Advokaten 5 Access to justice i alle hjørner af Danmark

Print Print
20-06-2017

 

Holstebro ligger ikke så forfærdelig langt fra Struer. Men jeg tror, nærheden betyder en hel masse for den tillid, man skal kunne have til sin advokat.

Advokat for hele byen
Mange advokatkontorer i små og mellemstore byer er lukket, blandt andet på grund af retskredsreformen. Udviklingen gør det sværere for borgerne uden for metropolerne at få juridisk hjælp. Men Karsten Hjorth er gået imod tendensen. Han har åbnet kontor i Struer, hvor han nu er den eneste advokat i hele kommunen.
Det er ti år siden, at byretten i Struer lukkede, fordi aktiviteterne med retskredsreformen flyttede til Holstebro. I årene efter flyttede den håndfuld advokatfirmaer, der havde betjent byens borgere og virksomheder, med, og indtil begyndelsen af 2016 var her slet ingen advokater tilbage i den 100 år gamle købstad. For så vidt var udviklingen i Struer den samme som i så mange andre byer af samme størrelse, hvor der i dag er ganske få advokater tilbage.
Men sidste efterår fik byen igen en advokat. Det skete, da Karsten Hjorth åbnede sit kontor i byen, hvor han bor, og hvor han i sin tid også startede sin karriere. Allerede til sommer udvider han med en advokatfuldmægtig, og det afspejler, at folk i byen har et behov for en lokal advokat.
- Når man skal svinge sig op, taler man om vigtigheden af access to justice. Men jeg tror, at mange mennesker har fået en ringere adgang på grund af retsreformen og en udvikling, der går i retning af centralisering.  Jeg oplever, at en meget stor befolkningsgruppe ikke længere har følelsen af at have en advokat – men i stedet følelsen af at være retsløse. Måske afholder folk sig fra at søge råd hos en advokat i en helt anden by, fordi man ganske enkelt ikke ved, hvem advokaten er. Derfor er der et behov for, at folk kan få advokatrådgivning der, hvor de bor, siger Karsten Hjorth.
- Jo længere man har til retten, og jo sværere det er at komme til den, jo mere tilbøjelig, tror jeg, man vil være til at finde sig i ting, som ikke er efter bogen. Man forliger tingene, uanset hvad der er ret og rimeligt, fordi man synes, det bliver for dyrt at søge den rigtige løsning. Man kan se, at der er et faldende antal sager, især i vores område. Det, tror jeg, har også noget at gøre med de lange afstande til retten.

Nærhed har betydning for tillid
Holstebro Retskreds er geografisk set meget stor. Det betyder, at borgerne kan have op mod 70 kilometers transport til deres domstol. Bedre er det ikke blevet af, at retten har lukket et afdelingskontor i netop Thisted, mener Karsten Hjorth. Retskredsens advokatforening, hvor Karsten Hjorth er formand – og i fraværet af daglige kolleger henter en stor del af sit faglige netværk – har forgæves protesteret til retspræsidenten. Foreningen har også henvendt sig til justitsministeren, der dog endnu ikke har svaret.
Karsten Hjorth er dog bedre stillet end sine kolleger længere nordpå. Han oplever, at den lokale tilstedeværelse har en anden dimension end den, der kan måles i kilometer og transporttid.
- Holstebro ligger ikke så forfærdelig langt fra Struer. Men jeg tror, nærheden betyder en hel masse for den tillid, man skal kunne have til sin advokat. Det, at folk kender mig, tror jeg, gør, at jeg har nemmere ved at sætte mig igennem og få de oplysninger, jeg skal have, for at løse opgaven godt. Jeg møder også mine kunder i hverdagen, så jeg skal kunne se dem i øjnene – de skal være tilfredse med mig. Jeg tror også, de får større tillid til mig, fordi de ved, jeg ikke gemmer mig bag en reception og en telefonsluse – der er direkte adgang til mig, og de ved, hvor jeg bor, siger han.
En særlig egenskab ved hans under et år gamle forretning er, at den i princippet tager sig af alle typer af sager, selvom den kun tæller én advokat. Den største omsætning får Karsten Hjorth fra virksomhederne i Struer, men han tager sig også af for eksempel familiesager og testamenter, ligesom han er forsvarer i straffesager. Dermed går han op imod tendensen til, at advokater specialiserer sig på begrænsede områder. Det er han nødt til, men han ser det ikke som noget problem – tværtimod.
- Det er oppe i tiden, at man skal være specialist. Jeg ser det som en misforståelse, at specialister er så fantastisk dygtige. Der er nogle ting, de er helt fremragende til, men så er der også en masse ting, som man ikke aner noget om. Jeg har det omvendt. Jeg kan noget om alt, og har muligheden for at gå i dybden med et emne, for jeg kan jo trods alt mit håndværk – den juridiske metode. Så jeg kan godt komme op på et specialistniveau, hvis jeg har brug for det.  Desuden, hvis sagen involverer nogle overlap til andre felter, kan det være, at det er et meget ringere råd, man får hos den dyre specialist, i forhold til det man får hos den alment praktiserende advokat, siger Karsten Hjorth.

