Advokaten 4 Danmark tillader endnu selvvask

Print Print
27-04-2017

 

Ifølge direktivforslaget skal selvvask nu være kriminaliseret i EU-landene. Selvvask angår tilfælde, hvor den person, som hvidvasker formuegoder, der stammer fra kriminelle handlinger, også har begået den underliggende før-forbrydelse. Der er med andre ord tale om en art dobbelt-kriminalisering.
Danmark har hidtil ikke kriminaliseret selvhvidvask, og direktivforslaget er omfattet af Danmarks forbehold, så Danmark er ikke bundet af de nye EU-regler. Situationen i Danmark forbliver derfor muligvis status quo.

Kommissionen har i december 2016 fremsat et forslag til et direktiv om bekæmpelse af hvidvask af penge. Det er i øjeblikket under forhandling i EU. Som næsten al anden EU-lovgivning på strafferetsområdet indebærer de nye regler nye og flere kriminaliseringer. EU lægger endog op til en videregående kriminalisering end den, som kræves ifølge internationale konventioner. Direktivet kræver nemlig kriminalisering af selvvask.

Af professor Thomas Elholm, Juridisk Institut, Syddansk Universitet

Direktivforslaget er en del af Kommissionens ‘terrorfinansieringspakke’, og forslaget indeholder minimumsregler for medlemslandenes strafferetlige lovgivning vedrørende hvidvask. Det sker navnlig for at sikre et bedre grænseoverskridende samarbejde om den slags sager. Kommissionen antager – meget generelt – at problemet med hvidvask af penge sandsynligvis vil stige i de kommende år, hvis ikke der iværksættes (yderligere) initiativer, herunder på EU-plan.
De foreslåede regler skal navnlig sikre gennemførelse af Europarådets hvidvaskkonvention fra 2005 og anbefalinger fra Financial Action Task Force (FATF), men som nævnt er reglerne mere vidtgående end Europarådets konvention. Konventionen er i øvrigt gennemført i Danmark ved lov nr. 428 af 1. maj 2013.

Hvidvask er kriminaliseret i Danmark
Hvidvask af udbytte fra strafbare handlinger straffes i dansk ret. Det kaldes hæleri, og straffes efter § 290 med fængsel indtil et år og seks måneder. Straffen kan i øvrigt stige til fængsel i seks år, hvis hæleriet er af særlig grov beskaffenhed.
Bestemmelsen omfatter den, som uberettiget modtager eller skaffer sig eller andre del i udbytte, der er opnået ved en strafbar lovovertrædelse. Omfattet er endvidere den, der uberettiget skjuler, opbevarer, transporterer, hjælper til afhændelse eller på lignende måde efterfølgende medvirker til at sikre en anden udbyttet af en strafbar lovovertrædelse. Bestemmelsen i § 290 omfatter således den person, som hjælper en tyv med at hvidvaske et udbytte, for eksempel ved at omsætte stjålne formuegoder til kontanter. Men bestemmelsen omfatter ikke tyven selv – der jo i stedet straffes for tyveri.

Men selvvask er nyt
Ifølge direktivforslaget skal selvvask nu være kriminaliseret i EU-landene. Selvvask angår tilfælde, hvor den person, som hvidvasker formuegoder, der stammer fra kriminelle handlinger, også har begået den underliggende før-forbrydelse. Der er med andre ord tale om en art dobbelt-kriminalisering, hvor personen kan straffes ikke blot for at have skaffet sig et formuegode uberettiget (det vil sige før-forbrydelsen eller prædikatforbrydelsen), men også for efterfølgende at hvidvaske dette formuegode. På engelsk kaldes det ‘self laundering'. Det kunne oversættes med selvhvidvask eller – med inspiration fra norsk, hvor det hedder ‘selvvasking' – selvvask.
Kriminaliseringen i direktivforslaget omfatter dog ikke erhvervelse, besiddelse eller anvendelse i sig selv, så forbryderen kan med andre ord godt beholde eller bruge et formuegode, der stammer fra hans egen kriminalitet, blot han ikke hvidvasker det. I så fald er kriminaliseringen ikke dobbelt – han straffes alene for før-forbrydelsen. Tyven kan med andre ord godt bruge det stjålne fladskærms-tv selv, uden at blive straffet for hvidvask.

