Advokaten 5 Leder Markedsføring ja, men ikke i fængslerne

Print Print
20-06-2017

LEDER

 

I den senere tid har der både i medierne og fra politikerne på Christiansborg været særligt fokus på forsvarsadvokater. Baggrunden for opmærksomheden er historier om forsvarsadvokaters uddeling af ‘merchandise’ til fængslede klienter, udveksling af blandt andet pengebeløb mellem forsvarsadvokater og indsatte og såkaldt ‘klientfiskeri’.
Det har resulteret i, at man fra politisk side har bebudet, at man vil arbejde for at indføre et statsligt tilsyn med forsvarsadvokater.
Jeg vil gerne slå fast, at det er helt afgørende for Advokatrådet, at der aldrig kan sættes spørgsmålstegn ved, om en advokat er i et afhængighedsforhold til klienten, eller om advokaten direkte eller indirekte deler sit salær med klienten.
Advokatrådet tager derfor klart afstand fra den praksis, som angiveligt forekommer visse steder, hvor nogle forsvarsadvokater giver indsatte ‘lommepenge‘, gaver eller andre tjenesteydelser. Det er naturligvis helt uacceptabelt og bør stoppes hurtigst muligt.
Når det kommer til mindre reklamegaver som t-shirts, huer og kuglepenne, så er det helt almindelige udgangspunkt, at enhver advokat – på linje med alle andre liberale erhverv – har ret til at reklamere for sig selv. Men når vi taler om indsatte i fængsler og arresthuse, så gør der sig særlige forhold gældende. De indsatte udgør et helt særligt klientel og der er en nærliggende risiko for, at for eksempel t-shirts påtrykt reklamer for bestemte advokatfirmaer vil kunne signalere et bestemt tilhørsforhold til bander og lignende grupperinger. Det er ikke en praksis, vi kan bakke op om fra Advokatrådets side – tværtimod.
Efter Advokatrådets opfattelse bør der derfor sættes en stopper for den uformelle udveksling af merchandise, penge og tjenesteydelser mellem forsvarsadvokater og indsatte. Ikke kun for at stoppe de tilfælde, hvor det er i strid med de advokatetiske regler, men også for at undgå enhver mistanke om, at der eksisterer et afhængighedsforhold mellem forsvarsadvokater og indsatte. Det vil ikke påvirke det frie forsvarervalg, og vi har vanskeligt ved at se, at der er nogle berettigede hensyn, der taler imod et forbud.
Selvom det formentlig er en ret begrænset gruppe af forsvarsadvokater, som det drejer sig om, så rammer mistanken om urent trav også det store flertal af forsvarsadvokater, som på alle måder opfører sig, som de skal. Og ja, det rammer faktisk hele advokatstanden.
Derfor vil vi fra Advokatrådets side i den kommende tid også have et særligt fokus på forsvarsadvokaternes forhold, herunder i forhold til rådets tilsyn. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at opfordre alle, som måtte sidde inde med viden om, at der finder uretmæssige forhold sted, om at rette henvendelse til Advokatsamfundet, da det er afgørende, at vi får kendskab til sagerne, så vi kan bekæmpe problemet. Og jeg kan garantere, at vi i den kommende tid vil have særligt fokus på denne problemstilling, blandt andet i forbindelse med vores udkørende tilsyn.
Så lad os få ryddet op og gjort rent bord, så ingen kan være i tvivl om advokatstandens uafhængighed og integritet. Det skylder vi både klienterne, advokaterne og retssamfundet.