Kan ikke løse access to justice-problemet alene
Derimod må han i en række tilfælde sige fra af rent kapacitetsmæssige grunde. Meget store sager, som for eksempel konkursboer efter virksomheder, har han ikke ressourcerne til at håndtere, og nogle mindre sager må han lade gå videre til andre af den simple grund, at han ikke har tid til at tage dem på sig.
Dermed kan han alene heller ikke løse access to justice-problemet i Struer. Der er fortsat borgere, der enten må vælge en udenbys advokat eller finde en anden løsning. Det er også et forhold, man har diskuteret i den lokale advokatforening, og Karsten Hjorths indtryk er, at medlemmerne er enige om, at det er et problem – både de, som har kontor nær byretten i Holstebro, og de, som har deres kontorer længere ‘ude’ i retskredsen.
Diskussionerne i foreningen går blandt andet på, om man skal oprette et lokalt mediationsinstitut, således at borgerne får en mulighed for at nå en formel afgørelse der, hvor de bor. Men Karsten Hjorth mener også, at retskredsen bør være opmærksom på at fremme en udvikling, der er med til at holde liv i lokale advokatkontorer.
- Retskredsene må være opmærksomme på dette forhold, når de for eksempel uddeler beneficier eller hyrer advokater ind til domstolene, siger Karsten Hjorth, der personligt tror, at udviklingen så småt er ved at vende, så andre advokater vil gøre det samme som han.
- Jeg tror, at der er et vakuum mange af de steder, hvor der før var et dommerkontor med fire-fem advokatkontorer som satellitter. Folk vil gerne være tæt på deres advokat, og de vil gerne slippe for at blive sendt rundt i systemet og have flere forskellige advokater. Det borgernære er et meget vigtigt element i tillidsfuld juridisk rådgivning, slutter Karsten Hjorth.

Karsten Hjorth
Cand. jur. fra Aarhus Universitet fra 1987. Uddannet som advokat hos advokat Søren Smith Knudsen i Struer. Møderet for landsret i 1992 og for Højesteret i 1998. Siden 1995 partner i Smith Knudsen Advokatfirma. I 2016 udtrådte han af Smith Knudsen Advokatfirma for at danne sit eget advokatfirma, Hjorth Advokatfirma, med base í Struer.

 

