Advokaten 4 Farvel til rødderne

Print Print
27-04-2017

 

Fem af Advokatrådets medlemmer takker af efter seks års frivilligt arbejde med retssikkerhed som hovedoverskrift. De har lagt mange ulønnede timer i arbejdet og ser tilbage på, hvad de har fået ud af den kollegiale indsats, inden de giver ordet til de nye medlemmer, der bliver valgt ved Advokatmødet 19. maj.

KRISTIAN DALSGAARD, NÆSTFORMAND
Uafhængigheden er vores hjerteblod

Hvad har du fået ud af det kollegiale arbejde?
Først og fremmest har jeg fået et rigtig stort fagligt og kollegialt udbytte. Og man må sige, at det på ingen måde har været kedeligt – blandt andet fordi du som rådsmedlem kommer ind i et forum med et stærkt fagligt engagement. Det har været meget inspirerende. I løbet af de seks år, hvor jeg har været med, er jeg faktisk kun gået glip af halvanden time på grund af en flyforsinkelse. Det er jo udtryk for, at det virkelig er interessant at deltage.
At være med i seks år har også på alle måder været en øjenåbner. Vores område er hele tiden under pres fra omverdenen, og det er spændende at opleve det på tæt hold og samtidig have indflydelse på udfaldet. Så, jo – jeg kan varmt anbefale andre at blive en del af det kollegiale arbejde.

Hvilket indsatsområde eller hvilken sag har gjort størst indtryk?
En af de sager, som virkelig har gjort indtryk, var diskussionen om centralisering af skiftesagsbehandlingen. Det var en utrolig vigtig sag for advokatstanden, for skulle domstolenes behandling samles et eller to steder i landet? Jeg deltog selv i udvalgsarbejdet, hvor man nøje fik analyseret fordele og ulemper. I sidste ende nåede man frem til, at der ikke var behov for at centralisere – og for Advokatrådet var det den rigtige løsning, fordi den lokale forankring netop er så vigtig for borgerne.
En anden opgave, som jeg har været meget involveret i, er Samarbejdsudvalget, som blev etableret for at sikre en optimal opgavefordeling mellem Danske Advokater og Advokatsamfundet. Det var også både en for mig givende og vigtig opgave, som jeg tror, at begge parter fik rigtig meget ud af – ikke mindst fordi vores samarbejde var utrolig konstruktivt.

Hvilke udfordringer ser du, at advokatstanden står overfor i fremtiden?
Advokatens integritet er under pres i samfundet i dag. Selvom vi advokater måske ikke skænker standens uafhængighed mange tanker i dagligdagen, så er det faktisk en grundsten for vores virke, som vi skal værne om. Af den grund må advokater ikke være bundet af kapitalinteresser. Igen hænger det sammen med borgerens ‘access to justice’. Hvis udviklingen giver mulighed for, at store kapitalfonde kan eje advokatkontorer, så vil der være en stor risiko for, at en supermarkedstendens udvikler sig på en måde, så der bliver rigtig langt til advokaten for nogle borgere. Det er en af grundene til, at advokatens integritet er hjerteblod for standen.

Kristian Dalsgaard
Advokat, Smith Knudsen Advokatfirma. Medlem af Advokatrådet siden 2011, de seneste to år som næstformand. Valgt i Advokatsamfundets 7. kreds.


JØRGEN MERRILD BIE
Flere unge ind i kollegialt arbejde

Hvad har du fået ud af det kollegiale arbejde?
Det har først og fremmest været utrolig inspirerende at deltage i Advokatrådets møder og udvalgsarbejde. Dels er der jo en politisk vinkel dels helt konkrete fagområder, som jeg ikke kendte meget til i forvejen. Det gælder for eksempel udviklingen på skatteområdet og hele retssikkerhedsspørgsmålet på det felt. Det har udviklet sig rigtig meget på de seks år, jeg har været medlem af rådet.
Jeg har været rigtig glad for at være medlem af Responsumudvalget igennem alle seks år, hvor der er mulighed for at tage vidt forskellige problemstillinger op. Det kan være alt fra rimeligheden i et advokatsalær til interessekonflikter i specielle situationer. Det har på alle måder været givende, og derfor vil jeg da også anbefale andre – især de unge advokater – at gå ind i det kollegiale arbejde. Selvom man har en travl dagligdag, så får man mindst lige så meget igen.

Hvilket indsatsområde eller hvilken sag har gjort størst indtryk?
Mange sager har været rigtig interessante. Det gælder for eksempel hele skoleprojektet, hvor Advokatrådet søgte penge til og fik udviklet et on-line undervisningsmateriale til gymnasierne om vores retssamfund. Det er snart fem år siden, at det blev søsat, og i dag møder jeg ofte gymnasielærere, der roser det til skyerne, ligesom jeg også møder de skoleklasser, som anvender materialet, når jeg er i retten. I det hele taget at formidle, hvad vi arbejder med, har for mig været noget af det vigtigste.

