Advokaten 10 Advokat i Oeresundsregionen

Print Print
17-12-2017


“Det virker, som om  det er en allemandsting at gå i retten i Sverige. Dommerne har en meget guidende rolle, så deltagerne har let ved at forstå, hvad der skal ske, til forskel fra Danmark, hvor dommerne kan være mere strenge. Jeg har aldrig følt mig ukomfortabel med det.

Sådan lyder det fra advokat Nicholas Symes, der har hele verden som arbejdsplads – også Sverige.

Tekst: Lone Schrøder Jeppesen

Foto: Jonas Pryner Andersen

Den danske proces er mere højtidelig end den svenske

Advokat Nicholas Symes rådgiver om dansk-svenske forhold og går også i retten i Sverige. Her bliver han mødt med stor hjælpsomhed, så han har aldrig følt sig ukomfortabel med det. Sproget kan give udfordringer, men er ikke et problem.

Danske advokater kan gå i retten i Sverige, men kun få gør det. En af dem er advokat Nicholas Symes fra Nordic Law Group ApS i København. Han har verden som sin arbejdsplads og arbejder hovedsagelig med internationale retsforhold, arktiske retsforhold, selskabsret og sportsret.

Det interesserer ham at sætte sig ind i juridiske og tværkulturelle forskelle. Han har ført sager for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg og EU-domstolen i Luxembourg og et af hans specialer er at rådgive borgere og virksomheder i Øresundsregionen om dansk-svenske forhold. Det kan for eksempel være amerikanere, der skal arbejde og have opholdstilladelse i Danmark, men gerne vil bo i Sverige, fordi det er billigere dér. Eller udenlandske klienter, der ønsker at placere en virksomhed i regionen.

- Det er sjældent, at jeg får egentlige retssager i Sverige. Men når det sker, så overvejer jeg, hvad konflikten går ud på. Hvis det kræver særlig fagspecifik juridisk indsigt i svenske love og bestemmelser som for eksempel ansættelsesret, vil jeg henvise til en advokat i Sverige. Det gælder for eksempel i alle straffesager eller sager, hvor der er store retsforskelle mellem Danmark og Sverige. Man skal kende sine begrænsninger. Men i almindelige sager om eksempelvis vurdering af kontrakter eller bevissager vil jeg hurtigt kunne sætte mig ind i de processuelle forhold, siger han.

Nicholas Symes forbereder sig på at gå i retten i Sverige på samme vis, som han gør i Danmark.

Han sætter sig ind i det retsplejemæssige forhold, så han er forberedt på det, som man kan forvente. Juridisk er der ikke de helt store forskelle, oplever han. Den retlige proces foregår langt hen ad vejen i Sverige som i Danmark bortset fra, at man i Sverige videooptager vidne- og partsforklaringer. Kulturelt er der imidlertid stor forskel på dansk og svensk retsvæsen.

- Den danske proces er langt mere højtidelig. Det virker, som om det er en allemandsting at gå i retten i Sverige. Dommerne har en meget guidende rolle, så deltagerne har let ved at forstå, hvad der skal ske, til forskel fra Danmark, hvor dommerne kan være mere strenge. Jeg har aldrig følt mig ukomfortabel med det. De virker meget hjælpsomme i Sverige, siger han.


Oversætter fagtermer

Sproget er en barriere, men ikke et problem for Nicholas Symes, da han forstår svensk, og som han siger, er vokset op med svensk tv. Det handler om at sætte sig ind i fagtermerne. Han skriver processkriftet på dansk og oversætter det til svensk i Google Translate. Er der ord, som slet ikke ligner de danske – for eksempel vedtægter, der hedder ‘stadgar’ på svensk – skriver han ordet i en klamme i den danske version af teksten, som han har med i retten. Når han afhører, stiller han spørgsmålene på dansk, men har oversat de ord, der kan give forståelsesproblemer.

- Man kan godt tale dansk. Det er et spørgsmål om at tale langsomt og bruge svenske ord, hvor der er sprogmæssige udfordringer. Processen tager måske en smule længere tid, siger han.

 

Positiv oplevelse

Nicholas Symes kom i gang med at gå i retten i Sverige i 2013, da en af hans danske klienter havde et mellemværende med en svensk modpart og blev trukket i retten. Sagen handlede om fortolkning af en kontrakt, og klienten foretrak, at det var ham, der førte sagen videre i byretten i Göteborg.

