Advokaten 3 Debat om Advokatrådets høringssvar

Print Print
27-03-2017

Om tvangsmedlemskabet over for politiserede manifestationer fra Advokatrådet

Af advokat Eskil Nielsen

Tvangsmedlemskabet af Advokatsamfundet kan have organisatoriske grunde for sig – men også væsentlige, principielle problemer mod sig. Konstruktionen er ikke uden spændinger. Enhver advokat må støtte op om Advokatrådets manifestationer – uanset indhold – med kontingentkroner og holdningsmæssig identifikation. Modstykket er, at rådet bør agere med respekt for hin enkelte advokats ret til egne meninger, holdninger og almindelige anskuelser.
Ved revisionen af retsplejeloven i 2007 var det da også et hovedtema, om tvangsmedlemskabet skulle afskaffes. Man valgte et kompromis og opretholdt tvangsmedlemskabet. Kompromiset var baseret på en tillid til, at rådet agerer ‘apolitisk’ og ud fra advokaternes ‘særlige tekniske indsigt’.
Den tidligere formand for Advokatudvalget, Mads Bryde Andersen, påpegede i lyset af Advokatsamfundets vedtægt i en kronik en risiko for, at rådet “på et tvivlsomt demokratisk grundlag får carte blanche til at udtale sine retspolitiske synspunkter om stort set alle samfundsspørgsmål.”
I UfR 2015B.335 skrev jeg om rådets forvaltning af sit mandat. Desværre kunne jeg ikke konkludere, at rådet agerer med fornøden respekt for den enkelte advokats anskuelser. Høringssvar fra 2015/2016 godtgør ikke, at rådet har fundet anledning til eftertanke. Her er et par ud af adskillige eksempler:

Afskaf retsforbeholdet
I sag 2014-3972/73 ønskede rådet retsforbeholdet afskaffet på det civil-, og handelsretlige og familieretlige område. I sag 2015-3078 – lige inden folkeafstemningen – advokerer rådet nu for, at retsforbeholdet afskaffes i sin helhed:
Overordnet set bifalder Advokatrådet ud fra en retssikkerhedsmæssig synsvinkel omdannelsen af det nuværende retsforbehold til en tilvalgsordning.”
Om retsforbeholdet bør afskaffes, er helt åbenbart et politisk – også partipolitisk – grundlæggende spørgsmål.  Dommerforeningen slog i sit høringssvar om samme sag da også kontant fast, at “Forslaget er af politisk karakter ... .”
Det er ikke gængs juridisk teori, at et ja eller et nej til retsforbeholdet entydigt er fastlagt ud fra retssikkerhedsmæssige betragtninger. Det til trods påberåber rådet retssikkerheden til støtte for sit politiske synspunkt. Rådet bruger på den måde begrebet agitatorisk i en politisk sags tjeneste.
Rådet melder her klart politisk ud – på tværs af og uden respekt for medlemmer med et modsat politisk standpunkt. Tilsvarende ville en modsat udmelding være en klar, åbenbar – og provokerende – krænkelse af medlemmer, der ønsker forbeholdet afskaffet.

Begræns kontrolforanstaltningerne ved udvinding af uran mest muligt
I sag 2016-573 vælger rådet at gå ind i den i grønlandsk politik brandvarme sag om udvinding af uran i Grønland. Rådet påberåber ‘boligens ukrænkelighed’ og mener, at bestræbelsen bør være at “begrænse omfanget af kontrolforanstaltninger mest muligt ... ”. Rådet mener ikke, at “lovforslaget på det foreliggende indeholder en tilstrækkelig saglig begrundelse … ” for kontrolbesøg uden retskendelse.
Lad mig melde klart ud: Et efter min mening underligt synspunkt.
Rådet står da vist også ret alene her. Danmark er via konventioner bundet af vidtgående pligter til kontrol. Med god grund. Christian Juhl nævner i sin ordførertale rapporter om 2.331 tilfælde af illegal handel med radioaktive stoffer fra 1993 til 2013.
Mere uhyggelig læsning findes på www.iaea.org.
Som jeg ser det, er det ret klart, at lempelser af kontrollen kan være til fare for liv, lemmer og efterslægt. Der er et indlysende behov for meget vidtgående kontrolforanstaltninger med atomindustrien og i relation til udvinding af uran i det hele taget. Man bør ikke “begrænse omfanget af kontrolforanstaltningerne mest muligt … ”. Og det ærgrer mig, at jeg via tvangsmedlemskabet skal tages til indtægt for og betale til udbredelse af et synspunkt af den karakter.

Respekt for meningsfriheden
Det er ikke rimeligt, at man som advokat tvangsmæssigt skal bakke op om et nej til retsforbeholdet og mindre kontrol med atomindustrien.
Det er ikke rimeligt, at rådet agiterer for egne politiske synspunkter uden respekt for advokater med andre politiske standpunkter og anskuelser.
Jeg henstiller, at det ved et fremtidigt eftersyn af advokatreglerne sikres, at rådet agerer uden at krænke den enkelte advokats ret til frihed fra politiserede manifestationer fra Advokatrådet.
Til gavn for retssamfundet!

