Advokaten 4 Når SKAT betaler regningen

Print Print
27-04-2017

 

Retsmæssigt er det et problem, fordi vi får et system, der inviterer til, at det er SKAT, der skal fastsætte honoraret. Det er for bizart, når SKAT samtidig er modpart.

Hvornår er advokatens honorar for stort i skattesager? Det har Advokatnævnet taget stilling til i en række sager, som SKAT har indbragt. Interview med advokat Peter Breum, Regel- og Tilsynsudvalget i tema om omkostningsgodtgørelse.

Temaet er skrevet af Lone Schrøder Jeppesen
Foto fra Øbro-Hallen: Morten Holtum

Hold økonomi og sag adskilt
Få en klar aftale om honoraret, sørg for at afregne løbende og hold økonomi og sag i hver sit spor, lyder rådet fra skatteadvokat Søren Lehmann Nielsen, Bruun & Hjejle. Han mener, at de nye regler om kontrol af omkostningsgodtgørelsen giver problemer, for de åbner for slagsmål mellem advokater og SKAT om, hvad der er et rimeligt salær.
Omkostningsgodtgørelse skal håndteres som al anden afregning, mener advokat hos advokatfirmaet Bruun & Hjejle, Søren Lehmann Nielsen.
Han rådgiver virksomheder, selskaber og privatpersoner om skatte- og afgiftsretlige forhold med fokus på tvister om skatter og afgifter.
- Det handler især om at sikre sig, at man har en klar aftale om honorering med klienten, inden vi går i gang. Og hvis SKAT spørger, så har man noget at vise frem, siger han.
Langt de fleste sager afregnes i forhold til det antal timer, der er brugt på opgaven. Det sker à conto en gang om måneden eller kvartalsvis, for det gør det nemmere at huske, hvad der er lavet. Og når SKAT løbende får à conto afregninger, har myndigheden mulighed for at følge med i sagsomkostningerne fra sidelinjen. I tilfælde af, at estimatet ikke holder, og der skal bruges mere tid, oplyses det altid på skrift, at sagen bliver dyrere. I nogle situationer aftales honoraret delvis som et success-fee.
Omkostningsgodtgørelsen er konstrueret på en sådan måde, at man ifølge Søren Lehmann Nielsen godt kan holde fast i at aftale, at man skal have lidt mere, hvis man vinder sagen.

Det fungerer godt i praksis
At der skal være kontrol med udbetaling af omkostningsgodtgørelsen, kan ikke være anderledes. Men Søren Lehmann Nielsen bryder sig ikke om, at SKAT skal have indsigt i den rådgivning, som han giver klienten, for det gør det svært at forsvare tavshedspligten. Han bliver sat i en vanskelig situation, og det er et alvorligt indgreb i hans integritet. Hos Bruun & Hjejle holdes de økonomiske drøftelser med klienten derfor i et spor for sig. Korrespondance om afregning og tilgodehavender blandes ikke sammen med dokumenter om selve sagen.
- Det er ikke vanskeligt, når bare man husker det. Måske kan det virke kunstigt, men det fungerer godt i praksis. I store virksomheder er det helt naturligt, at sagen og afregningen holdes adskilt, fortæller han.
De nye regler, hvor SKAT får udvidede beføjelser til at pålægge advokater at indsende oplysninger til brug for kontrollen med omkostningsgodtgørelse, giver problemer, mener Søren Lehmann Nielsen. Ifølge skatteadvokaten skal der selvfølgelig sættes ind mod snyd, men det må være muligt at komme et langt stykke af vejen uden at skulle ty til så voldsomt indgribende midler. I stedet for, at SKAT foretager tvangsindgreb, kunne løsningen være en ordning, hvor SKAT simpelthen afslår at udbetale omkostningsgodtgørelse, hvis der er mistanke om snyd. De nye regler åbner for flere slagsmål mellem advokater og SKAT om, hvad der er et rimeligt salær i sager for store virksomheder.
- Advokater skal også i sager med omkostningsgodtgørelse have et rimeligt honorar. Det er ikke SKAT, der skal afgøre det. Retsmæssigt er det et problem, fordi vi får et system, der inviterer til, at det er SKAT, der skal fastsætte honoraret. Det er for bizart, når SKAT samtidig er modpart. Som advokater skal vi være på vagt, for den måde, som advokatbranchen fastsætter honorarer på, skal respekteres, fremhæver han. 

Søren Lehmann Nielsen
Advokat, partner, Bruun & Hjejle. Speciale i skat og afgifter.


