Advokaten 1 - Et skilsmissedokument skal gælde i hele verden

Print Print
27-01-2017

 

Op mod halvdelen af alle ægteskaber ender med skilsmisse. Men i dag kan det være en kompliceret affære at få delt bolig og børn, og derfor ser en arbejdsgruppe under Børne- og Socialministeriet på en enklere løsning. Familieretsadvokat og medlem af Advokatrådet Susan Sørensen er stærk fortaler for en familieretsdomstol, blandt andet fordi der i en global verden er behov for, at et skilsmissedokument gælder på tværs af landegrænser.

Tekst: Hanne Hauerslev
Foto: Morten Holtum

Lad os tage en familie med to børn. Parret er enig om at gå hver til sit og sammen finder de en løsning på både børn og bolig. I deres situation er skilsmissen ukompliceret. Skilsmissen foregår på nettet, og det er stort set lige så nemt som at betale en regning på netbank.
Men så let går det langtfra altid. De fleste skilsmisser kompliceres af konflikter om både børn og økonomi. Derfor ser familieretsadvokat og medlem af Advokatrådet, Susan Sørensen, positivt på, at den tidligere social- og indenrigsminister har nedsat en arbejdsgruppe, der skal finde en enklere løsning for skilsmisseramte familier – et arbejde der nu er overgået til den ny børne- og socialminister.
- I Advokatrådet hilser vi initiativet velkommen, for der er virkelig behov for at forenkle det nuværende system. Som det er i dag, sker selve skilsmissen ved Statsforvaltningen, men hvis parterne ikke er enige om, hvor børnene skal bo, så bliver sagen sendt i retten. Her tager en dommer stilling til spørgsmålet.  Men der er stor sandsynlighed for, at forældrene også vil være uenige om samværet med børnene, og i så fald ryger denne del af sagen tilbage til statsforvaltningen, siger Susan Sørensen.

Børnene betaler prisen
Hertil kommer den økonomiske side af skilsmissen.
- Hvis parterne ikke kan blive enige om bodelingen, henvender de sig til en advokat. Langt de fleste sager løser vi forligsmæssigt, men en del sager ender i skifteretten. Det betyder jo, at der for familien bliver endnu en retssag at tage stilling til, forklarer Susan Sørensen.
- Hvis en skilsmisse er konfliktfyldt betyder det, at familien kan have sager kørende ved tre forskellige instanser, og hvis det er meget vanskeligt, er der mulighed for, at en fjerde instans – nemlig fogedretten – også kommer på banen. Det er både kringlet og langvarigt. Mange familier har svært ved at forstå, at konflikterne ikke bare kan løses ét sted, siger Susan Sørensen, der mener, at det primært er børnene, der betaler prisen for, at mor og far er i konflikt.
- Det er ganske enkelt ulykkeligt at være barn i en familie, hvor konflikten mellem mor og far kører i så lang tid. Børnene kan ikke holde til det, og derfor ser jeg en familieretsdomstol som en rigtig god løsning, siger Susan Sørensen, der også peger på, at de forskellige sager har indflydelse på hinanden.
- Tingene hænger sammen, selvom de er adskilte i retssystemet. Det er jo fuldstændig logisk, at økonomien har indflydelse på bopæl, ligesom bopælen har betydning for muligheden for at have sine børn boende.

En domstol er den rigtige løsning
Mens der under den tidligere minister på familieretsområdet har været forslag fremme om en forvaltningsretlig løsning, så ser Susan Sørensen en domstolsløsning som den bedste.
- Retssikkerhed er vigtig for familierne – også i disse sager. Når din sag bliver behandlet af domstolene, sker det under retsplejelovens regler. Det betyder blandt andet, at parterne er bekendt med alle oplysninger i sagen. Den transparens er meget vigtig.
Desuden ser jeg det også som helt afgørende, at den økonomisk svage part ved domstolene kan opnå fri proces, og det sikrer jo netop lige adgang til advokathjælp uafhængig af økonomi, siger Susan Sørensen, der også peger på, at alle forklaringer ved domstolen afgives under strafansvar.
Hun har erfaring for, at sagerne behandles hurtigere ved domstolene end i statsforvaltningen.
- Statsforvaltningen kan være over et år om at træffe en afgørelse. Det er for lang tid for det barn, der lever i en konfliktfamilie, for det er de helt grundlæggende livsfaktorer, der er på spil – som for eksempel bopælen. Jeg mener simpelthen ikke, at vi kan byde børnene det.

Begynd sagen med retsmægling
I en familieretsdomstol ser Susan Sørensen retsmægling som noget helt centralt.
- Fordelen ved at samle alt fra bodeling til samværssagen er jo, at vi i en mægling kan finde en samlet løsning. Derfor bør alle sagerne ved domstolen begynde med mægling. Når en sag begynder her, vil det hurtigt stå klart, hvad der kan løses på denne måde, og hvad der skal gå videre til domstolen. Når for eksempel far bliver tryg ved, at han nok skal få set børnene, så er der måske større sandsynlighed for, at han vil forhandle om andre punkter – det er netop her, at mæglingen har sin styrke, siger Susan Sørensen, der også er fortaler for en familieretsdomstol, fordi en domstolsafgørelse er bindende uden for Danmarks grænser.
- I den globale verden er det nødvendigt, at du som mor eller far kan stå med et skilsmissedokument eller en afgørelse om bopæl, som du kan stole på gælder i hele verden. Som det er i dag, har den forvaltningsretlige afgørelse slet ingen virkning i for eksempel Italien. Det, synes jeg, er meget bekymrende.

