Advokaten 8 Advokater i bestyrelser

Print Print
24-10-2016

 

Hvis noget går galt og der er tale om juridiske fejlvurderinger, vil advokaten stå i skudlinjen. Her hjælper det dig ikke, at du ikke har juridisk ekspertise inden for det pågældende område.

Advokatetik i bestyrelseslokalet
I bestyrelseslokalet gælder de advokatetiske regler i nogle situationer. Andre gange gør de ikke. Det afhænger helt af, hvordan du som advokat fremtræder. Men inden du takker ja til en bestyrelsespost, er der god grund til at undersøge risikoen for, at der kan opstå en interessekonflikt.
Det er også en god idé at sikre sig, at alle forsikringer er i orden, for med bestyrelsesposten følger et stort ansvar. Læs temaet om advokater i bestyrelser, om de farligste faldgruber og det ansvar, der også følger med, selvom du som advokat ulønnet tager del i bestyrelsesarbejdet for den humanitære forening.

Temaet er skrevet af Lone Schrøder Jeppesen og Hanne Hauerslev
Foto: Morten Holtum

Advokatens ansvar i bestyrelseslokalet
Der er primært tre farlige faldgruber, når du træder ind i en bestyrelse. Advokat, dr. jur. Thorbjørn Sofsrud råder til at være på vagt over for den enerådende direktør, over for interessevaretagelse i fondsbestyrelsen og det ansvar, der også følger med, når du ulønnet tager del i bestyrelsesarbejdet for den humanitære forening.
Det kan ikke alene gå galt. Det kan gå alvorligt galt. Og der kan være mange millioner kroner på spil, når du som advokat deltager i bestyrelsesarbejde. Med bestyrelsesposten følger nemlig et ansvar, som er vigtigt at være sig bevidst, inden du sætter dig ved bestyrelsesbordet.
Sådan lyder det fra advokat, dr.jur. Thorbjørn Sofsrud, som har skrevet doktorafhandling om bestyrelsesansvar.
Når det gælder advokatens ansvar, ser han primært på tre elementer: Om bestyrelsesmedlemmet har varetaget de rigtige interesser i beslutningsprocessen, om der har været den rigtige information til stede for at træffe beslutningerne og om kvalifikationerne har været de helt rigtige.
- Det indgår alt sammen i ansvarsbedømmelsen, og det er derfor tre ting, man skal gøre sig tanker om, når man bliver del af en bestyrelse.  Her kommer man nemlig til at træffe en lang række beslutninger – fra de helt lette til de meget svære. Men fælles er, at det er vigtigt at gøre sig klart, om der er det tilstrækkelige grundlag for at træffe beslutningerne, forklarer Thorbjørn Sofsrud.
Men hvornår går det så galt for advokaten, at en million-erstatning kan komme på tale?
- Et faresignal er den enerådende direktør. Det kan være, at vedkommende er både handlekraftig og dygtig – men samtidig dominerende. Situationen er farlig, fordi det ikke er sikkert, at netop denne direktør informerer så meget, som han burde. Han mener selv, at han sagtens kan køre butikken, og han informerer præcis om det, han selv synes, at der er behov for – men ikke nødvendigvis det, som bestyrelsen har behov for. Derfor er det vigtigt, at bestyrelsen har fokus på, om man får den information, som man skal have, om rapporteringen er god nok.
- Hvis det ender med en ansvarssag, så vil det ikke fratage bestyrelsen ansvar, at man ikke blev informeret. Der vil være krav om, at man som bestyrelse har skabt retningslinjer for, hvad der præcis skal informeres om, og hvilke beslutninger bestyrelsen skal ind over. Hvordan linjen mere præcist skal skæres i forhold til direktionen vil være forskellig fra virksomhed til virksomhed, men det er bestyrelsen, der træffer beslutningen om råderummet – ikke direktøren, understreger Thorbjørn Sofsrud.