Retsbeskyttelsen udvandes
Det er ikke kun centraliseringen af domstolene, der har givet mange borgere sværere adgang til juridisk hjælp. Det er også centraliseringen af erhvervslivet i større og større virksomheder i større og større byer, mener Bettina Lemann, professor i retssociologi ved Aarhus Universitet. Flere sager løses uden for domstolene, og det stiller i en række tilfælde almindelige borgere svagere.
Advokat Karsten Hjorth fra Struer skal ifølge statistikken betjene 16 gange så mange indbyggere som sine kolleger i Kolding, og hele 76 gange så mange som sine kolleger i København. Advokatkontorerne er nemlig siden retskredsreformen fra 2007 søgt mod de større byer.
Men det er langtfra kun retskredsreformens centralisering, man ser afspejlet i tallene. I forhold til, hvordan det var for 10 eller 20 år siden, er borgernes og virksomhedernes juridiske beskyttelse indskrumpet over hele landet – det er blot gået værst ud over dem, som bor uden for storbyerne. Det mener professor i retssociologi Bettina Lemann fra Aarhus Universitet.
I tallene for udviklingen i mængden af civile sager, som Advokatsamfundet har opgjort, hæfter hun sig således ikke kun ved, at faldet har været størst i tyndt befolkede retskredse. Hun hæfter sig også ved totalen: På landsplan var der 38 procent færre sager i 2016, end der var i 2009.
- Man kan tænke sig tre årsager til det markante fald i sagsmængden – et fald, der faktisk har været i gang siden 1980’erne. Den første er, at der er færre konflikter i dag. Det tror jeg ikke så meget på, og jeg tror slet ikke på, at der er færre afgørelser, som kunne træffes ved domstole. Den anden mulighed er, at konflikterne bliver løst på andre måder, og den tredje at konflikterne forbliver uløste. Jeg tror, det er en kombination af de to sidste årsager, siger Bettina Lemann.

Advokatfirmaerne følger med ind til byerne
- At domstolene har en mindre rolle i de samfundsmæssige afgørelsesprocesser er en tendens, vi ikke bare ser i Norden, men også i for eksempel England, Tyskland og Spanien. Det skyldes flere ting. Virksomhederne er med tiden blevet større, og så vil de også gerne sikre sig, at de har afgørende indflydelse på afgørelsesprocessen, hvis der skulle opstå konflikter. Så de vælger modeller som voldgift eller forhandlingsmæssige løsninger. Advokatfirmaerne følger med ind til byerne, hvor virksomhederne og domstolene findes, og koncentrerer sig om erhvervsmæssig rådgivning. Set fra et borgerperspektiv betyder det, at der bliver ringere adgang til at få dels kendskab til lovgivningen, dels til at få gennemført sin ret. Det er netop de to elementer, der ligger i begrebet access to justice, uddyber Bettina Lemann.
Det er også på grund af denne udvikling, at borgerne i København ikke skal regne den hellige grav for velforvaret, selvom sagsmængden netop i hovedstaden er steget, og selv om der en advokat for hver 287 københavnere. Det er i høj grad hovedstadens koncentration af store virksomheder og myndigheder, der holder sagsmængden oppe, og mange af advokaterne arbejder på store kontorer, der servicerer virksomheder fra ind- og udland. Det mærker den almindelige borger ikke meget til.
- Ser man over tid, er mulighederne for at få økonomisk hjælp til at klare sin sag blevet stærkt forringet. I dag er der meget færre, der har mulighed for at få dækket omkostningerne til advokaterne. Virksomhedernes forhandlede løsninger indebærer også, at mange af de store og vigtige konflikter bliver løst bag lukkede døre. Det betyder, at der mangler en praksis og en kutyme til at løse den slags konflikter. Man forholder retssystemet viden om den faktiske virkelighed. Det er et retssikkerhedsmæssigt problem i sig selv, og dertil kommer, at nogle kan være tvunget ind i nogle løsningsfora, hvor de er skidt hjulpet, fordi de er relativt svagere i forhold til de parter, de er oppe imod, siger Bettina Lemann, der tilføjer, at man også kan sige meget godt om, at parterne selv løser deres juridiske tvister.