Hvilke udfordringer ser du, at advokatstanden står overfor i fremtiden?
Det er vigtigt at være opmærksom på, at branchen hele tiden er under pres fra andre faggrupper, som mener, at de da kan løse opgaverne lige så godt som advokater. Man glemmer bare, at borgerens retssikkerhedsgarantier aldrig kan blive de samme – det skyldes, at advokater har den særlige integritet og desuden særlige forpligtelser i deres rådgivning af klienterne.
En anden ting er retssikkerhed i forhold til borgere i Danmarks yderområder. Det bekymrer mig, at der er en udvikling i gang, som affolker yderområder for læger. Det er vigtigt at sikre, at det samme ikke kommer til at ske for advokatstanden, for det vil betyde, at nogle borgere ikke magter at få den ret, som de faktisk har af den simple grund, at der er for langt til den nærmeste advokat.

Jørgen Merrild Bie
Advokat, Advokatgruppen. Medlem af Advokatrådet siden 2011. Valgt ind i Advokatsamfundets 6. Kreds.


SYSETTE VINDING KRUSE
Det nytter virkelig noget at involvere sig

Hvad har du fået ud af det kollegiale arbejde?
For mig har det været en platform for at arbejde med det, der interesserer mig – det er særligt strafferetten, men også det sociale område, som jeg har haft ansvaret for.
Det har også været positivt at samarbejde med kolleger internationalt via CCBE. Der er virkelig et tæt samarbejde, og ved fælles indsats er det lykkedes at få indflydelse på direktivers udformning, hvad retssikkerhed for mistænkte eller sigtede angår.  Jeg har været glædeligt overrasket over, at det virkelig nytter noget at involvere sig – også når det gælder et tungt system som EU. Men jeg har oplevet, at Kommissionen lytter, når du har saglige argumenter for at højne retssikkerheden – for det er også en dagsorden, som man har på europæisk plan.

Hvilket indsatsområde eller hvilken sag har gjort størst indtryk?
Advokatrådets fokus på retssikkerhed i forvaltningen har gjort det største indtryk. Med rapporten og en konference om emnet gav vi bolden op til en vigtig diskussion, som udløste et samarbejde med en lang række organisationer – fra Kræftens Bekæmpelse til en række små og større handicaporganisationer og tilsvarende organisationer. Blot på et års tid har vi opnået en stor forbedring lovgivningsmæssigt for de svagest stillede, som nu skal have et varsel på 14 uger ved en meget indgribende afgørelse om nedsættelse eller fratagelse af en støtte, sådan at en forvaltningsafgørelse kan ankes, så at man ikke mister sine rettigheder, hvis det viser sig, at forvaltningens afgørelse bliver underkendt. Fremadrettet arbejder vi for at få etableret et retssikkerhedsråd, der skal overvåge hele forvaltningsområdet og komme med forslag til forbedringer. Der er nemlig stadig plads til forbedringer. For eksempel kan det jo ikke være meningen, at dine rettigheder afhænger af, hvor i landet, du bor. Men sådan er det i dag.
Et andet projekt, som jeg gerne vil fremhæve, er undersøgelsen af trusler mod advokater. Det er et retssikkerhedsmæssigt problem, når advokater må opgive deres job på grund af trusler. Lige nu er vi ved at afslutte projektet, som skal munde ud i, at vi stiller redskaber til rådighed for advokater, der er udsat for trusler. Kongstanken er at støtte advokaterne blandt andet ved at løfte byrden væk fra deres egne skuldre – eksempelvis ved at Advokatsamfundet kontakter myndighederne eller den person, der chikanerer advokaten.

Hvilke udfordringer ser du, at advokatstanden står overfor i fremtiden?
Jurister i det hele taget er under stærk konkurrence fra andre faggrupper, som får nøgleposter i samfundet. Men det udfordrer i høj grad retssikkerheden. Det ser vi for eksempel, når der kommer forslag fra en ikke-jurist i forvaltningen om telefonaflytning uden dommerkendelse eller om at droppe ankesager, fordi det er for dyrt. Retssikkerhed koster faktisk nogle penge, og når midlerne er begrænsede, så ligger det lige for at skære her – i alt fald for nogle faggrupper.

Sysette Vinding Kruse
Advokat, dr. jur. Homann Advokater. Medlem af Advokatrådet siden 2011. Formand for Advokatrådets Strafferetsudvalg. Valgt ind i Advokatsamfundets 1. Kreds.


JENS KLOKHØJ
Start tidligt med det kollegiale arbejde

Hvad har du fået ud af det kollegiale arbejde?
Jeg har mødt så mange nye kolleger, og det har både givet mig en større viden og et større netværk. Det har i det hele taget været en stor glæde at deltage, og derfor kan jeg sige til andre: Gør det!  Det gælder især de unge – og især kvinderne. Start så tidligt i din karriere som overhovedet muligt, for du får et fantastisk netværk.
Hvis man er skræmt af de arbejdsbyrder, som det frivillige arbejde ofte giver i lokale foreninger, så vil jeg gerne understrege, at det er noget helt andet at tage del i Advokatrådsregi, hvor der er meget hjælp at hente fra sekretariatet. Det har været dejligt, at der virkelig er hjælp at hente, hvis behovet er der.