Balance mellem direktør og bestyrelse
Han peger desuden på, at der skal være en god balance mellem bestyrelsens samlede kvalifikationer og direktørens kompetencer.
- Især hvis der er tale om en enerådende direktør, som har den opfattelse, at bestyrelsen dybest set er overflødig, er det vigtigt, at bestyrelsen kan give et kvalificeret modspil. Hvis bestyrelsen ikke formår at matche direktøren, bliver magtfordelingen skæv.
Når det gælder advokatens ansvar, er der et særligt fokus på de juridiske vurderinger, der ligger til grund for bestyrelsens beslutninger.
- Hvis noget går galt og der er tale om juridiske fejlvurderinger, vil advokaten stå i skudlinjen. Her hjælper det dig ikke, at du ikke har juridisk ekspertise inden for det pågældende område. Du kan naturligvis ikke være specialist inden for alt – men det forventes, at du på anden vis har sørget for at få en forsvarlig juridisk vurdering af en sag. Ellers kommer du til selv at stå på mål for det, siger Thorbjørn Sofsrud, der råder til at have helt styr på forsikringen, inden man som advokat sætter sig ved bestyrelsesbordet.
- Du skal sikre dig, at din advokatansvarsforsikring dækker dit bestyrelsesarbejde. Det er nemlig ikke tilfældet for alle typer virksomhed, og bestyrelsesposten skal i nogle tilfælde anmeldes særskilt til forsikringsselskabet – den er ikke nødvendigvis automatisk dækket, siger han.

Når bestyrelsen mister fokus på fondens interesse
En anden faldgrube for bestyrelsesmedlemmer er fondsbestyrelser.
- Det klassiske eksempel er, at bestyrelsen mister fokus på fondens interesse. Fondsbestyrelser har jo ikke en kreds af aktionærer, der stiller krav. Det skaber en risiko for, at bestyrelsen glemmer, hvis interesse den skal varetage, og at grænsen mellem fondens og egne interesser derfor bliver glidende.  Med andre ord glemmer man at holde sig til stifters intentioner, som de er kommet til udtryk i fondens vedtægter, og i stedet træffer man beslutninger, som om man har en ejers rådighed. Men det har man ikke, siger Thorbjørn Sofsrud.
Også bestyrelsesarbejde i en frivillig organisation kan blive en faldgrube – selv for den advokat, der med de bedste intentioner indtræder i bestyrelsen som frivilligt arbejde.
- Mange humanitære organisationer har betydelige økonomiske aktiviteter, og derfor stilles der de samme krav til professionalisme hos bestyrelsesmedlemmerne, som der gør i erhvervsdrivende selskaber. Der er ingen forskel – selvom kulturen kan være meget forskellig. Men netop derfor kan det gå virkelig galt, for måske gør advokaten det af et godt hjerte, og ofte får man ingen vederlag, så det ligger lige for at tænke, at man derfor heller ikke er forpligtet til at agere så professionelt som i en erhvervsmæssig virksomhed. Men forpligtelserne er der på samme måde.

Thorbjørn Sofsrud
Advokat, dr. jur. Selvstændig advokat med fokus på voldgift, fondsbestyrelser og større retssager. Tidligere partner hos Kammeradvokaten og mangeårig rådgiver for fondsmyndighederne, der fører tilsyn med almene og erhvervsdrivende fonde.


Bestyrelsesarbejdet er en hjertesag
I mere end 25 år har advokat Lis Ehmer Olesen ydet frivilligt bestyrelsesarbejde i en række humanitære organisationer. Hendes hjertesager er traumatiserede flygtninge og udsatte kvinder.
Lis Ehmer Olesen bruger en stor del af sin arbejdstid som selvstændig familieretsadvokat på frivilligt humanitært bestyrelsesarbejde. Omdrejningspunktet er traumatiserede flygtninge og udsatte kvinder. Drivkraften er interesse for menneskerettigheder og kvinders rettigheder og lyst til at gøre en indsats og hjælpe mennesker, der har været udsat for vold og tortur. Hun brænder for at gøre forholdene for disse grupper bedre.
- Det er et arbejde, der skal gøres. Jeg har altid selv været privilegeret, så det er en stor tilfredsstillelse at gøre noget for andre mennesker. Det er tunge emner, men bestyrelsesarbejde er betydningsfuldt, for man er med, hvor tingene foregår. Jeg tænker ikke så meget over, at jeg ikke får penge for det. Når man mærker, at små dryp gør en forskel, er det løn i sig selv, siger Lis Ehmer Olesen, der har været advokat i 26 år.