Susan Sørensen
Advokat, medlem af Advokatrådet.

Regeringens vision om et enstrenget familieretligt system
Omkring en tredjedel af alle danske børn oplever et brud i familien. Der behandles hvert år et meget stort antal familieretlige sager – størstedelen behandles i Statsforvaltningen, hvor man i 2015 håndterede omkring 85.000 sagsforløb, der spænder bredt fra blandt andet skilsmisse og forældreansvar til faderskab, børnebidrag og navnesager. Som system og regler er indrettet, kan det samme problem komme under parallel eller efterfølgende behandling ved domstolene og fogedretterne. Hertil kommer kommunens involvering, hvis familien er udsat og har brug for hjælp til omsorg for børnene.
Tidligere social- og indenrigsminister, Karen Ellemann, præsenterede i 2016 en vision for et nyt familieretligt system. Den nuværende børne- og socialminister Mai Mercado har fortsat fokus på arbejdet. En arbejdsgruppe under ministeren forventes at færdiggøre en rapport i starten af 2017.

De familieretlige sager i tal
Separation og skilsmisse 23.000, Forældreansvar 24.500, Ægtefælle- og børnebidrag 24.000, Fader- og medmoderskab 10.000, Navne 4.500, Tvangsfuldbyrdelse af familieretlige afgørelser 2.500, Adoption 2.000.

Kilde: Børne- og Socialministeriet

Enstrenget familieretsdomstol
Et enstrenget system hos domstolene indebærer, at alle skilsmisse- og børnesager begynder i en såkaldt indslusningsafdeling. Er der enighed mellem parterne, bliver sagen løst administrativt.
Er der uenighed indkaldes parterne til et møde, hvor alle aspekter i sagen afdækkes: skilsmisse, bodeling, børn og bidrag. Der foretages en mægling, og er der fortsat tvist, overgår denne del af sagen til egentlig domstolsafgørelse.
I børnesager tilknyttes der psykolog tidligt i forløbet, som kan følge sagen, både under mæglingen og senere i retten, hvis der er en tvist. Samme psykolog har samtaler med børnene, og børnene deltager kun i én samtale under forløbet.
Det nuværende samarbejde mellem domstol og kommunerne udbygges, således at der hurtigt kan tages vare på udsatte børn.


Kun domstolene kan tilbyde en samlet løsning

Borgerens retssikkerhed er det væsentligste argument for at få en familieretsdomstol i stedet for en administrativ løsning. Det mener Bjarne Bjørnskov Jensen, der er en af drivkræfterne bag den nordsjællandske model, som er udviklet for at mindske konflikter i skilsmissefamilier.
Konflikter af væsentlig betydning for borgerne bliver løst ved domstolene. Sådan er det i Danmark, og det er så selvfølgeligt for de fleste, at det næsten ikke kræver nogen nærmere begrundelse, mener Bjarne Bjørnskov Jensen, der er retspræsident ved Retten i Hillerød.
- Det skyldes, at domstolene er uafhængige og upartiske og varetager hensynet til borgernes retssikkerhed. Især familieretlige konflikter opleves ofte som meget voldsomme af de involverede parter, derfor ser jeg det som indlysende, at konflikterne må behandles her, siger han..
- Hertil kommer, at kun domstolene kan sikre en samlet behandling og løsning af familiens konflikter. Det er nemlig ofte sådan, især i de såkaldte højkonfliktsager, at parterne strides om alt fra børn over bidrag til delingen af den fælles økonomi. En sådan samlet løsning kan selv et administrativt system ikke levere.
Bjarne Bjørnskov Jensen er selv tilhænger af, at Danmark får en enstrenget familieretsdomstol, hvor man bygger videre på erfaringerne fra den nordsjællandske model, som han er en af drivkræfterne bag.
- Vi har et stort erfaringsgrundlag at bygge videre på, hvor kernen er at inddrage børnesagkyndige i familieretssagerne, for at finde forligsløsning, som forældrene selv tager ansvar for. Vi arbejder netop med at gøre forældrene i stand til at løse deres konflikter – det er et princip, der gælder hele landet, siger Bjarne Bjørnskov Jensen, der understreger, at det ikke alene er i Nordsjælland, at der er fokus på familieretssagerne.
- Denne tilgang har man også ved andre retter. Der er allerede dannet et familieretligt netværk ved domstolene for at skabe fælles rammer for de her sager – men som samtidig sikrer en behandling, der er tilpasset den enkelte families behov. Mit ønske er, at man bygger videre på det store arbejde, der allerede er sat i værk.