Mange konflikter forbliver uløste
Men immervæk går udviklingen hårdest ud over dem, som bor langt fra de store byer. Blandt andet i Norge er der forsket i sagen, og denne forskning bekræfter intuitionen: Borgere, som har langt til nærmeste domstol, vil være mere tilbøjelige til at droppe en sag eller at vælge en forhandlet løsning, selvom man ikke er så stærk som modparten.
Et blik på tallene over sagsfordelingen i Danmark tyder på, at vi ser den samme tendens her, selvom det altså ikke er bekræftet gennem forskning.
- Groft sagt – hvis advokater er nogle, der bor på dyre kontorer i storbyerne, så vil nogle fravælge dem. Mange konflikter forbliver uløste. Hvis ikke det ødelægger folks liv, kan det for så vidt være godt sådan. Men en uløst konflikt kan være ret ødelæggende, og bare på det psykiske plan kan det være overordentligt belastende at gå med den opfattelse, at man er blevet uretfærdigt behandlet. Det kan være konfliktnedtrappende, hvis man tidligt i forløbet når bare en eller anden konklusion – om det så er, at man har ret, men at man aldrig vil have mulighed for at få medhold ved en domstol, siger Bettina Lemann.

Bettina Lemann
Professor i retssociologi, Aarhus Universitet.

Sveriges lokale advokater går på pension
I Danmark er der blevet langt mellem de lokale advokater, men problemet er endnu større i vores naboland, Sverige. Med et par enkelte undtagelser er samtlige advokatkontorer i den nordvestlige del af landet lukket ned, og tendensen breder sig ned i landet.
Også Sverige har haft sin retskredsreform med centralisering af domstolene, og samtidig vil de fleste advokater hellere arbejde til høj løn på storbyernes advokatkontorer. Derfor tynder det voldsomt ud i advokatkontorerne uden for storbyerne, og mange svenskere skal i dag rejse adskillige hundrede kilometer, hvis de vil se en advokat i øjnene.
Bor man i det nordlige Sverige, er man naturligvis i alle sammenhænge vant til store afstande. Men de hvide pletter på Sveriges landkort over advokater breder sig også i den sydlige del, hvor borgerne forventer at have adgang til alle det moderne samfunds bekvemmeligheder, inklusive advokater. Og denne udvikling er ikke til at bremse, i hvert fald ikke på kort sigt, vurderer Bengt Ivarsson, der er formand for det svenske advokatsamfund.
- Det er et voksende problem, og vi kan se, at der i mange kommuner ikke vil være nogen advokater tilbage om fem-ti år. Et eksempel er Värmland, som ligger ind mod grænsen til Norge. Her er der i dag 14 advokatvirksomheder. Men den yngste advokat i byen er født i 1954. Borgerne her er ikke vant til at skulle rejse langt for at komme til advokaten, men det må de vænne sig til, når den sidste advokat i byen er gået på pension, siger Bengt Ivarsson, der anfører, at det ikke bare er et spørgsmål om bekvemmelighed for indbyggerne. Det vil få negative konsekvenser for både retssikkerhed og økonomi, når den sidste advokat har lukket sit kontor og overdraget nøglerne til udlejeren.
- Det er et problem, også politisk, hvis folk, der bor i mindre byer, ikke længere har adgang til en advokat. Hvis en virksomhed i en by uden advokat kommer i en tvist med for eksempel en virksomhed fra København, hvor der er mange advokater, så bliver det ikke nemt at få en retfærdig proces, siger Bengt Ivarsson.

Repræsenteret af den lokale skolelærer
Det er altså også et access to justice-problem, man står med i Sverige. Men ikke helt som i Danmark, for historisk set har man organiseret sig anderledes.
- I Sverige er det ikke et krav, at man skal være advokat for at repræsentere nogen ved en domstol. Hvem som helst kan gøre det. Formelt kan du vælge at blive repræsenteret af læreren eller snedkeren. Det sker sjældent, men mange driver juridisk virksomhed uden at være advokater, siger Bengt Ivarsson.
Som i Danmark har man set, at når domstolene i mindre byer er blevet lukket, er mange advokatkontorer også flyttet med til de byer, hvor domstolenes aktiviteter er. Men Bengt Ivarsson mener ikke, at vejen frem er at køre udviklingen baglæns og decentralisere domstolene igen. I stedet prøver man at overbevise medlemmerne om, at det dels er umagen værd at drive forretning fra mindre byer, dels – og nok så vigtigt – at de skal ansætte yngre fuldmægtige.
- Det er ikke alle advokater, der er dygtige til at drive deres egen virksomhed. De er ikke alle iværksættere af mentalitet. Men jeg er overbevist om, at hvis et lokalt advokatkontor ønsker at ansætte yngre advokater, så kan det også lade sig gøre for dem. Min opfattelse er også, at man kan tjene godt, også på mindre advokatkontorer, og samtidig kan man få en højere livskvalitet, siger Bengt Ivarsson, der ved, hvad han taler om. Siden 1994 har han selv drevet advokatkontor i Linköping; en by med cirka 100.000 indbyggere, der ligger omtrent midtvejs mellem Stockholm og Göteborg.

