Advokaten 5 Når advokaten ytrer sig på Facebook

Print Print
20-06-2017

 
En advokat advarede mod brugen af et advokatfirma. En anden advokat ytrede sin mistanke om falsk forklaring på de sociale medier i stedet for at gå til politiet. Advokatnævnet har behandlet flere sager vedrørende advokaters ytringer på Facebook, som illustrerer, hvilke problemstillinger der kan være forbundet med at ytre sig her.

Er du også tilfreds med, at retten mente, at du og datteren løj under strafansvar. Jeg tror, at I bliver tiltalt, og straffen er normalt 60 dages ubetinget fængsel.

Af Tina Rebecca Keldmann, juridisk konsulent, Advokatnævnet

I Advokatnævnets vurdering af, om en given ytring indebærer en tilsidesættelse af god advokatskik, indgår blandt andet de omstændigheder, hvorunder ytringen fremkommer, over for hvem ytringen er fremsat, herunder om det er en bredere kreds af personer, og selvfølgelig selve ytringens indhold.
En advokat skal som klientens uafhængige rådgiver varetage klientens interesser grundigt, samvittighedsfuldt og i overensstemmelse med, hvad berettigede hensyn til klientens tarv kræver.
Advokaten skal således være loyal over for sin klient, men har under sit arbejde for klienten også pligt til at vise modparten, samfundet og retssystemet visse hensyn.
En advokat må ikke ved udførelse af en sag gå videre, end berettigede hensyn til varetagelse af klientens interesser tilsiger. Advokaten må altså ikke foretage unødige retsskridt eller søge klientens interesser fremmet på utilbørlig måde.
Når man som advokat fremsætter ytringer på de sociale medier, skal man være opmærksom på, at disse hurtigt kan spredes, også til en bredere gruppe end man måske oprindelig havde tiltænkt.

Advarsel mod at bruge et navngivet advokatfirma
I Advokatnævnets kendelse af 22. august 2016 (sagsnr. 2015-4483) havde en advokat på advokatfirmaets Facebookprofil fremsat ytringer om et andet navngivet advokatfirma.
Advokaten havde blandt andet skrevet: “VI HAR BRUG FOR JERES HJÆLP. VIL I DELE DENNE ADVARSEL? ADVOKATFIRMAET ‘[Advokatfirma ApS]’ VILDLEDER DE SKADELIDTE, og SNYLTER PÅ VORES FIRMANAVN. […] Flere skadelidte har været utilfredse med bistand fra ‘[Advokatfirma ApS]’, som markedsfører sig i vores navn, hvilket vi selvsagt er meget kede af på de vildledte skadelidtes vegne – og på egne vegne. Advokatfirmaet ‘[Advokatfirma ApS]’ nægter at bringe misbruget af vores navn til ophør, og vi overvejer en retssag, men vi vil hellere bruge tiden på jeres sager. Vi håber, at I vil være med til at advare de skadelidte.”
Indehaveren af det advokatfirma, som var blevet omtalt på Facebook, havde indbragt sagen for retten med påstand om, at ytringerne var uberettigede og misrekommanderende. Retten fandt, at advokaten ved sine opslag på Facebook havde misrekommanderet og vildledt forbrugerne i strid med markedsføringsloven.
Advokatnævnet fandt, at advokat havde tilsidesat god advokatskik med følgende begrundelse: “Ved kendelse af 29. januar 2016 fandt [Byretten], at advokat […] ved sine opslag på Facebook havde misrekommanderet og vildledt forbrugerne, og at dette var i strid med markedsføringslovens §§ 1, 3 og 5. Advokatnævnet finder på den baggrund, at advokat […] ved sin overtrædelse af markedsføringsloven har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1. Advokatnævnet finder endvidere, at advokat […] har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, idet hun ikke i overensstemmelse med det nedlagte forbud i rettens kendelse af 29. januar 2015 umiddelbart derefter sørgede for at fjerne de pågældende opslag.” Advokaten har indbragt afgørelsen for retten.

Omtalte modpart som mor med borderline-diagnose
I Advokatnævnets kendelse af 21. marts 2016 (sagsnr. 2015-1228) havde en advokat ved et opslag på Facebook blandt andet anført: “I dag skal der kæmpes bravt i 2 af mine store sager. Først går turen til [bynavn] byret, hvor jeg skal repræsentere en Far i en bopæls- og forældremyndighedssag. Han har ikke set sine 2 små børn i 9 måneder, da Mor med alvorlig borderline-diagnose rejste på krisecenter efter utallige selvmordsforsøg og vanvittig selvdestruktiv adfærd. Myndighederne har indtil nu troet på hendes løgne…”
Senere delte advokaten på sin Facebookprofil en video fra sin klient, hvortil advokaten blandt andet skrev følgende: “Dokumenteret og bevist i bund, men grundet en børnesagkyndig undersøgelse baseret på en mors ensidige oplysninger (læs DOKUMENTEREDE løgne) hvor psykologen beror sin vurdering på det af ‘psykologen’ på krisecentret videreformidlet IGENNEM mor, der uretmæssigt i sin nu umedicineret periode som borderline-patient med 7 års tæt opfølgning og behandling i psykiatrien, fra dag til anden forlod hjemmet efter et (dokumenteret) hysterianfald og tog de to børn med […] rejste og har ikke givet lyd i 9 måneder mens mor og børn angiveligt boede på forskellige krisecentre og nu står foran endnu et ryk… […] Her er en sang fra min stærke klient til at bearbejde sorgen.”
Advokatnævnet fandt i denne sag, at advokaten med karakteren af sine ytringer og opslag på Facebook havde udsat modparten for en grov og unødig krænkelse og derved var gået langt videre end berettiget til varetagelse af sin klients interesser. Advokatnævnet lagde i den forbindelse særligt vægt på, at det var muligt for udenforstående, at identificere modparten, særligt henset til, at advokaten havde delt en video fra sin klient og refereret til denne som sin klient i sagen.

