Advokaten 10 Ordet fanger

Print Print
17-12-2017


Tolkninger af tekster baserer sig ofte på mavefornemmelser, men ordene kan gennem en egentlig retslingvistisk analyse blive et solidt bevismateriale i retssager. Sprogforsker Tanya Karoli Christensen vidnede i 2015 i to sager om henholdsvis en række chatbeskeder, udvekslet mellem danske syrienskrigere, og en samling trusselsbreve med racistisk indhold.

Af Kirsten Weiss

I december 2015 blev en specialist i retslingvistik for bare anden gang i dansk retshistorie indkaldt som sagkyndigt vidne i en sag. Her var en formodet dansk syrienskriger tiltalt for at rejse til Syrien og tilslutte sig Islamisk Stat. Manden blev senere dømt ved retten i Glostrup – og i øvrigt i november 2017 i Højesteret frataget sit danske statsborgerskab og udvist af Danmark.

Da sprogforsker Tanya Karoli Christensen vidnede i retten tilbage i 2015, gjaldt det udvekslingen af 192 chatbeskeder på Skype mellem den tiltalte og en kontakt der angiveligt befandt sig i Syrien. Anklagemyndigheden mente, at beskederne understøttede påstanden om, at den 24-årige, der tidligere havde været i Syrien, planlagde at tage tilbage dertil. Og Tanya Karoli Christensens opgave var at fortælle retten, hvad man som sprogkyndig kan sige om indhold og intention ud fra chatbeskeder, som i deres natur ofte er korte og forudsætter en masse indforstået fælles viden mellem de kommunikerende.

- I chatbeskederne var der ingen direkte referencer til Syrien. Beskederne handlede om, at tiltalte skulle planlægge en rejse til Tyrkiet – som godt kunne ligne en mellemstation – for eksempel lød en af beskederne: “Kan du så ikke stå ved grænsen og vente på mig eller?”. De øvrige temaer kredsede om tiltaltes nervøsitet over at komme tilbage efter at have været væk så længe, og hans bekymring for, om brødrene nu ville se ham som ‘en usikker bror’. Andre beskeder handlede om at skaffe en telefon og om penge, for eksempel lød en af dem: “jeg ku ikke tage mere end 20 med mig”. Og i en anden blev der spurgt, om de danske penge skulle veksles til euro i Danmark eller ved ankomsten? Vi må formode, at de ‘20’, der omtales her, er et beløb på 20.000 og ikke 20, at det er danske kroner snarere end for eksempel yen eller pund, eftersom de er skaffet i Danmark og skal veksles til euro. Senere aflagde et andet vidne i sagen forklaring om, at man typisk lægger et større beløb til Islamisk Stat, når man tilslutter sig dem, siger Tanya Karoli Christensen.

 

Sammenligninger

Hun er lektor og forsker ved Københavns Universitets Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab og vidnede som ekspert i retslingvistik også i en anden sag i 2015, hvor en 58-årig mand i retten i Næstved var tiltalt for at have skrevet trusselsbreve for at afpresse modtagerne og true vidner til tavshed.

I denne sag analyserede Tanya Karoli Christensen trusselsbrevene, som indirekte eller direkte var rettet mod tre forskellige personer. Da byretten afsagde dom i december 2015, lagde den med specialanklagerens ord ’supplerende vægt’ på den retslingvistiske analyse, som tillod retten at ’lægge til grund’ at de i alt 19 trusselsbreve var skrevet af én og samme person. Og det til trods for at brevene på overfladen var temmelig uens.

Som sammenligningsmateriale i sagen indgik 12 korte sms-beskeder, tiltalte tidligere var dømt for at have forfattet og sendt til et offer, og analysen havde dermed to trin: Dels skulle de 19 nyere breve sammenlignes indbyrdes, dels skulle brevene sammenlignes med sms’erne; i begge tilfælde med det formål at undersøge om de sproglige, ortografiske og formateringsmæssige træk i teksterne kunne støtte en hypotese om, at de var skrevet af samme ophavsmand.

Det kunne de. For eksempel kunne Tanya Karoli Christensen påvise en stor hyppighed af brugen af bestemte ord, brugen af versaler og understregninger, en karakteristisk tegnsætning, gentagelser etc. Derfor blev ophavsanalysen i denne sag brugt som et indicium, der understøttede anklagemyndighedens udlægning i fem af anklagens forhold.

Sagen er desuden, som Tanya Karoli Christensen pointerer, et eksempel på, at ophavsanalyser kan udgøre et væsentligt supplement til det øvrige bevismateriale, for eksempel i sager med maskinskrevne tekster, hvor det kan være svært at fastslå, hvem der reelt har haft adgang til den computer, teksterne er skrevet på.