 

Flere initiativer skal skabe retssikkerhed i hele landet
Retsordfører Preben Bang Henriksen (V) har stor respekt for den ene advokat, der har valgt at placere sit advokatkontor i Struer Kommune. Der er nemlig brug for advokater også i mindre byer og politiske tiltag, der understøtter den udvikling.
- Det er beklageligt, at områder bliver affolket for advokater. Det er en udvikling, som vi må se i øjnene, og som vi må forholde os til.
Sådan lyder det fra Preben Bang Henriksen, der ud over at være retsordfører for Venstre, også er advokat. Det betyder dog ikke, at han er alene om at være bekymret for udviklingen – på regeringens program for efteråret har det høj prioritet at få mere aktivitet i landdistrikterne.
- Målet er at ændre lovgivningen, hvor det er nødvendigt, sådan at vi skaber forhold, der gør, at folk har mulighed for at bo og arbejde i alle dele af landet. Det gælder også advokater. Med andre ord prøver vi at skabe et grundlag for et mere aktivt liv i de mindre byer, sådan at vi får et land i bedre balance, siger Preben Bang Henriksen.
Selv har han i næsten 30 år haft advokatvirksomhed i Aalborg – en forretning der i 2013 blev solgt videre i forbindelse med, at han blev valgt til Folketinget. I dag er han ansat i firmaet, og hver mandag samt i Folketingets ferieperioder har han fast kontortid på advokatkontoret på Hasserisvej.
- Jeg arbejder i dag primært med retssager, herunder ikke mindst straffesager, både fordi jeg var ked af at slippe juraen – men også fordi det giver mig en god baggrund for at være retsordfører, siger Preben Bang, der er bekymret over, at antallet af civile sager falder i visse områder af landet. 
- Jeg er helt sikker på, at mange har ret, selvom de ikke får ret. Jeg har stor respekt for den ene advokat, som vælger at placere sin forretning i Struer, for der er brug for advokater også i mindre byer. Derfor er det også ærgerligt, at der er en tendens til, at store, lokale virksomheder føler sig kaldet til at bruge advokatkontorerne i København. Måske fordi mange – fejlagtigt – har den opfattelse, at dyrt er godt, når det gælder juridisk rådgivning. Det er ærgerligt, og endnu en grund til, at vi må forsøge at se på, hvad der skal til for at ændre på situationen, siger Preben Bang, der er glad for, at Advokatsamfundet sætter fokus på problemstillingen.
Også Naser Khader, retsordfører for Det Konservative Folkeparti, ser med alvor på udviklingen og behovet for at skabe mere aktivitet i Danmarks yderområder.
- Regeringens fokus på yderområderne er også grunden til, at justitsministeren nu vil undersøge, om retshjælpsordningen har brug for justeringer. I det arbejde vil vi blandt andet lade os inspirere af Advokatrådet og Danske Advokaters retshjælpsrapport, der også indeholder en række forslag til forbedringer – det gælder blandt andet vilkårene for advokatvagterne, siger Naser Khader, der samtidig er opmærksom på, at de forbedringer, som skal ske her, også hænger sammen med, at der også på sigt er advokater i ethverts hjørne af landet.
- Det handler om, at flere tiltag skal trække tingene i den rigtige retning, sådan at det kan betale sig at have forretning alle steder i landet – og ikke kun koncentreret i storbyerne. Der kommer derfor masser af initiativer fremover, og samlet set skal det også være med til at sikre en høj grad af retssikkerhed for alle – uanset bopæl.