- Det var problemfrit, så det var en positiv oplevelse. Der er stor forskel på, om man er sagsøgt eller sagsøger, da det er sidstnævnte, der bærer bevisbyrden, så i dette tilfælde var det relativt nemt. Mit råd til andre advokater, der vil starte med at gå i retten i Sverige, er, at man skal kaste sig ud i det og gøre det så godt, som man kan. Man skal bare være sikker på det, man gør, siger han.

Inden man fører sin første sag i Sverige, skal man være sikker på, at ens forsikring dækker. Advokatsalæret er cirka en tredjedel lavere i Sverige end i Danmark, hvilket man ifølge Nicholas Symes også skal være opmærksom på. Retsøkonomien er anderledes, og man får ikke dækket omkostningerne som herhjemme. Desuden skal der lægges rejsetid oven i regnestykket.

- Min timepris er højere end en svensk advokats honorar. Det bliver måske dyrere for klienten at bruge mig, end hvis han eller hun tager en svensk advokat. Det skal man selvfølgelig være åben om over for sin klient. Men den tillid, der er opbygget gennem en længerevarende relation, tæller også for mange klienter, som derfor gerne betaler ekstra, fortæller han.

Nicholas Symes er medlem af foreningen Øresundsadvokater. Netværket er værdifuldt for ham, fordi han kan henvise klienter til andre advokater i sager om dansk-svenske forhold, som han ikke selv vil eller kan tage. Omvendt får han også opgaver gennem netværket. Der kommer flere og flere sager på tværs af Øresund som resultat af en større mobilitet, stigende samhandel og deraf flere grænseoverskridende problemstillinger. Det er en udvikling, som han også mærker.

- Ja, jeg forventer at få mere at lave hen over den dansk-svenske grænse. Det passer mig fint, for jeg holder rigtig meget af at komme til Sverige, siger Nicholas Symes.



Nicholas Symes

Advokat (H), Nordic Law Group ApS i København. Arbejder hovedsagelig med internationale retsforhold, arktiske retsforhold, selskabsret og sportsret.

Svensk jur.cand. eller dansk cand.jur.

Danmark og Sverige er tætte naboer, og når det kommer til retskultur, sammenligner vi os ofte med hinanden. Alligevel er der store forskelle på, hvordan man bliver advokat og hvordan det fungerer i praksis. Det kom frem på et seminar i efteråret hos foreningen Øresundsadvokater, hvor den svenske advokat Bo Ahlenius og generalsekretær Torben Jensen fra Advokatsamfundet fortalte om advokatregulering på hver side af Øresund.

Beskikkelsen

I Danmark er det byretspræsidenten, der meddeler advokatfuldmægtige autorisation som fuldmægtig, og når fuldmægtigen efter tre år har bestået advokateksamen og retssagsprøven, er det Justitsministeriet (Civilstyrelsen) der udsteder beskikkelsen.

I Sverige involveres hverken domstolene, justitsministeriet eller andre statslige myndigheder i autorisationen – men derimod Det Svenske Advokatsamfund. Advokatfuldmægtigen – eller som det hedder i Sverige den ‘biträdande jurist' – ansøger efter tre år om at indtræde i Sveriges Advokatsamfund, og det er ‘hovedstyrelsen’ – svarende til det danske Advokatråd – der tager stilling til sagen. Skulle hovedstyrelsen nægte ansøgeren at indtræde, er der mulighed for at indbringe spørgsmålet direkte for den svenske Højesteret.

Det er en omstændelig procedure at ansøge om indtræden i Advokatsamfundet. Juristen indleverer en samling referencer. Ansøgningen kan være på op mod 50 sider og skal indeholde navne på advokater, som har været modparter, navne på dommere, sagsnumre, myndigheder samt udtalelser om den pågældende jurist gennem tre år.

Deponering af beskikkelsen sker også direkte hos Det svenske Advokatsamfund.

Titlen

I Danmark følger retten til at benytte titlen ‘advokat’ af en beskikkelse fra Civilstyrelsen. Titlen kan anvendes uanset om advokaten er selvstændig, ansat på et advokatkontor eller i en privat erhvervsvirksomhed eller organisation.

I Sverige kan alene advokater i advokatvirksomheder benytte titlen advokat. Skifter advokaten job og får ansættelse i en anden type af virksomhed, udtræder personen af Det svenske Advokatsamfund, og bliver ‘bolagsjurist'. Vender vedkommende senere tilbage til et job i en advokatvirksomhed, kan der anmodes om genindtrædelse. At virksomhedsjurister ikke kan være advokater er en af forklaringerne på, at der i Sverige kun er 5.800 advokater, til trods for at befolkningen er på over ti millioner.