 

Vores høringssvar handler om retssikkerhed – ikke politik

Af Peter Fogh, formand for Advokatrådet

Lad mig slå fast med det samme: Som formand for Advokatrådet er jeg meget bevidst om det ansvar, som rådet har, når vi afgiver høringssvar og på den måde udadtil giver udtryk for hele advokatstandens holdning. At afgive høringssvar som en del af det lovforberedende arbejde er en opgave, som Advokatrådet forudsættes at have efter retsplejelovens regler. Der er i øvrigt ikke noget nyt heri, idet rådet har beskæftiget sig med afgivelse af høringssvar i de snart 100 år, organisationen har eksisteret.
Rammerne for deltagelse i det lovforberedende arbejde findes i forarbejderne til ændringen af retsplejeloven i 2007, hvor det af Justitsministeriets overvejelser fremgår: “Advokatsamfundet bør […] fortsat kunne ‘virke til gavn for det danske retssamfund’. Dette arbejde består navnlig i deltagelse i lovforberedende udvalg samt udarbejdelse af høringssvar, som ikke forfølger partipolitiske eller fordelingsmæssige interesser, men som alene har til formål at bidrage til regeringens og Folketingets arbejde for borgernes retssikkerhed på baggrund af advokaternes særlige tekniske indsigt. […]. Det er afgørende, at ingen advokat fremover tvinges til at bidrage til aktiviteter, som ikke er almennyttige og partipolitisk neutrale.”
Det er også baggrunden for Advokatrådets nuværende strategi for at afgive høringssvar. Strategien blev vedtaget i november 2015, og den indebærer blandt andet, at rådets høringssvar er koncentreret om to områder – nemlig for det første sager om advokatreguleringen eller advokatens stilling og for det andet sager som vedrører kernen i retssikkerhedsspørgsmål.  Sidstnævnte gælder sager, som regulerer forholdet mellem staten og borgerne eller virksomhederne. Rådets hovedfokus er her på skatteret, strafferet og procesret.
Advokat Eskil Nielsen antyder, at det er uden for Advokatsamfundets opgave at afgive høringssvar, når der er tale om en sag, som er ‘politisk’. Det er jeg uenig i. Hvis høringssvaret i øvrigt på et partipolitisk neutralt grundlag omhandler borgernes og virksomhedernes retssikkerhed, er det derimod Advokatrådets pligt at afgive høringssvar. Og i øvrigt kan man overveje, om ikke alle lovgivningsinitiativer i større eller mindre omfang indeholder ‘politiske’ elementer, hvilket efter Eskil Nielsens tankegang så ville føre til, at Advokatrådet aldrig ville kunne afgive høringssvar.... .
At Advokatrådet afgiver et høringssvar med retssikkerhedsmæssige synspunkter, som samtidig flugter med et politisk standpunkt, kan naturligvis forekomme, men vil aldrig være tilsigtet. Det er netop ikke formålet med, at Advokatrådet afgiver høringssvar.
Når jeg ser på det høringsarbejde, som Advokatrådet udfører, vurderer jeg, at det er et væsentligt bidrag til samfundets overordnede retssikkerhed. Det gælder samtlige høringssvar. Også høringssvaret, som vedrører retsforbeholdet, hvor Advokatrådet umiddelbart efter det, som advokat Eskil Nielsen har valgt at citere, anfører: “Advokatrådet finder det hensigtsmæssigt, at Danmark med tilvalgsordningen vil kunne deltage i samarbejdet om EU-lovgivning, som forbedrer retssikkerheden for borgere og virksomheder i Danmark. Advokatrådet kan derfor støtte lovforslaget.” Baggrunden for denne udtalelse er, at en række af de retsakter, som Danmark kunne tilvælge, rent faktisk – hvis de var gældende i Danmark – ville højne retssikkerheden i forhold til de nuværende forhold; det gælder blandt andet Offerdirektivet, Tolkedirektivet og direktivet om adgang til advokatbistand, som alle er beskrevet nærmere i høringssvaret. Rådet har efter min opfattelse en pligt til at gøre opmærksom på denne retssikkerhedsmæssige vinkel.
Det samme gør sig gældende vedrørende høringssvaret i sagen om udvinding af uran i Grønland, som er kritisk over for muligheden for at foretage uvarslede kontrolbesøg uden retskendelse. Det anføres i høringssvaret, at: “Advokatrådet finder, at bestemmelser som den foreliggende, der udgør en undtagelse til grundlovens udgangspunkt om boligens ukrænkelighed, alene bør anvendes, hvor det ikke er muligt med et mindre indgribende middel at tilgodese kontrolhensynene.”  Herefter foreslår rådet, at man overvejer at indskrænke bestemmelsen til at angå forretningslokaler med videre, således at private boliger undtages. Uanset at sagen om udvinding af uran er meget politisk i Grønland, er der tale om et klassisk retssikkerhedsspørgsmål, hvor man indskrænker principper i grundloven. Derfor skal rækkevidden og begrundelsen for sådanne bestemmelser overvejes nøje. Efter min opfattelse har Advokatrådet en forpligtelse til at påtale forhold som dette, uanset den politiske kontekst. Rådet har således adskillige gange tidligere påtalt lignende sager om kontrolbesøg uden retskendelse. Det var for eksempel også tilfældet i 2011 i forbindelse med et lovforslag om indgreb imod sort arbejde, hvor vi ligeledes henledte opmærksomheden på, at grundloven faktisk bygger på et udgangspunkt om boligens ukrænkelighed og ikke det modsatte – uden at der herved lå noget ønske fra vores side om at modvirke myndighedernes bekæmpelse af sort arbejde!
Det er samlet set min opfattelse, at Advokatrådet ikke bare har ret, men også pligt til via høringssvar at bidrage til at forbedre retssikkerheden for borgere og virksomheder i Danmark – også selvom der i nogle tilfælde måtte være tale om retssikkerhedsmæssige aspekter af en politisk sag.

 


Udskrift fra: http://www.advokatsamfundet.dk/Service/Publikationer/Tidligere artikler/2017/Advokaten 3/Debat.aspx - d. 27-04-2018.
Ophavsretten tilhører Advokatsamfundet.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.