 

Til gavn for forsvaret

Retslingvistik er et nyt fænomen i danske retssale – dog er fonetiske analyser er i et vist omfang anvendt – mens man i andre lande har en længere tradition for at arbejde med sproglige analyser.

I Tyskland har det tyske forbundskriminalpoliti, Bundeskriminalamt, i mange år anvendt sprogligt-demografiske profileringer i sager med ukendte gerningsmænd, og mange steder drager forsvarssiden i kriminalsager stor nytte af sprogvidenskabelige analyser – for eksempel i forhold til at argumentere for at sprogligt bevismateriale i en sag er misforstået eller forkert udlagt af anklagemyndigheden. Desuden er der i retslingvistiske kredse stor opmærksomhed på minoritetstalendes møde med retssystemet, både i asylsager og i tolkede afhøringer hos politiet og i retten.

- Jeg synes, det er vigtigt at være opmærksom på, at også forsvareren i høj grad kan have gavn af at benytte sproglige analyser, der netop er baseret på metodiske analyser og ikke på intuitioner eller fornemmelser. Det absolut mest fornuftige er, at man som sprogforsker ved så lidt som muligt om det materiale, man analyserer, så man undgår at blive ‘smittet’ af konteksten, siger Tanya Karoli Christensen.

I sagen med syrienskrigeren var forsvareren bekymret, fordi hun sammen med chatbeskederne havde fået tilsendt en rapport om sagen fra politiet. Og den bekymring forstår hun godt.

- Det kunne naturligvis betyde, at jeg havde en bias i min analyse, for vi ved, hvor meget kontekst betyder for vores fortolkning og forståelse. Heldigvis havde jeg i sagen lavet to analyser: En hvor jeg ikke havde læst rapporten endnu, og desuden en analyse, hvor jeg henviste til politiets rapport der, hvor det var relevant. Min opgave er at være så nøgtern som mulig, og faktisk vil jeg langt foretrække at sidde med bare materialet. Send så lidt med som muligt, så konteksten ikke kommer til at farve analysen, siger Tanya Karoli Christensen, der pointerer, at alle mennesker, herunder også advokater, løbende tolker og baserer deres fortolkninger på intuitioner eller noget, man tror, man ved.

- Advokater er vant til at arbejde med sproget, både mundtligt og skriftligt og ofte med høj kompleksitet, og min fornemmelse er, at mange advokater mener, at de har en god bevidsthed om sproget. Det har de også ofte. Men med en egentlig retslingvistisk analyse kan bevismateriale fortolkes langt mere sikkert.

 

Tanya Karoli Christensen

Lektor og forsker ved Københavns Universitets Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab.

 

BOKSE:

Sagen om trusselsbrevene

I slutningen af februar måned 2014 modtog et sjællandsk posthus godt 100 breve adresseret til beboere på en vej i et ghettoiseret område af byen. Ingen af brevene var forsynet med porto, men der stod skrevet i hånden på hver konvolut, at ‘afsender betaler portoen’. Alene det var nok til at stoppe forsendelserne i posten, men da man så nærmere på brevene, blev det klart at samtlige breve skulle overleveres til politiet med henblik på nærmere undersøgelser. Brevene var enslydende og begyndte med følgende udsagn (afvigelser fra dansk retstavning er bevaret her):

“Hvorfor tager i ikke hjem til jeres hjemland og synder og bedrager der som I ALLE gør her i Danmark?

I er alle en flok dumme svin som ikke bør nasse på det Danske samfund mere!”

Derudover var brevene forsynet med religiøst anstødelige håndtegninger, som viser to personer, et svin, dyresex og ordene FATHER, YOU og MOTHER placeret ved pile der peger hen på motiverne.

Brevene indgik efterfølgende i et sagskompleks hvor en 58-årig mand stod anklaget for at have fremsendt trusler direkte eller indirekte rettet mod tre forskellige personer.

 

Retslingvistik

Retslingvistikken er et bredt felt, som i princippet dækker alle tilfælde, hvor sprog og lov mødes. Det gælder alt fra studier af genren lovsprog over bestræbelsen på at gøre juridisk kommunikation lettere forståelig til deskriptive undersøgelser af sproglig interaktion i politiafhøringer og retssager, samt sprogligt bevismateriale i kriminal- og civilsager, der underkastes lingvistiske analyser, her kaldet ophavsanalyse. I ophavsanalysen (eng.: authorship analysis) sammenlignes en eller flere inkriminerende tekster med tekster, der er skrevet af mistænkte i sagen.