Advokaten 8 Under mistanke for hvidvask

Print Print
24-10-2016

 

Det er måske uvant, men advokaten skal være kritisk i forhold til, om klienten økonomisk er i stand til at foretage transaktionen ved anvendelse af egne lovligt erhvervede midler.

Advokater får med de nye hvidvaskregler udvidet deres underretningspligt. Et af de nye elementer er, at advokaten skal oprette en whistleblower-funktion.

Af Sten Thorup Kristensen

Hvor meget skal der til, før en dansk person er under mistanke for hvidvask? Advokatens opmærksomhed skal være skærpet på det spørgsmål efter nytår, når den nye lov forventeligt træder i kraft. En af lovens nyskabelser er nemlig, at advokaten for eksempel i forbindelse med hjælp til køb af en fast ejendom eller stiftelse af et selskab, også skal vide, om klienten eller nærmeste familie har eller har haft en højtstående funktion inden for visse offentlige danske erhverv. Hertil skal advokaten fortsat undersøge, hvor pengene kommer fra, og om der umiddelbart synes at være tale om beløb af en størrelse, der er større, end hvad der forekommer naturligt ud fra klientens indkomst eller formue.
- Til en begyndelse vil man måske google personen. Men det er ikke nok. Så er spørgsmålet, om man kan klare sig med en erklæringsordning, eller om man skal gå dybere ned. Det er endnu ikke afklaret. Det er måske uvant, men advokaten skal være kritisk i forhold til, om klienten økonomisk er i stand til at foretage transaktionen ved anvendelse af egne lovligt erhvervede midler, eller om vedkommende er stråmand for andre, eller har fået pengene på et ulovligt grundlag, for eksempel fra korruption eller bestikkelse, siger Anne Birgitte Gammeljord, tidligere formand for CCBE’s Anti-Money Laundering Committee.
Advokater har i forvejen efter hvidvaskloven pligt til at underrette om mistænkelig adfærd til Advokatsamfundet eller SØIK, så forpligtelsen er ikke ny. Men advokatens ansvar bliver udvidet med ændringen af hvidvaskloven – blot fordi advokaterne eksplicit skal vide, om klienten er en af de såkaldt nationale eller internationale politisk eksponerede personer.
Fra europæisk side har der været kritik af de relativt få underretninger, som foretages fra advokaters side, siger Anne Birgitte Gammeljord.
- Der kan være flere årsager til de få indberetninger. Det kan være ukendskab til reglerne, det kan være, at de personer, som vil hvidvaske, ikke henvender sig til advokater, på grund af advokatens særlige rolle og integritet. Men selvfølgelig vil sandsynligheden for, at du som advokat på et tidspunkt møder en klient, som falder ind under underretningsforpligtelserne, være til stede. Spørgsmålet er blot, om man når at opdage dette, inden man påtager sig hvervet, eller om det sker efterfølgende, siger Anne Birgitte Gammeljord og understreger, at det er vigtigt at huske, at det er strafbart at fortælle en klient om underretningen.
- Heri ligger klart et retssikkerhedsmæssigt problem: Man skal bryde tavshedspligten og fortroligheden, men kan ikke fortælle klienten det, siger hun.