Møderet

I Danmark har alle advokater og autoriserede fuldmægtige møderet for byretterne. Møderet for landsret og Sø- og Handelsret kræver, at advokaten har bestået en prøve i procedure (prøvesager). Møderet for Højesteret kræver en erklæring fra Advokatrådet om, at advokaten i mindst fem år har virket som advokat med møderet for landsret og en såkaldt øvethedserklæring fra landsretten.

I Sverige kan alle borgere i princippet møde som rettergangsfuldmægtig ved domstolene. At det dog i praksis stort set kun er advokater, der møder, er en anden sag. Det betyder derfor også, at systemet med prøvesager og møderet for landsret og Højesteret ikke findes i Sverige. Det er også grunden til, at advokatfuldmægtigene – de biträdande jurister – ikke skal gennem nogen retssagsprøve for at blive advokat.

Rådgivningen

I Danmark rådgiver de godt 6.000 advokater inden for alle juridiske områder.

I Sverige er antallet af advokater, der arbejder med privatret, f.eks. fast ejendom og familieret, langt mindre end i Danmark. Private boligkøbere har typisk ikke egen advokat eller for den sags skyld egen rådgiver. Det er sælgers mægler, der står for hele bolighandelen. Et andet eksempel er de svenske kæder ‘FONUS' og ‘Familjens Jurist', som har jurister ansat og de tager sig i meget høj grad af familie- og dødsborådgivningen.

Overvægten af erhvervsrådgivning blandt advokater betyder også, at antallet af klagesager til det svenske Advokatnævn – ‘disciplinnämnd' – er langt mindre end i Danmark.  Erhvervsklienter skifter i højere grad advokaten ud med en anden, hvis de er utilfredse – i stedet for at indlede en klagesag. Dertil kommer, at man også i Sverige gør meget ud af at undervise de unge advokater i god advokatskik, og antallet af klager over unge advokaters adfærd er få.

Organiseringen

I Danmark bliver advokater automatisk en del af Advokatsamfundet, når de får deres beskikkelse. Systemet skal sikre, at alle advokater er uafhængige af staten. Advokatsamfundet er organiseret med Advokatrådet som bestyrelse, som blandt andet fører tilsyn med advokater, og Advokatnævnet, der afgør disciplinær- og salærklager over advokater. Advokatsamfundet er organiseret med otte lokale kredse.

Det årlige bidrag til Advokatsamfundet udgør 6.500 DKK plus moms. Hver advokat er selv ansvarlig for at tegne den lovpligtige ansvarsforsikring og garanti.

I Danmark har brancheforeningen Danske Advokater været adskilt fra Advokatsamfundet siden 2008. Der er frivilligt medlemskab af Danske Advokater.

I Sverige ligger alle aktiviteter i Advokatsamfundet. Der findes lokale afdelinger, og visse faglige foreninger, men der er ingen speciel brancheorganisation og ej heller et stort antal specialforeninger.

Det årlige kontingent til det svenske Advokatsamfund er på 12.600 SEK og inkluderer betaling for en fælles grundansvarsforsikring på tre millioner svenske kroner pr. advokat.


Netværk på begge sider af Øresund

Danske og svenske advokater skal bruge hinanden mere i Øresundsregionen, for det er ikke ligetil at arbejde på tværs af Sundet, lyder det fra foreningen Øresundsadvokater, der tilbyder netværk og seminarer om de juridiske og kulturelle forskelle mellem Danmark og Sverige.

Danmark og Sverige smelter sammen i Øresundsregionen, der er Skandinaviens største og mest befolkningsrige region med omkring fire millioner indbyggere. En tredjedel bor på den svenske side og to tredjedele på den danske side. Danskere bosætter sig i Skåne, og svenskere flytter til København og Sjælland.

Foreningen Øresundsadvokater, der er et netværk af danske og svenske advokater i Øresundsregionen med interesse for dansk-svenske forhold, har gjort det til sit speciale at hjælpe borgere, organisationer, myndigheder og virksomheder med juridisk rådgivning på tværs af Sundet. Alle danske og svenske advokater kan desuden trække på en advokat i netværket.

- Ideen er, at advokater bruger hinanden mere og samarbejder på tværs af Øresund. Når for eksempel en dansk advokat har en klient med en sag i Sverige, kan advokaten finde en svensk advokat i netværket, der kan gå i retten eller på anden måde bistå i Sverige, fortæller direktør og stifter Helle Ahlenius Pallesen.

Hun stiftede foreningen sammen med en række svenske og danske advokater i 2006, da åbningen af Øresundsbroen i 2000 betød, at der kom langt mere aktivitet i Øresundsregionen og dermed et øget behov for juridisk rådgivning om de dansk-svenske forhold.


