Advokaten 9 Et lille samfund, hvor det er nødvendigt at have forskellige varer på hylderne

Print Print
21-11-2016

 

Peter Schriver skulle have arbejdet et halvt år i Grønland. Det er nu snart 17 år siden. På den tid er antallet af advokater i Grønland fordoblet. Det handler både om at have forskellige specialer på hylderne og et tæt samarbejde med advokater i Danmark, som kan bakke op i de helt store sager, mener han.

Tekst af Hanne Hauerslev
Foto af Morten Holtum

Det var lidt tilfældigt, at jeg kom til at arbejde i Grønland. Jeg er uddannet i provinsen, og var blevet ansat som advokat i København. Advokatfirmaet, hvor jeg var ansat, fusionerede i 1990’erne med flere andre advokatkontorer, og i den forbindelse blev jeg partner og desuden kollega til advokater i Grønland, da vi havde et filialkontor i Nuuk – Nuna Advokater. Det viste sig, at kontoret i Grønland havde en del udfordringer, og på en eller anden måde pegede pilen på, at jeg skulle tage derop for at hjælpe. Det viste sig hurtigt, at der primært var behov for mere ledelse, og da jeg havde muligheden, tænkte jeg, at det ville være fint at være her i nogle måneder. Men det er nu blevet til 17 år.

Det er et helt fantastisk land. Man siger, at der er to slags besøgende her i Grønland. Der er dem, som taber næse og mund – og dem, der hurtigst muligt gerne vil hjem. Jeg hører til den første kategori. Det er det smukkeste sted i verden, her er højt til loftet, og helt fra starten har jeg følt mig godt behandlet.

Grønland har en særlig kultur. Og det er en kultur, som jeg rigtig godt kan lide. Folk er søde, afslappede, åbne. Jeg føler mig godt tilpas blandt de mennesker, som jeg møder, og sådan har jeg faktisk haft det helt fra starten. Samtidig har jeg bevaret et tæt forhold til min danske familie. Jeg blev i sin tid skilt fra mine børns mor, men børnene er kommet her rigtig meget, og da min søn dengang var fire år gammel og besøgte mig første gang, steg han på det nærmeste lige ud af flyet og fik venner med det samme.

Samtidig fandt jeg en virksomhed med muligheder. Dengang var der masser af opgaver, men i hele landet var der kun 13 advokater til at løfte dem. Jeg startede som advokatfuldmægtig i Ringsted i midtfirserne, hvor der dengang var knap 30 advokater på trods af, at de lokale havde mulighed for at opsøge en advokat i København. Så jeg tænkte, at der var et potentiale her, hvor der trods alt var dobbelt så mange indbyggere og 4.000 kilometer til advokaten i København. På det tidspunkt var det stadig de københavnske advokater, der løb med de store sager. Jeg tænkte, at advokaterne i Grønland måske ikke kunne få hele det marked, men en del af det, for det er klart, at vi ikke kan have alle specialer på hylderne.

Ingen af os danske advokater taler grønlandsk. Sproget er en stor udfordring, og man kan sammenligne det lidt med engelsktalende, der kommer til Danmark. Når omgivelserne taler engelsk, bliver det rigtig svært at lære sproget. Her i Grønland er hele det administrative system bygget op omkring det danske. Undervisningssystemet er også i vidt omfang bygget op om det danske – særligt de videregående uddannelser, hvor der stort set udelukkende er dansk talende undervisere og undervisningsmateriale. Her på mit kontor er vi seks jurister og fem ikke-juridiske medarbejdere. Alle taler dansk, og da vi primært har med erhverv at gøre er arbejdssproget dansk, men langt hen ad vejen også engelsk. Men når det er sagt, så er jeg rigtig glad for, at det er lykkedes at ansætte en grønlandsk jurist – og en grønlandsk fuldmægtig er netop blevet uddannet advokat hos mig. Sammen med det administrative personale er de med til at sikre lokal forankring. Kun i arvesager og straffesager kan der være grund til at arbejde på grønlandsk, men sagsbehandlingen vil foregå på dansk. Grønlandsk er nemlig ikke et juridisk sprog. Det er veludviklet til det traditionelle erhverv og samfundet her. På grønlandsk kan du for eksempel sige sne på 40 måder – noget som vi måske har tre ord for på dansk: Sne hagl og slud – mens sproget kommer lidt til kort, når det gælder juraen. Lovene er da også skrevet på begge sprog og står altid i to kolonner.