Opdatering gav mulighed for identifikation
I en anden kendelse af 26. august 2016 (sagsnr. 2016-923) havde en advokat refereret fra et møde i en navngiven statsforvaltning, idet advokaten samtidig anførte navnet på det barn, som sagen omhandlede.
Senere samme dag havde et familiemedlem til advokatens klient kommenteret advokatens opslag på Facebook, idet familiemedlemmet takkede advokaten for bistanden i sagen. Advokatnævnet fandt også i denne sag, at den indklagede advokat med karakteren af sine ytringer og opslag på Facebook havde udsat modparten for en grov og unødig krænkelse og derved var gået langt videre end berettiget til varetagelse af sin klients interesser.
Advokatnævnet lagde i den forbindelse særlig vægt på, at det via familiemedlemmets kommentar til advokatens opslag på Facebook var muligt for udenforstående at identificere modpartens søn, og dermed også modparten.

Mistanke om falsk forklaring skal ikke ytres på Facebook
I Advokatnævnets kendelse af 28. maj 2014 (sagsnr. 2013-3555) havde en advokat ved et opslag på Facebook – som kommentar til en bemærkning fremsat af modparten i en retssag – skrevet følgende: “Men [klager], er du også tilfreds med, at retten mente, at du og datteren løj under strafansvar. Jeg tror, at I bliver tiltalt, og straffen er normalt 60 dages ubetinget fængsel. Når landsretten ser på sagen, vil de måske tilsidesætte de andre pigers forklaring under henvisning til, at datteren afgav en ligeså detaljeret og troværdig forklaring som de andre indtil anklagemyndigheden kunne bevise, at hun og du løj i retten”. Advokatnævnet fandt, at advokaten var gået videre end berettiget til varetagelse af sin klients interesser, ved at postulere, at klager og hendes datter havde afgivet falsk forklaring ved retten.
Advokatnævnet lagde i den forbindelse særlig vægt på, at hvis advokaten mente, at der var afgivet falsk forklaring kunne advokaten have anmeldt dette til politiet fremfor at ytre sig herom til en ubestemt kreds på Facebook. Advokaten har indbragt afgørelsen for retten.

Advokat udsatte klagerne for unødig og grov krænkelse
I en kendelse af 3. november 2015 (sagsnr. 2014-1598, 2014-1722 og 2014-2080) havde en advokat skrevet statusopdateringer på Facebook vedrørende en verserende retssag.
Advokaten havde blandt andet i flere statusopdateringer fremsat sine bemærkninger og holdninger til landsrettens bevisbedømmelse af de for lukkede døre afgivne vidneforklaringer. Det skete på et tidspunkt, hvor landsretten endnu ikke havde afsagt dom i sagen.
Advokaten havde endvidere i flere forskellige statusopdateringer blandt andet skrevet følgende om de forurettede i sagen: “Det har gjort indtryk på mig under denne sag, at pigerne, og de piger, der støtter dem, på FB mest præsenterer sig som lækre kropsduer, der virker, som ønsker de at blive spist, og kun i ringe grad præsenterer sig med de kvaliteter, som de forhåbentlig har inde i hovedet.” og “[…] Men når jeg spørger min mandlige klienter om deres kommentarer til billedet nedenfor, er deres enslydende kommentar, at hun er da lige til at spise. Og hun ser da meget smuk og appetitvækkende ud. Ikke mange vil genkende hende på gaden ud fra billedet, så hun har naturligvis gjort, hvad alle gør, nemlig at fremstille sig fra den mest fordelagtige side. Der er intet af det, som jeg har anført på Facebook, som ikke også er anført under min 3 dage lange offentlige procedure. Og så har jeg endda ikke gentaget, at den smukke [klager 1] allerede kort efter sin 14 års fødselsdag lod en selfie af sig selv i det tøj, som hun var født i, gå rundt blandt kammeraterne. […]”
Advokatnævnet fandt, at advokaten med sine ytringer og opslag på Facebook havde udsat klagerne for en unødig og grov krænkelse, ligesom advokaten var gået langt videre end berettigede hensyn til klientvaretagelsen tilsagde ved offentligt på Facebook at fremkomme med sine bemærkninger og holdninger til bevisbedømmelsen. Advokaten har indbragt afgørelsen for retten.

Tina Rebecca Keldmann
Juridisk konsulent, Advokatnævnet.