der er stadig lang vej til målet om høj kvalitet i lovgivningen og transparens i lovgivningsprocessen. Hver fjerde af høringssagerne overholder nemlig stadig ikke anbefalingen om en høringsfrist på mindst fire uger.

Tekst: Hanne Hauerslev
Foto: Morten Holtum

Udviklingen er positiv. Men der er stadig langt til en høringsfrist på mindst 28 dage – den frist, som Folketingets Udvalg for Forretningsordenen selv anbefaler.
Det viser Advokatsamfundets høringsundersøgelse for folketingsåret 2016 til 2017.
Formålet med den årlige undersøgelse er at følge lovgivningsprocessen tæt og dermed bidrage til at sikre, at der er en acceptabel tid til, at blandt andre Advokatsamfundet som høringspart kan inddrage eksterne eksperter, at sikre tilstrækkelig transparens i lovforberedelsen og at de gældende love i sidste ende har den fornødne kvalitet.
- Det positive er, at vi kan se, at vores undersøgelser er med til at trække tingene i den rigtige retning. Vi ved, at undersøgelserne bliver taget alvorligt – det ser vi blandt andet på vores nyeste høringsundersøgelse, som viser, at der i det seneste folketingsår er flere høringssager med en høringsperiode på mindst 28 dage, siger Torben Jensen, generalsekretær i Advokatsamfundet.
- Alligevel må vi konstatere, at hver fjerde høringssag stadig har en for kort frist, nemlig en frist på under 28 dage. Og seks procent har en ultrakort frist på syv dage eller derunder, forklarer Torben Jensen, der kalder en høringsfrist på under syv dage for en illusorisk høring.
- Det gælder især, hvis regeringen først sender lovforslaget i høring samtidig med eller efter fremsættelsen af lovforslaget for Folketinget. Et nyere eksempel herpå er lovforslaget fra juni i år om ændring af straffeloven, der skærper straffen for utryghedsskabende tiggeri. Det blev sendt i høring med en frist på syv dage – reelt fire hverdage på grund af Pinsen – samtidig med, at forslaget allerede var blevet fremsat for Folketinget. I disse tilfælde fratager regeringen alle eksterne eksperter og interessenter muligheden for at komme til orde, hvilket er i strid med helt grundlæggende danske demokratiske principper, siger Torben Jensen.

Manglende begrundelse
I den nye undersøgelse hæfter han sig også ved, at der i mere end otte ud af ti lovforslag med en høringsfrist på under fire uger, ikke gives den krævede begrundelse for den korte høringsfrist i lovforslagets bemærkninger.
Justitsministeriet kræver nemlig, at der – i de tilfælde, hvor høringsfristen er kortere end fire uger – gives en begrundelse i lovforslagets bemærkninger. Det skal ske for at holde Folketinget orienteret om høringsprocessen.
- Det er et krav, som den tidligere justitsminister Morten Bødskov fik indført, efter at vi havde fremlagt vores undersøgelse, som gik ti år tilbage, og som viste, at der var et stort behov for at sikre høringsparterne tid til at afgive fyldestgørende svar på høringer over udkast til lovforslag.

I et brev til Advokatrådet fra november 2013 skriver justitsministeren blandt andet:

Fremover vil det således indgå i Justitsministeriets rådgivning af andre ministerier om lovkvalitet, at der i det faste punkt om hørte myndigheder og organisationer i de almindelige bemærkninger til et lovforslag bør medtages oplysninger om, hvornår et udkast til lovforslaget er sendt i høring og med hvilken frist. Desuden bør der i tilfælde, hvor et lovforslag ikke forinden fremsættelsen har været sendt i almindelig høring, medtages en begrundelse herfor, svarende til, hvad der allerede gælder for fremsættelsestalen ved forelæggelsen af forslaget i Folketinget.

Også lovforslag, der fremsættes efter 1. april bør have undtagelsens karakter og indeholde en begrundelse for fremsættelsen og en angivelse af, om forslaget ønskes gennemført i den pågældende folketingssamling.  Det fremgår af Folketingets Forretningsorden.
Advokatsamfundets undersøgelse viser, at der i folketingsåret 2016 til 2017 er fremsat 29 lovforslag efter 1. april. Fem af forslagene har en ultrakort høringsfrist på syv dage eller derunder.

- Jeg har svært ved at se en begrundelse for, at lovforslagene er fremsat så sent og med de helt korte frister. For mig at se er det mangel på respekt for lovgivningsprocessen, siger Torben Jensen, der håber, at Advokatsamfundets undersøgelse vil være med til at skabe større kvalitet i lovgivningen og en bedre tilrettelæggelse af lovgivningsprocessen i løbet af folketingsåret.

Fakta om høringsundersøgelsen 2017
Advokatsamfundet har undersøgt høringsfristerne i 209 lovforslag fremsat i folketingsåret 2016 til 2017. Seks lovforslag er ikke omfattet af undersøgelsen, herunder finanslov og bevillingslov, som er atypiske i forhold til høringsprocessen.
Anbefalingen fra Folketingets Udvalg for Forretningsordenen er, at ministerierne skal tilstræbe høringsfrister på ikke under 4 uger. Justitsministeriet kræver, at der – i de tilfælde, hvor høringsfristen er kortere end 4 uger – gives en begrundelse herfor i lovforslagets bemærkninger. Det skal ske for at holde Folketinget orienteret om høringsprocessen.
Lovforslag bør normalt fremsættes senest 1. april. Det fremgår også af Folketingets Forretningsorden. Senere fremkomne forslag bør indeholde en begrundelse for fremsættelsen og en angivelse af, om forslaget ønskes gennemført i den pågældende folketingssamling.  Det fremgår af vejledning om lovkvalitet.

Advokatsamfundets undersøgelse viser, at…

  • hver fjerde af de lovforslag, som er sendt i høring i folketingsåret 2016 til 2017, ikke overholder Folketingets Udvalg for Forretningsordenens anbefaling af en høringsfrist på mindst 4 uger,
  • i mere end 8 ud af 10 lovforslag med en høringsfrist på under 4 uger, gives der ikke en begrundelse for den korte høringsfrist i lovforslagets bemærkninger,
  • 29 lovforslag – svarende til knap 14 procent af de undersøgte lovforslag – er i strid med anbefalingen i Folketingets Forretningsorden blevet fremsat efter 1. april 2017 og
  • i 7 tilfælde blev et lovforslag først sendt i høring samtidig med eller efter fremsættelsen for Folketinget.

Udvikling fra 2015/2016 til 2016/2017
Der er i perioden sket en positiv udvikling, idet andelen af høringssager med frist på 28 dage og derover er steget fra 65 til 73 procent. Samtidig er andelen af høringssager med de allerkorteste frister på 14 dage og derunder faldet fra 17 til 11 procent.
På trods af den positive udvikling er Advokatrådets holdning, at der stadig bør strammes op på høringsprocessen for at sikre en højere kvalitet i lovgivningen og større transparens i lovforberedelsen, og give mulighed for en øget inddragelse af eksterne interessenter og eksperter.