SKAT skal naturligvis ikke betale mere end andre
SKAT har indbragt en række sager for Advokatnævnet, hvor der er klaget over advokaters honorarer. Advokatrådets Regel- og Tilsynsudvalg har bedt om aktindsigt i en række af sagerne.
Hvornår er et honorar i en skattesag for stort? Det har Advokatnævnet taget stilling til i en række sager, som SKAT har indbragt med henblik på at få advokathonoraret sat ned. Det sker som led i, at advokaterne har søgt omkostningsgodtgørelse hos SKAT – en godtgørelse, der dækker selskabers og fondes udgifter til advokatbistand fuldt ud, hvis sagen vindes, og halvdelen af udgifterne, hvis sagen tabes.
Advokatrådets Regel- og Tilsynsudvalg har bedt om aktindsigt i en række af disse sager.
- Vi er nødt til at have en viden, så vi på et bedre grundlag kan se, hvilket billede der reelt tegner sig. Når der kommer kritik af advokater, er vi nødt til at kende faktum om, hvad der er op og ned i disse sager. Et er, hvordan advokaten har udlagt sagen. Men ved at få aktindsigt er det lettere at se, hvad sagerne går ud på, hvor stort tidsforbruget har været, og hvor meget arbejde, der er lagt i den enkelte sag, forklarer advokat Peter Breum fra Elmer Advokater, der er medlem af Advokatrådets Regel- og Tilsynsudvalg.
Advokaters etik og moral er generelt høj – også når det gælder ordningen om omkostningsgodtgørelse, mener Peter Breum. Han kan ikke sige, hvor stort problemet er, men det er ikke omfattende. Advokater sender ikke større regninger, end de kan retfærdiggøre.

Vi har fokus på honorarer
Men sagerne kommer dog ikke bag på ham. Fra sin tid som medlem af Advokatnævnet har han set eksempler på absurd store regninger. Eksempelvis blev et honorar sat ned fra 287.000 kroner til 20.000 kroner, da advokaten ikke havde ydet en arbejdsindsats, der retfærdiggjorde en så stor regning.
- Generelt er honorarer et område, som vi har stort fokus på. Når advokaterne sender regningen til SKAT, er det altid fristende for nogle at skrue beløbet op med begrundelsen om, at sagen er meget kompliceret og tidskrævende. Hvis de skulle have sendt regningen direkte til klienten, ville regningen sandsynligvis ikke have været så stor, fordi der er et klientforhold at tage hensyn til, og der ville være en risiko for, at klienten valgte at gå til en anden advokat. Men SKAT skal naturligvis ikke betale mere end andre, siger han.
Ifølge Peter Breum er der brug for at huske, at omkostningsgodtgørelsen er en ordning, der bygger på tillid.
- Heldigvis er problemet ikke stort, men det er nødvendigt at have fokus på det. Advokater er nødt til at have en høj moral og etisk standard hele vejen igennem. Det er meget vigtigt. Vi risikerer, at politikerne ændrer ordningen fuldstændig igen, hvis der blot er ganske få sager, der stikker ud, understreger han.

Peter Breum
Advokat og partner hos Elmer Advokater. Medlem af Advokatrådets Regel- og Tilsynsudvalg.


Omkostningsgodtgørelse genindføres
• Selskaber og fonde har ret til helt eller delvis at få dækket udgifterne i forbindelse med skatte- og afgiftssager, der behandles i Skatteankestyrelsen og Landsskatteretten, ved de danske domstole, EU-Domstolen eller under EU-voldgiftskonventionen.
• Selskaber og fonde får godtgjort samtlige udgifter i forbindelse med skatte- og afgiftssager, hvis sagen vindes, og halvdelen af udgifterne, hvis sagen tabes.
• Omkostningsgodtgørelsen skal sikre, at selskaber ikke af omkostningsmæssige årsager afholder sig fra at få prøvet skattemyndighedernes afgørelser.
• Loven trådte i kraft 1. januar 2017 som en del af regeringens Retssikkerhedspakke II, der har som hovedformål at styrke retssikkerheden på skatte- og afgiftsområdet.
• I 2009 blev selskabers ret til godtgørelse af omkostninger til advokatbistand i skatte- og afgiftssager ophævet, hvorefter udgiften alene kunne fratrækkes den skattepligtige indkomst. Nu genindføres retten til omkostningsgodtgørelse.


