Advokaten 2 Mange gode initiativer skal hæve niveauet

Print Print
26-02-2017


Det er snart 19 år, siden Kirsten Thomassen første gang fik job i Grønland, hvor hun i dag er dommer. Hun har arbejdet for at løfte det grønlandske retssystem, blandt andet har hun været med til at udvikle kredsdommernes uddannelse. Men der er stadig plads til forbedring. For eksempel står dødsboskiftelovgivning højt på ønskelisten.

Tekst: Hanne Hauerslev
Foto: Morten Holtum

Det hele startede egentlig med, at jeg søgte ind ved domstolene, fordi der var mulighed for at få arbejde på Færøerne. Men der var ikke en ledig stilling der – til gengæld var der mulighed for at komme til Grønland. Jeg syntes, at det lød rigtig interessant og sprang ud i det.

Det var først og fremmest overvældende for en nyuddannet, fordi man får alle typer af sager. Og så er Grønland jo bare på alle måder noget helt andet end Danmark – det gælder alt fra naturen til kulturen og sproget. Dengang for snart 19 år siden, var det sådan lidt: Værsgo, se bare at komme i gang! Jeg blev virkelig kastet ud i det. Efter et par år besluttede min mand og jeg dog at tage tilbage til Danmark. Men der gik nu ikke lang tid, før vi var tilbage igen.

På det tidspunkt begyndte man at samle de små kredsretter i Nordgrønland, og jeg blev tilbudt en stilling som dommerfuldmægtig i Ilulissat, som ligger i den nordlige del af Grønland. Med en afstikker til Østre Landsret i ti måneder har jeg været i Grønland siden – de seneste fem år har min arbejdsplads været Retten i Grønland, hvor jeg blandt andet har haft ansvaret for at samle kredsdommeruddannelsen og kredsdommerkandidaterne i Nuuk og i øvrigt strukturere uddannelsen på ny. Da den tidligere dommer tog tilbage til Danmark, blev det derfor naturligt, at jeg søgte hendes stilling.

Kredsdommeruddannelsen i Grønland har udviklet sig rigtig meget. Vi startede med at få evalueret den af en pædagogisk konsulent, som har været i kontakt med både rettens brugere, deltagerne i uddannelsen og underviserne.  Undersøgelsen blev et rigtig godt fundament for at skabe en ny studieordning og en helt ny uddannelse. Den væsentligste ændring er, at vi holder mere snor i hele uddannelsesforløbet end tidligere. Nu er sværhedsgraden stigende, for når kredsdommerkandidaterne starter, er de jo lægfolk. Dommerrådet, som er det råd, der ansætter kredsdommerkandidaterne, er også blevet mere kritisk overfor, hvem der bliver optaget på uddannelsen.

De nye har efter min bedste overbevisning en god baggrund. Nogle kommer fra kredsretterne, hvor de har været retssekretærer, en enkelt har en bachelorgrad i journalistik og en er tæt på at afslutte sin samfundsvidenskabelige uddannelse på universitetet i Nuuk. På den måde får vi langsomt hævet startniveauet. Da vi fremover skal besætte ganske få stillinger ad gangen, kan vi tillade os at være meget selektive overfor, hvem vi ansætter. Vi forventer, at samtlige stillinger vil være besat i foråret 2018.

Når det grønlandske retssystem bygger på, at vi uddanner lægfolk til dommere, så er det, fordi det er en bedre løsning for Grønland end, hvis vi kun kunne ansætte jurister. Som det er i dag, har vi frihed til at vælge dem, der klarer sig godt, uanset om de har en anden baggrund. Det er vigtigt at huske på, at Grønland er et lille land med 56.000 indbyggere, så der vil ganske enkelt ikke være kandidater nok med juridisk baggrund som reelt er kvalificerede til at blive dommere. Jeg synes, at vi er kommet meget langt med at udvikle det her område, og nu handler det om at have tid til at implementere det fuldt ud.

Vi fortsætter også med at løfte efteruddannelsen, netop fordi den er et vigtigt element for at højne retssikkerheden. Jeg vil meget gerne have en pulje af kredsdommerkandidater, som vi kan videreuddanne – for eksempel tilbyde en juridisk bachelor. Det er et projekt, som er rigtig vigtigt, fordi det gør os mindre sårbare at have en gruppe af veluddannede kandidater, som står klar til at træde ind i rollen som kredsdommere, og som samtidig kan hjælpe med at støtte kredsdommerne, når der er ekstra pres på. At vi selv uddanner kandidaterne betyder, at de får en faglig og personlig ballast, som de kan trække på under en jurauddannelse. Samlet set betyder det, at vi kan få nogle rigtig dygtige jurister.

Overordnet set mener jeg, at vi har det retssystem, som er det rigtige for Grønland. Vi har et hold af dygtige fastansatte kredsdommere, der efterhånden har fået opbygget et godt erfaringsgrundlag, som de kan trække på.  Men når det er sagt, er der selvfølgelig plads til forbedringer. Retten i Grønland bruger det gamle it-system til behandlingen af de civile sager, og det skal udvikles, sådan at det også kan bruges til familieretssagerne ved kredsretterne. Vi har selv udviklet et system til kredsretternes fogedsager, men vi mangler it-understøttelse. Når det gælder straffesagerne, er vi lige nu i gang med at få tilpasset systemet, og jeg håber, at vi kan rulle det ud i foråret 2017.

Et andet problem er, at vi mangler lovgivning på skifteområdet. Vi har ingen dødsboskiftelovgivning i Grønland, så vi udvikler egen praksis – men den bygger på den gamle danske skiftelov. Det er ikke tilfredsstillende for borgerne, som ikke kan slå op i en lov og vide, hvordan sagerne bliver behandlet ved domstolene.

En domssamling er også et udviklingsområde. Landsrettens endelige afgørelser ligger nu på domstolenes hjemmeside, men der er et stykke vej til, at vi er i mål. Men jeg er optimistisk af natur, jeg ved, at vi er på rette vej.

Kirsten Thomassen
Dommer ved Retten i Grønland.