Whistleblower-funktion
Nok så vanskeligt bliver det at identificere den gruppe af højtstående personer, advokaten skal kende. Den omfatter blandt andet statschefer, ministre, parlamentsmedlemmer, partiledere, højesteretsdommere, medlemmer af revisionsretter, centralbankchefer, ambassadører, ledere i statsejede virksomheders, officerer, og medlemmer af ledelsen i internationale organisationer. Det er langtfra sikkert, at advokaten kender alle disse personer, specielt hvis de er fra udlandet. Og endnu mere kompliceret bliver det af, at deres nære familiemedlemmer også er omfattet af kendskabspligten.
Advokatfirmaer med flere ansatte vil desuden få pligt til at oprette en whistleblower-funktion, hvor de ansatte via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af hvidvaskloven. Whistleblower-ordninger kender mange advokater fra klienters virksomheder, men det er nyt, at man skal have funktionen selv, og det er derfor endnu en god grund til at søge efteruddannelse, når de nye regler er vedtaget, mener Anne Birgitte Gammeljord.
Den nye lov følger af det fjerde EU-direktiv om hvidvask, hvor princippet fortsat er, at rådgivere, og herunder altså også advokater, i et vist omfang, skal fungere som gatekeepere for den finansielle sektor. Gevinsten for tilsyns- og politimyndighederne i medlemslandene er ikke blot, at de vil få tip om mistænkelige transaktioner, men også at de vil få en hurtigere efterforskning. Der vil jo allerede ligge et stort materiale i form af indberetninger, som kan samkøres og måske vise et bestemt mønster.
- De nye regler vil pålægge advokater en yderligere administrativ byrde. Det er ikke kun til indhentelse af oplysningerne i forbindelse med hver enkelt sag, men også til at opbevare materialet, og samtidig at sørge for, at du ikke opbevarer det længere tid, end du må efter eksempelvis persondatalovgivningen. Efter arkivering skal sagerne i princippet frem igen, og alt, der ikke længere er relevant at gemme efter hvidvaskloven, skal slettes, siger Anne Birgitte Gammeljord.

Skattemæssige lovovertrædelser
Også ud fra en retssikkerhedsmæssig synsvinkel er der ifølge Anne Birgitte Gammeljord problemer – eller i hvert fald diskussionsemner. Ikke blot fordi rådgiverne får nogle efterforskningsopgaver, der er akavede i forhold til den tillid og fortrolighed, de gerne vil tilbyde klienterne. Men også fordi klienterne kan blive efterforsket på baggrund af, hvad der dybest set blot kan være en løs mistanke eller formodning om, at det ikke kan udelukkes, at en aktivitet eller midler har eller har haft tilknytning til hvidvask.
Det skal så holdes op mod, at de forbrydelser, man vil opklare og forebygge, ikke nødvendigvis alle er udtryk for grov kriminalitet, men omfatter alt udbytte, uanset om der er tale om en straffelovsovertrædelse eller særlovsovertrædelse. Ganske vist har terror-dagsordenen fået større betydning, men reglerne handler om meget andet end dét.
- På hvidvaskdelen er der ingen tvivl om, at lovgivningen oprindelig var rettet mod den grove kriminalitet. Men fokus er skiftet, og det ses blandt andet ved, at reglerne også kommer til at omfatte skattemæssige lovovertrædelser. Noget tyder på, at en række lande fremover også vil bruge hvidvasklovgivningens regler til at forsøge at inddrage midler til beskatning, siger Anne Birgitte Gammeljord.
- Det giver bestemt en yderligere retssikkerhedsmæssig dimension. Men advokatstanden har blot ikke formået at vinde gehør hos politikere og domstole for, at det ikke er acceptabelt, at vi skal indberette vores klienter til myndighederne. Den canadiske højesteret har for et års tid siden fundet, at nogle tilsvarende indgreb efter canadisk ret var i strid med forfatningen. Men på europæisk plan har både nationale domstole og menneskerettighedsdomstolen hidtil afvist, at indgrebene i fortroligheden og tavshedspligten går videre, end det er nødvendigt for at opklare denne form for kriminalitet, slutter Anne Birgitte Gammeljord.

Anne Birgitte Gammeljord
Uddannet fra Københavns Universitet. Partner i Gorrissen Federspiel, indtil hun i 2015 stiftede eget firma, Gammeljord Advokater. Har bestridt en række tillidsposter i Advokatsamfundet og Advokatrådet, ligesom hun har været bidragyder til faglige artikler i danske og udenlandske tidsskrifter om blandt andet hvidvasklovgivningen.

Mere om hvidvask
Læs mere om hvidvask og dit ansvar som advokat på Advokatsamfundets hjemmeside, hvor der både findes en oversigt over reglerne og en uddybende version. Hjemmesiden bliver løbende opdateret, og der vil blive orienteret om de nye regler på hjemmesiden og i nyhedsbreve, når de træder i kraft.

Advokatsamfundet.dk/advokatregulering.