Beskyttelse af advokaternes integritet
En udvidet kontrol af skatterådgivere – herunder advokater – og mulighed for uvarslede kontrolbesøg. Det var, hvad SKAT fik med en ændring af Skattekontrolloven. Men efter Advokatrådets foretræde for skatteministeren, er det nu gjort klart, at reglerne skal anvendes i respekt for advokatens særlige rolle i samfundet.
Skatteministeriets forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven og ligningsloven fra august 2016 havde til hensigt at imødekomme de mange opfordringer – herunder også fra Advokatrådet – om at genindføre omkostningsgodtgørelse for selskaber og fonde.
Imidlertid indeholdt lovforslaget også aspekter, som efter Advokatrådets opfattelse kunne være et udtryk for indgreb i advokaternes integritet. Der var således forslag om, at give SKAT en udvidet beføjelse til at kunne pålægge skatterådgivere – herunder advokater – at indsende oplysninger til brug for kontrollen med udbetaling af omkostningsgodtgørelse med mulighed for tvangsbøder. Hertil kom, at SKAT ville kunne foretage kontrolbesøg – uden forudgående indhentelse af retskendelse – hos advokater for selv at indhente oplysningerne.
Med lovforslaget blev kernen i advokaters integritet i forhold til statsmagten dermed sat under et voldsomt pres, idet det er SKAT, der – i sin egenskab af modpart til en borger – ville kunne foretage kontrolbesøg hos borgerens advokat og dermed få oplysninger vedrørende den konkrete sag mellem borgeren og SKAT. Det var endvidere forudsat, at det skulle kunne ske, uden at der forelå en konkret mistanke om misbrug af ordningen og reelt samtidig med at skattesagen verserede.

Respekt for advokaters særlige stilling
- Lovforslaget, som Skatteministeriet fremsatte, var særdeles indgribende over for advokater. Det stred mod advokaters tavshedspligt og uafhængighed af statsmagten, siger formand for Advokatrådets Skatteudvalg Kim Pedersen, som sammen med Advokatrådets formand, Peter Fogh, fik foretræde for Folketingets Skatteudvalg for at uddybe Advokatrådets betænkeligheder ved lovforslaget.
Her fik de understreget vigtigheden af, at såvel borgere som virksomheder i en moderne, demokratisk retsstat har ret til fortrolighed i dialogen med deres advokater. Også når det gælder kontrol i forbindelse med udbetaling af omkostningsgodtgørelse.
- Vi oplevede lydhørhed, og sagen landede herefter et fornuftigt sted med politisk forståelse for, at SKAT skal respektere advokaters særlige stilling, siger Kim Pedersen.
Lovforslagets ordlyd blev ikke ændret, men skatteminister Karsten Lauritzen præciserede omfanget af kontrollen af advokater i sin ministertale på Folketingets talerstol:

“Vi har jo en lang tradition for, at advokater har en særlig rolle i forhold til statsmagten. Det er et internationalt anerkendt og respekteret princip, og det er vigtigt også for mig som skatteminister, at borgere og virksomheder trygt skal kunne søge om råd i fortrolighed hos advokater, også i skattesager om omkostningsgodtgørelse. Så den kontrol, der er tænkt på her i L 28, skal ses i lyset af det og fortolkes indskrænkende. Det betyder som sagt, at advokater alene skal udlevere oplysninger til brug for SKATs kontrol, når det sker, uden at man kompromitterer den fortrolighed, der er mellem advokater og borgere. SKAT skal begrunde sin anmodning og efterleve proportionalitetsprincippet, så der er en balance mellem mål og middel.”

Kontrolbesøg skal varsles
Ifølge skatteministeren var det tanken, at kontrollen alene skal gælde oplysninger om fakturering, forbrug af tid samt den del af advokatens aftalebreve, der angår fakturering og omkostningsgodtgørelse. Og hvis der er brug for kontrolbesøg hos advokaten, kan SKAT ikke møde op uventet, men skal varsle det 14 dage i forvejen.
- Vi vil have fokus på at holde skattemyndighederne op på, at reglerne overholdes i forhold til det, der er meldt ud. Det væsentlige er, at vi har fået genindført omkostningsgodtgørelsen for selskaber og fonde efter mange år. Desværre er de nye regler om kontrol et udtryk for, at skattemyndighederne har set eksempler på misbrug af ordningen. Det er uheldigt, for ordningen sikrer, at alle har mulighed for at føre en sag og mulighed for at give SKAT det fornødne modspil. Ingen er tjent med, at den misbruges, og det er vigtigt, at vi holder orden i eget hus, siger Kim Pedersen.

Kim Pedersen
Advokat og partner, Sirius Advokater, formand for Advokatrådets Skatteudvalg.

Læs den faglige artikel om en række sager vedrørende omkostningsgodtgørelse, som Advokatnævnet har behandlet, på side 32.