Ildsjæl hos Oasis
I de seneste 22 år har Lis Ehmer Olesen været bestyrelsesformand for behandlingscentret Oasis, der hjælper traumatiserede flygtninge og deres familier. Oasis blev grundlagt i 1987. Hun trådte ind i bestyrelsen i 1990, og igennem årene har hun været med til at arbejde Oasis op fra en græsrodsorganisation til et velfungerende rehabiliteringscenter med 25 ansatte, og i dag hører behandlingscentret under sundhedsloven. Lis Ehmer Olesen sidder desuden i Rådet for Menneskerettigheder og Flygtningehjælpens repræsentantskab og i adskillige udvalg herunder. Hun er styrelsesmedlem hos Kvinderådet foruden medlem af bestyrelse og repræsentantskab hos den selvejende institution Kvindernes Bygning.
Som led i sit engagement i Soroptimist International har hun netop været i gang med at arrangere en international konference om kvinder og ligestilling. Organisationen er et verdensomspændende netværk, der arbejder for at forbedre kvinders vilkår og rettigheder. Konferencen skal sætte fokus på den betydning, som ligestilling har for at begrænse vold mod kvinder og piger. Et af hendes seneste initiativer er da også en række høringer på Christiansborg om handel med kvinder til prostitution, og hvordan uddannelse og job kan være en del af løsningen.
Selvom der går mange timer til arbejdet, er det at være aktiv ildsjæl i humanitære organisationer fagligt og personligt en stor tilfredsstillelse for hende.
- Det er en stor glæde for mig at arbejde sammen med mennesker, som har samme indstilling til tingene. At det samtidig giver mange personlige kontakter, er også en gevinst, siger hun.

Etik i alle situationer
I bestyrelsesarbejde er det ofte en fordel at være advokat, fordi man kan trække på sin juridiske viden, mener Lis Ehmer Olesen, som tager god advokatskik med sig ind i bestyrelseslokalet.
- Jeg er ikke valgt til de forskellige poster, fordi jeg er advokat. Men de advokatetiske regler ligger hele tiden bagved, for de skal overholdes i alle situationer. Ligegyldigt hvad, så er der krav til, at ens etik og moral er i orden. Og man skal også opføre sig ansvarligt i bestyrelseslokalet, fremhæver hun.
Lige siden studietiden har hun fokuseret på de humanitære sider af det at være jurist. Da hun læste, var hun tilknyttet Københavns Retshjælp. Og i en årrække har hun ydet en frivillig indsats i Mødrehjælpens retshjælp.
- Det var lidt tilfældigt, hvordan mit bestyrelsesarbejde startede. Det handler om de signaler, som man sender. Det rygtes jo, hvad ens interesser er, og man bliver kendt inden for et bestemt område. Er man ung og har lyst til bestyrelsesarbejde, skal man bare kaste sig ud i det. Men man skal være klar over, at det kan være tidskrævende, siger Lis Ehmer Olesen, der vil fortsætte sit bestyrelsesarbejde så længe, hun har helbredet og overskuddet til det.

Lis Ehmer Olesen
Advokat 1972, egen advokatvirksomhed siden 1990 i Rungsted, speciale i familieret.


Det giver en enorm berøringsflade
Niels Heering er flittig i bestyrelseskredse. Det har gjort ham til en person, som dansk erhvervsliv kender. Interesser jer for tal, og vær klar til at træffe beslutninger, lyder hans råd til unge, der gerne vil have en bestyrelseskarriere. Han fik selv sin første væsentlige bestyrelsesformandspost som 33-årig.
På cv’et er listen over Niels Heerings bestyrelsesposter lang. Niels Heering er partner i advokatfirmaet Gorrissen Federspiel og et kendt ansigt i dansk erhvervsliv. Han er aktiv i et stort antal bestyrelser inden for bankverdenen, tele-, fly- og ejendomsselskaber, shipping foruden almennyttige fonde.
- Det er meget de samme overvejelser om investeringer og risikostyring, som man har, så på den måde er der en rød tråd i det. At udvikle virksomheder interesserer mig. Jeg synes det er sjovt at samarbejde med forskellige direktioner og ledelser. Det giver en enorm berøringsflade, siger Niels Heering, der er uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet i 1980. For at få en erhvervsøkonomisk vinkel på sit cv tog han uddannelsen Financial Management Programme ved Stanford University i 2000.