Alle retsområder 
Øresundsadvokater har i dag godt 100 medlemmer heraf omkring 60 danske advokater. Foreningen arbejder inden for alle retsområder og juridiske problemstillinger. Det kan for eksempel være en dansk borger, der har bosat sig og stiftet familie i Sverige og nu skal skilles. Eller en dansker, der kommer ud for et trafikuheld i Sverige og involveres i en erstatningssag. Det kan også være en svensk virksomhed, der ønsker at etablere sig i Danmark og derfor skal have stiftet et selskab og ansætte personale. Eller det kan være svenskere, som arbejder i Danmark og står med arbejdsretlige spørgsmål.

- Vi får generelt mange forespørgsler inden for familieret. Et område som arveret er væsentlig anderledes i Sverige end i Danmark. Vi råder til, at danske advokater snakker med svenske advokater, der er dygtige til arveret, om at løse problemstillingen, siger Helle Ahlenius Pallesen.


Sprogbarriere gør det svært
Det er ikke ligetil at arbejde på tværs af Sundet, mener Helle Ahlenius Pallesen, og den største barriere er uden tvivl sproget.

De juridiske begreber hedder ofte noget vidt forskelligt på dansk og svensk. Som eksempel kaldes ‘forbrydelse' for ‘brott', og ‘voldgift' hedder ‘skiljeförfarande' på svensk.

Heller ikke den retslige proces er helt ens i Danmark og Sverige. I Sverige videofilmes hele sagen i første instans, og hvis sagen ankes, bruger dommerne i ankeinstansen videoen til at bedømme sagen. Der er altså ingen ny forelæggelse eller procedure.

- Vi kan bibringe danske og svenske advokater viden om, hvordan fagudtryk, regler og praksis er på den anden side af Sundet, så de kan rådgive deres klienter bedre. Danske advokater skal vide så meget om svenske forhold, at de kan være med til at identificere problemerne og dernæst samarbejde med de svenske advokater i netværket, uddyber hun.


Både jura og kultur
Hvert år arrangerer Øresundsadvokater to til tre seminarer. Seminarerne afholdes på skift i Danmark og Sverige og altid i Øresundsregionen og ofte på steder, der gør deltagerne klogere på hinandens kulturer. Eksempelvis har foreningen besøgt Hovrätten (Landsretten) i Malmø og senest den svenske ambassade i København, hvor emnet var forskellen på dansk og svensk bestyrelsesarbejde. I 2018 er der blandt andet kirkeret og religion på programmet.

- Vi kobler altid jura og kultur, for det er ikke nok at være inde i det juridiske. Det er også vigtigt at forstå de kulturelle forskelle. Alle seminarer slutter med en netværksmiddag, fordi det sociale element er meget vigtigt. Jo bedre danske og svenske advokater lærer hinanden og hinandens specialer at kende, jo mere naturligt er det at kontakte en advokat i netværket, siger Helle Ahlenius Pallesen.


Hurtig hjælp
Øresundsadvokater får alene via sin hjemmeside tre til fire forespørgsler om ugen fra borgere, organisationer, myndigheder og virksomheder, som herefter anvises et par advokater i netværket, der kan bistå med rådgivning. Der indgås en klientaftale som sædvanligt mellem advokaten og klienten.

- Fordelen er, at klienten hurtigere får hjælp. Alle vores medlemmer har oplyst kompetenceområder, så det er let at finde den rette rådgiver. Jeg tror faktisk, at mange af vores medlemmer har fået spændende opdrag gennem årene, og at de fremfor alt er blevet rigtig gode til at arbejde sammen om opgaver til stor gavn for klienterne. Når både sproget og juraen er svær, er det godt og trygt med en advokat, som er fortrolig med begge dele, fastslår Helle Ahlenius Pallesen.


Helle Ahlenius Pallesen
Direktør for foreningen Øresundsadvokater. Tidligere direktør i Advokaternes Serviceselskab og vicedirektør i Danske Advokater.

Fakta om foreningen Øresundsadvokater
Formålet er at højne medlemmernes faglige viden om juridiske og kulturelle forhold i Øresundsregionen.

Foreningen afholder to til tre seminarer om året. Seminarerne opfylder kravene til obligatorisk efteruddannelse for advokater. Der udstedes kursusbevis på tre kursuslektioner pr. seminar. Medlemmer kan invitere gæster med til seminarerne. Medlemskab koster 200 euro årligt.

Læs mere på Oresundsadvokater.com