Advokaten 6 Flere straffesager til Højesteret, tak!

Print Print
22-08-2017

 
Retsfølelsen og synet på kriminalitet ændrer sig over tid. Formanden for Højesterets Anke- og Kæremålsudvalg opfordrer forsvarsadvokater til i højere grad at anke til Højesteret, for landets øverste domstol vil gerne spille en større rolle på strafferetsområdet og være en del af retsudviklingen.

Tekst: Hanne Hauerslev
Foto: Mikkel Adsbøl

På ti år er antallet af straffesager, der kommer for Højesteret, faldet betydeligt. Det er Retsreformen fra 2007, der er årsag til faldet, da alle straffesager herefter starter i byretten og dermed skal forelægges Procesbevillingsnævnet for at få en tredjeinstansbevilling.
Kort før reformen trådte i kraft – nærmere bestemt i 2005 – var der eksempelvis 57 straffeankesager og 57 straffekæremål for Højesteret. Sammenlignes med tal fra de seneste tre år er der sket mere end en halvering.
Når Højesteret nu opfordrer forsvarsadvokater til at indbringe flere sager for landets øverste domstol, er det ifølge formanden for Højesterets Anke- og Kæremålsudvalg, højesteretsdommer Hanne Schmidt, primært for at få en særlig type af sager.
- Vi vil gerne have helt almindelige straffesager til behandling. Sager om kriminalitet, der har stor betydning for den almindelige borger, fordi det finder sted hver dag. Det kan være sager om indbrud i villaer og lejligheder, gaderøveri, tyveri af biler eller hærværk – det vi møder i dagligdagen. 
- Vi har meget få af disse sager, og vil gerne have flere, fordi strafferet har en stor samfundsmæssig betydning. Det interesserer både befolkningen og politikerne, og så er det et område, som hele tiden bevæger sig. Vores retsfølelse og syn på kriminalitet ændrer sig nemlig over tid, og derfor er det vigtigt, at Højesteret får mulighed for at forholde sig til straffeniveauer på flere områder, forklarer Hanne Schmidt, der giver færdselsloven som et eksempel på et område, hvor det også kan være relevant at få prøvet flere sager ved Højesteret.
- Fra lovgivers side er straffene og frakendelse for eksempelvis spirituskørsel skærpet, og det kunne give god grund til, at Højesteret også så på lovens andre overtrædelser i et bredere perspektiv. Men det kræver, at vi får et tilpas antal sager herom.
Også brugen af samfundstjeneste har betydning, og Højesteret har da også i de senere år haft flere sager herom. Herudover kan sager med nyere strafferetlige regler, som for eksempel sager om terror, være relevante at anke til Højesteret, mener Hanne Schmidt.
- I sager om ny lovgivning og sager om nye former for kriminalitet – det kunne eksempelvis være om databedrageri og kriminalitet begået via internettet – er det vigtigt, at Højesteret får mulighed for at tage stilling til, hvor grænserne går, og hvad straffene bør være, understreger hun.


Strafferetssager for Højesteret

Indkomne straffeankesager
1995: 78 sager
2005: 57 sager
2015: 27 sager
Seneste opgørelse af indkomne straffeankesager er fra 2016: 17

Straffekæremål
1995: 80 sager
2005: 57 sager
2015: 22 sager

Seneste opgørelse af straffekæremål er fra 2016: 51

Kilde: Højesteret




Udskrift fra: http://www.advokatsamfundet.dk/Service/Publikationer/Tidligere artikler/2017/Advokaten 6/Hoejesteret.aspx - d. 22-11-2017.
Ophavsretten tilhører Advokatsamfundet.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.