Stort personligt udbytte
Det er meget forskelligt, hvor lang tid, Niels Heering sidder i en bestyrelse. Ofte bliver det fem til ti år. Hans hovedregel er kun at sidde der så længe, han gør nytte.
Op mod halvdelen af arbejdstiden bliver brugt på bestyrelsesarbejde. Og mere til i perioder. Som bestyrelsesformand i isenkræmmerkæden Imerco gik eksempelvis en stor del af sommeren med fusionen med konkurrenten Inspiration, hvor i alt 200 butikker er blevet slået sammen. Timelønnen kommer ofte ikke i nærheden af, hvad advokater normalvis får for deres arbejde. Men det må man sætte sig ud over, for det giver så meget andet, mener han.
- Ja, der er meget arbejde forbundet med bestyrelseshverv, men det er på en tilfredsstillende måde. Personligt får jeg kolossalt meget ud af det. Det er et privilegium at sidde i bestyrelse med kompetente mennesker med forskellige baggrunde. I hvert selskab er der 10-12 personer, som man kommer tæt på og lærer rigtig godt at kende, fortæller han.
I sit bestyrelsesarbejde ser Niels Heering sig selv som en del af bestyrelsen og ikke som advokat. Han har aldrig udført advokatarbejde i bestyrelsesregi, men han handler ud fra de advokatetiske regler.
- Som advokat er man vant til at arbejde med en høj etik, og den holdning til tingene tager jeg selvfølgelig med i bestyrelsen, påpeger han.

Interesse er det vigtigste
Bestyrelsesarbejde har altid interesseret ham. Den første bestyrelsespost fik han som 33-årig advokat i forbindelse med, at Sterling Airways blev købt ud af Spies Rejser i en management buyout i 1988. Som led i opgaven blev han spurgt, om han ikke havde lyst til at være bestyrelsesformand hos Sterling Airways. Men i dag er det ikke helt så nemt at få hul på en bestyrelseskarriere som ung advokat, mener han.
- Corporate governance gør udvælgelsesproceduren mere formel. Man skal begynde at interessere sig for de fora, hvor man taler om bestyrelsesarbejde, og eventuelt tage en formel bestyrelsesuddannelse. Det er vigtigt, at man interesserer sig for erhvervslivet i bred forstand, og hvad der optager ledere og virksomhedsejere. Og man skal ikke være bange for at træffe beslutninger, da beslutningskraft er afgørende, siger Niels Heering.
For at holde sig ajour læser han bestyrelsesrapporter, regnskaber, danske og udenlandske aviser, følger med i nyhedsstrømmen og studerer fagtidsskrifter om alt lige fra den globale udvikling i shippingbranchen til den aktuelle situation på ejendomsmarkedet herhjemme.
Kalenderen er fyldt godt op, men Niels Heering har ingen planer om at drosle ned. Han vil gerne blive ved og fortsætte på samme niveau i en del år endnu.
- Jeg er privilegeret, at jeg arbejder i et advokatfirma, der er stort nok til, at man kan bruge så meget tid på bestyrelsesarbejde. Det er selvfølgelig en vigtig forudsætning, fremhæver han. 

Niels Heerings bestyrelsesposter

Bestyrelsesformand

  • NTR Holding A/S
  • Civ.ing. N.T. Rasmussens Fond
  • Helgstrand Dressage A/S
  • Nesdu A/S
  • Henning Stæhr A/S
  • M. Goldschmidt Holding A/S
  • M. Goldschmidt Capital A/S  
  • M. Goldschmidt Ejendomme A/S  
  • MGE Bolig Hillerød Holding A/S  
  • Imerco A/S

Næstformand

  • 15. juni Fonden
  • Aquaporin A/S
  • J. Lauritzen A/S

Medlem af bestyrelsen for

  • Scandinavian Private Equity A/S
  • Ole Mathiesen A/S
  • Lise og Valdemar Kählers Familiefond