I dag er vi 20 advokater i Grønland. Så rent faktisk er det lykkedes at næsten fordoble antallet af lokale advokater. Det gør det muligt at tage mange flere sager selv. Især de store københavnerkontorer har stadig sager heroppe, men det er ofte de meget specialiserede sager, som går videre til Danmark. Her i Grønland har vi også specialviden, men vi har ikke mulighed for at dække alt. Det er lidt som i den lokale ur-forretning, som ikke blot sælger ure, men også te og garn, for det er et lille samfund, hvor det er nødvendigt at have forskellige varer på hylderne. Her på kontoret koncentrerer vi os om erhvervssager, blandt andet inden for råstof, olie og mineraler, hvilket giver mange kontakter til udenlandske klienter, men kontoret må for eksempel også tage nogle af de sociale sager, fordi der er et behov. Vi stiller selvfølgelig op.  

En af de sager, som for nylig har rørt mig er en fælles indsats for at få et vigtigt projekt på skinner igen. Her i Grønland har et rubinprojekt været under udvikling i de seneste ti år. Vi har været involveret i det fra starten, og i 2015 kom endelig den udvindingstilladelse, som var helt afgørende for, at projektet kunne komme videre. Men for halvanden måned siden gik selskabet konkurs, da det havde været umuligt at finde de sidste 100 millioner kroner, der skulle rejses, for lige at komme ud over rampen. Det var en katastrofe – der var blandt andet 100 arbejdspladser på spil, og det er et vigtigt projekt for Grønland, fordi der ikke er andre igangværende miner lige nu. Jeg blev kurator sammen med en dygtig advokat fra Danmark, og det lykkedes at få aktiviteterne overdraget til et andet selskab med myndighedernes godkendelse. I sidste uge faldt det hele på plads med de nye ejere, og det, der kunne være endt som en katastrofe, blev snarere et bump på vejen, og i løbet af få måneder vil projektet være i gang igen.

Der er et rigtig godt netværk blandt advokater her i Grønland. For syv, otte år siden etablerede vi Advokatforeningen i Grønland, hvor jeg er formand. Her er de fleste advokater medlemmer, og vi har blandt andet fokus på kurser, efteruddannelse og vi fungerer som høringspart i forhold til love og bekendtgørelser. Vi afgiver høringssvar i alt, hvad vi synes er relevant. Det gælder for eksempel for nylig hele selskabslovgivningen, som er ændret heroppe. I det hele taget bruger vi mange ressourcer på at være med til at påvirke samfundet. Vi støtter op om retshjælpsordningen, har kontakt til en række interessenter som politi og kriminalforsorg og holder jævnligt møder med Retten i Grønland, sådan at der hele tiden sker en forventningsafstemning.

Efter mange år i København har jeg mit bagland her, og vi har et tæt samarbejde med Horten. Det betyder rigtigt meget, at vi har de ressourcer at trække på i forhold til specialer. For øjeblikket er vi involveret i byudvikling i Nuuk, og det er et eksempel på et projekt, hvor vi har brug for andre ekspertiser end dem, vi selv ligger inde med. I det hele taget er åbenhed over for samarbejde vigtigt for os for at kunne løfte de helt store sager. Du kan sige, at vejen frem for os er, at vi bevarer de interessante projekter via samarbejde – det, tror jeg i øvrigt, er noget, der karakteriserer alle brancher i denne tid.

Når det gælder baglandet, er jeg også stadig involveret i det kollegiale arbejde, og med i bestyrelsen for 1. kreds. Jeg deltager altid i de fire årlige møder – enten er jeg i København eller også er jeg på via Skype. Det er nogle utrolig interessante møder, hvor jeg har kontakt med kolleger og i det hele taget bliver opdateret på, hvad der rører sig. Selvom vi kommer fra vidt forskellige kontorer, har vi altid en spændende diskussion, og jeg ser det som en måde, hvorpå jeg både kan holde mig orienteret og helt skarp på de kollegiale regler. 

De retssikkerhedsmæssige udfordringer i Grønland handler helt overordnet om, hvorvidt der er kvalitet nok hele vejen rundt. Det har jeg været med til at se på i en ny rapport, som Advokatrådet offentliggører 28. november. Jeg håber, at vi kan få skabt en debat om, hvorvidt man inden for de givne rammer kan se på, hvor kvaliteten kan løftes.

Peter Schriver
Advokat, medlem af kredsbestyrelsen for 1. kreds, har deltaget i udarbejdelsen af Advokatrådets rapport Retssikkerhed i Grønland.