Norsk selvvask
Mens flere EU-lande vil være nødt til at ændre deres lovgivning for at kriminalisere selvvask, for eksempel Tyskland, er der andre europæiske lande, som har kriminaliseret selvvask i løbet af de senere år.
Norge har, med henvisning til FNs konvention om korruption, kriminaliseret selvvask i 2006. Det er blevet påpeget, at kriminaliseringen brød med traditionel norsk straffelovgivning, fordi der i Norge – som i Danmark – er lang tradition for, at hvis gerningspersonen har begået primærforbrydelsen, så absorberer denne forbrydelse gerningspersonens efterfølgende behandling af udbyttet. Der blev i den forbindelse af norske strafferetseksperter peget på, at det heller ikke er strafbart for en tiltalt at afgive falsk forklaring i retten – i lighed med Danmark. Det er i øvrigt også blevet påpeget, at det ikke var påkrævet for Norge at kriminalisere selvvask i forbindelse med tiltrædelse af FN konventionen.
Den norske bestemmelse § 317, stk. 2, lyder: “For hvitvasking straffes også den som gjennom konvertering eller overføring av formuesgoder eller på annen måte skjuler eller tilslører hvor utbyttet fra en straffbar handling han selv har begått, befinner seg, stammer fra, hvem som har rådigheten over det, dets bevegelser, eller rettigheter som er knyttet til det.”
Det fremgår i øvrigt af forarbejderne til den norske straffelov, at forbryderen straffes både for før-forbrydelsen, for eksempel tyveriet, og for den efterfølgende selvvask.
Også Sverige og Finland har de senere år indført regler om selvvask, om end de er af begrænset omfang. Der findes formentlig omkring 20 EU-lande, der i øjeblikket har en eller anden form for regler om selvvask.  

Danmark følger gerne trop
Spørgsmålet er naturligvis, om Danmark vil følge efter. Danmark har hidtil ikke kriminaliseret selvhvidvask, og direktivforslaget er omfattet af Danmarks forbehold, så Danmark er ikke bundet af de nye EU-regler. Situationen i Danmark forbliver derfor muligvis status quo.
Imidlertid er der i øjeblikket et øget politisk fokus på og bekymring for hvidvask af penge, og flere lande har – motiveret af internationale konventioner med videre – i de senere år indført regler om selvvask, for eksempel Norge.
Hertil kommer, at Danmark generelt har været tilbøjelig til at følge EU-lovgivningen – også selvom vi ikke er bundet af den. Danmark hævede for eksempel strafferammen for menneskehandel fra otte til ti års fængsel i 2012 for at komme på niveau med resten af EU. Der synes således at være en tendens til, at Danmark enten ønsker samme repressive politik som EU i øvrigt, eller i hvert fald ønsker at sende de samme lovgivningssignaler som EU.

Øvrige elementer i forslaget
Direktivforslaget indeholder udover regler om hvidvask blandt andet en definition af de før-forbrydelser, som skal indgå i hvidvaskreglerne. Det er med andre ord alene udbytte, der stammer fra de pågældende typer af forbrydelser, som er omfattet af direktivet. Men listen er til gengæld lang. Direktivet afløser en rammeafgørelse om hvidvask fra 2001, som Danmark er bundet af og har implementeret. Også i rammeafgørelsen er der en liste med før-forbrydelser, men direktivet udvider listen med ‘it-kriminalitet’, og der indsættes en henvisning til anden EU-lovgivning, som definerer før-forbrydelser. Hæleri-bestemmelsen i straffelovens § 290 er ikke begrænset til bestemte før-forbrydelser, og udvidelsen med it-kriminalitet er derfor i sig selv uden betydning set fra dansk perspektiv.
Endelig kan nævnes, at direktivforslaget – i lighed med rammeafgørelsen, som det afløser – stiller krav til strafferammer og andre forhold vedrørende straffastsættelsen. Den maksimale strafferamme skal være mindst fire års fængsel i tilfælde af grove overtrædelser. Straffelovens § 290, stk. 2, hjemler op til seks års fængsel. Ligeledes opfylder dansk ret allerede kravet i direktivforslaget om, at det skal anses for en skærpende omstændighed, hvis hvidvask sker som led i organiseret kriminalitet.
Det afgørende bliver med andre ord, om EU’s nye regler, der pålægger de andre EU-lande at kriminalisere selvvask, får en afsmittende effekt på Danmark. Det kan i den forbindelse nævnes, at selvom selvvask ikke er kriminaliseret i Danmark, gælder allerede i dag efter hvidvasklovens § 4, stk. 2, en rapporteringspligt for pengeinstitutter med videre ved mistanke om selvvask.

Thomas Elholm
Professor i strafferet ved Syddansk Universitet. Han forsker og underviser bredt i strafferetlige emner, herunder især forholdet mellem dansk strafferet og EU-ret. Han er formand for Dansk Selskab for international strafferet og EU-ret, hovedredaktør af Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab og medlem af Politiklagerådet.