Advokatetik i bestyrelseslokalet 
I bestyrelseslokalet gælder de advokatetiske regler i nogle situationer. Andre gange gør de ikke. Det afhænger helt af, hvordan advokaten fremtræder. Inden man takker ja til en bestyrelsespost, er der god grund til at undersøge risikoen for, at der kan opstå en interessekonflikt, lyder rådet fra Advokatrådets Regel- og tilsynsudvalg.
Når du træder ind i bestyrelseslokalet som bestyrelsesformand, næstformand eller medlem, skal du være klar over din rolle. Taler du som advokat? Eller som privatperson?
I nogle situationer gælder de advokatetiske regler ifølge retsplejelovens § 126, stk. 1, som siger, at en advokat skal udvise en adfærd, der stemmer overens med god advokatskik. I andre tilfælde gør de ikke, og så er det § 126, stk. 4, der gælder. Afgørende er, om bestyrelsesarbejdet ligger inden eller uden for ens advokatvirksomhed.
- Der er ikke nogen skarp grænse. Om de advokatetiske regler træder i kraft, afhænger af, hvordan man fremtræder, forklarer advokat og partner i Elmann Advokatpartnerselskab Bo Vadt Christensen, der er medlem af Advokatrådets Regel- og tilsynsudvalg.

Hvornår har man advokatkasketten på?
Fremtræder man som advokat i bestyrelsesarbejdet, er man udover bestyrelsesansvaret omfattet af de advokatetiske regler.
Selvom man ikke er valgt ind i bestyrelsen, fordi man er advokat, er man alligevel underlagt reglerne, hvis omverdenen får indtryk af, at man handler som advokat eksempelvis uddeler visitkort med sin advokattitel, bruger e-mailadresse med signatur og brevpapir fra advokatkontoret.
Hvis man sidder i bestyrelsen i en erhvervsvirksomhed er det vel ofte således, at man er omfattet af reglerne, men det afhænger helt af, om man fremtræder som advokat i den sammenhæng.
Går noget af ens fritid med at være bestyrelsesformand eller -medlem i den lokale sportsforening uden at man benytter advokattitlen eller på anden måde fremtræder som advokat, ligger det uden for ens advokatvirksomhed. Her har man ikke advokatkasketten på og er dermed ikke omfattet af advokatreglerne.
Selv når advokaten optræder som eksempelvis andelshaver i sin andelsboligforening, kan det efter omstændighederne være advokatvirksomhed.
- Man skal være opmærksom på, hvor man balancerer. Ofte er det jo i forbindelse med samarbejdet med en klient, at man kommer med i bestyrelsesarbejde, fordi man har en specifik juridisk viden, siger Bo Vadt Christensen, der selv er bestyrelsesformand for henholdsvis Fonden til Støtte For Dansk Bredde- og Eliteidræt og Lektor cand. mag. Inga Svensbos Mindelegat.


Undersøg mulige interessekonflikter
Advokatrådets Regel- og tilsynsudvalg oplever kun ganske få sager med brud på de etiske regler i bestyrelseslokalet.
Når der opstår problemer, handler det især om interessekonflikter. Eksempelvis når en advokat er bestyrelsesformand for en erhvervsvirksomhed og samtidig repræsenterer en af virksomhedens kunder i en sag mod virksomheden.
- Fejlen opstår, fordi advokaten ikke på forhånd har undersøgt det grundigt nok, om der kan være en mulig interessekonflikt. Inden man giver sig i kast med bestyrelsesarbejde, skal man undersøge, om man selv eller ens kolleger på kontoret har sager eller kunder, hvor der kan opstå modstridende interesser. De oplysninger, man får via sit bestyrelsesarbejde, må ikke komme videre til en anden klient. Man har tavshedspligt og kan blive nødt til at træde ud af bestyrelsen, hvis tavshedspligten kommer i konflikt med bestyrelseshvervet, understreger Bo Vadt Christensen.
Advokatnævnet afgjorde i 2006, at god advokatskik blev tilsidesat, da en advokat optrådte i en dobbeltrolle. Advokaten blev kontaktet af en virksomhed i forbindelse med et salg af virksomheden. En potentiel køber bød på virksomheden, men det viste sig, at advokaten var bestyrelsesmedlem i købers selskab. Advokaten ville gerne hjælpe både sælger og køber, men overså, at der var et reelt problem med at optræde på begge parters vegne, hvilket ikke blev godkendt af Advokatnævnet.


Bo Vadt Christensen
Advokat og partner i Elmann Advokatpartnerselskab, medlem af Advokatrådets Regel- og tilsynsudvalg.