Advokaten 9 Leder Retssikkerhed i Grønland

Print Print
21-11-2016

 

Som bekendt har vi 20 kolleger i Grønland – advokater, som også er en del af Advokatsamfundet og vores kollegiale fællesskab. En af kollegerne – Peter Schriver fra Nuna Advokater i Nuuk – er medlem af kredsbestyrelsen i Advokatsamfundets 1. kreds og ganske aktiv i den forbindelse. Han har desuden taget del i arbejdet med at udarbejde Advokatrådets nye rapport om retssikkerhed i Grønland, der bliver offentliggjort 28. november.
I forbindelse med at rapporten udkommer, vil vi her i Advokaten i de kommende måneder rette blikket mod Grønland. Det gør vi blandt andet med en serie portrætter med advokater og andre faggrupper, der arbejder i Grønland. Den første artikel i serien er et interview med Peter Schriver, og i hans historie hæfter jeg mig især ved, at netværket i Danmark er helt afgørende for at kunne rumme alle specialer.
Mens Advokatrådet har udarbejdet den såkaldte Grønlands-rapport, har vi også haft stor gavn af at trække på Peter Schrivers viden. Helt fra starten af arbejdet med at analysere retssikkerheden i Grønland har Advokatrådet været meget bevidst om, at der ligger en særlig kultur bag retsudviklingen og de mennesker, som retssystemet berører.
Som eksempel er kredsretterne lægmandsdomstole, fordi man tager udgangspunkt i et nærhedsprincip, som betyder, at dommerne skal have kendskab til sproget og kulturen de steder, hvor de dømmer. Et andet eksempel er den grønlandske kriminallov, der i store træk minder om den danske straffelov, når det gælder lovens beskrivelse af de konkrete handlinger, som er kriminaliseret. Men når det gælder sanktionssystemet, er forskellen stor. Hvor vi i Danmark udmåler straffen efter forbrydelsens grovhed, så har man i Grønland et gerningsmandsprincip, hvor man fastsætter foranstaltningen med hovedvægten på den enkeltes behov for at blive hjulpet videre og leve en kriminalitetsfri tilværelse.
Der findes mange andre markante forskelle mellem det danske og grønlandske retssystem, og derfor er det vigtigt at understrege, at en debat om retssikkerhed må ske i respekt for de kulturelle, geografiske og demografiske forhold, der er i Grønland.
Det er vigtigt for mig at understrege, at når vi skal placere ansvaret for retssikkerheden i Grønland, så peger pilen kun et sted hen – og det er på de danske myndigheder, da retsområdet er et rigsanliggende. Og jeg håber, at vi med vores arbejde kan være med til at skabe den nødvendige fokus på området og skabe debat om disse vigtige emner, så der gennemføres forbedringer. For det er påkrævet.