Hvilket indsatsområde eller hvilken sag har gjort størst indtryk?
Personligt er det projektet Retssikkerhed i Grønland. Det har jeg selv deltaget i, og som beneficeret advokat har det været en kæmpe øjenåbner. Det er også et eksempel på et projekt, som virkelig har rykket. Så sent som i marts afholdt Folketingets Retsudvalg og Folketingets Grønlandsudvalg en åben høring om justitsområdet i Grønland, blandt andet som opfølgning på vores rapport Retssikkerhed i Grønland.
Desuden er jeg imponeret over det arbejde og de resultater, som Advokatrådets Skatteudvalg har skabt. Det gælder for eksempel ideen til et skattelovråd, som skatteministeren valgte at etablere sidste år. Hertil kommer en række høringer inden for skatteområdet, hvor udvalget virkelig har gjort en forskel – det gælder for eksempel problematikken omkring advokaters tavshedspligt og udvidelsen af SKATs kontrol i forbindelse med sager om omkostningsgodtgørelse.

Hvilke udfordringer ser du, at advokatstanden står overfor i fremtiden?
Når det gælder retssikkerheden, er jeg stærkt bekymret for den centralisering mod de største byer, der sker i hele landet. På sigt kan det komme til at betyde, at der bliver meget langt til både advokat og domstol. I praksis vil det betyde, at det ikke er sikkert, at borgeren får prøvet sin sag. Ganske enkelt fordi det kan være svært at overskue at få startet en sag, hvis advokaten bor 100 kilometer væk. En anden kedelig konsekvens er, at vi risikerer, at nogle advokater får så få sager, at de mister deres færdigheder.  Den udvikling vil være rigtig ærgerlig for os alle.

Jens Klokhøj
Advokat. Medlem af Advokatrådet siden 2011. Valgt ind i Advokatsamfundets 3. Kreds.

 

KAREN LARSEN
Internationalt er vores grundværdier under pres

Hvad har du fået ud af det kollegiale arbejde?
Først og fremmest er det altid dejligt at omgås engagerede mennesker, som virkelig arbejder for at holde den faglige fane højt, og som er med til at forsvare advokaters integritet og retssamfundets grundpiller.
Jeg har primært haft mit fokus på det internationale arbejde. CCBE er en fantastisk organisation, og det har været interessant og inspirerende at samarbejde med advokater fra hele Europa.  Jeg tror måske, at de færreste er helt klar over, hvor meget advokater er under pres rundt omkring os. Det gælder ikke bare lande, hvor vi måske ikke er så overraskede, men også den europæiske advokatstand. Der er tiltag fra mange fronter – eksempelvis fra Kommissionen og Europa-Parlamentet – som lægger pres på især tavshedspligten.

Hvilket indsatsområde eller hvilken sag har gjort størst indtryk?
Der er tiltag i gang, som går ud på at indføre regler på skatteområdet, som minder om hvidvaskreglerne.  Det er farligt, fordi reglerne i yderste konsekvens vil tilsidesætte advokaters tavshedspligt. Vi har forsøgt at forklare politikerne, at der er forskel på at rådgive klienter om de gældende regler og på at medvirke til ulovligheder. Det sidste er selvfølgelig strafbart, men det første er advokatens centrale funktion i forhold til klienten. Det handler om ‘access to justice’ og retssikkerhed.  Det er politikerne og domstolene, der beslutter, hvor grænsen for det lovlige går. Vores opgave er at varetage klientens interesser, og klienterne har krav på trygt at kunne søge råd hos en advokat, der har tavshedspligt – uanset, om det drejer sig om en skattesag, en skilsmisse eller andre forhold.
På den hjemlige bane har det været godt at være med til at udvikle et risikobaseret tilsyn, som hjælper folk i den rigtige retning. Jeg synes, at det er positivt, at tilsynet også får en mere forebyggende og hjælpende funktion, som handler om at undgå problemer.

Hvilke udfordringer ser du, at Advokatstanden står overfor i fremtiden?
Særligt Panamasagen har virkelig skadet advokatstanden, og det er blevet en udbredt holdning, at advokater bevæger sig i en uetisk, forretningsmæssig gråzone. Advokatstandens image er for nedadgående, og advokatstanden må arbejde på at genvinde respekten for advokater og retssamfundet. Derfor er det vigtigere end nogen sinde, at vi som advokater holder fast i vores grundværdier, og at vi kommunikerer dem ud. Mange tænker måske, at det ikke er nødvendigt, her i Danmark. Men det, der føles langt væk i dag, kommer hurtigt nærmere, og på et tidspunkt er det også vores egen virkelighed.

Karen Larsen
Advokat, Aumento Advokatfirma. Medlem af Advokatrådet siden 2015. Head of Delegation (CCBE) og medlem af Regel- og Tilsynsudvalget. Valgt i Advokatsamfundets 1. kreds.