Advokaten 7 Portræt: ny præsident for Vestre Landsret

Print Print
26-09-2016

 

For mig er det lidt som at komme hjem. Det er det sted, jeg har været ansat længst, og jeg var rigtig glad for at være der. I det hele taget er det en arbejdsplads, som man bliver på, og faktisk er mange af mine tidligere kolleger stadig ansat.

Alle skal kunne mærke, at her er høj faglighed, ordentlighed og kompetence

Samarbejde. Sammenhængskraft. Dialog. Det er tre ord, der går igen, når Helle Bertung fortæller om både sin fortid fra byretten i Viborg og sine visioner som ny retspræsident i Vestre Landsret.

Tekst: Hanne Hauerslev

Foto: Helga Theilgaard

Alle taler om det: Helle Bertung er den første kvindelige landsretspræsident i Danmark.
Men så er der heller ingen grund til at dvæle mere ved det faktum, mener hun, for selvom der givetvis er forskel på kvindelige og mandlige værdier, så er det ikke ligefrem noget, hun tillægger betydning i denne sammenhæng.
- Jeg har ikke nogen dagsorden i den retning. Jeg er jo den, jeg er, siger Helle Bertung.
Og hvem er så den ny præsident for Vestre Landsret? Efter blot få timer i hendes selskab står det klart, at hun sætter stor pris på ordentlighed, også den slags, som ikke bare handler om at have orden i skrivebordsskuffen. At god ledelse ligger hende lige så meget på sinde som den sammenhængskraft, som hun er bevidst om at skabe mellem sine medarbejdere. Og at hun er den, der gerne tager et stort ansvar.
Karrieren startede et helt andet sted end hos domstolene. Nemlig hos Anklagemyndigheden, hvor Helle Bertung søgte ind allerede før, hun havde afsluttet sin kandidatuddannelse fra Aarhus Universitet.
- Jeg er meget interesseret i Grønland, og det var der ikke så mange andre, der var på daværende tidspunkt. Vores ældste søn var et års tid, og lige til at tage under armen, min mand var studerende, og da vi begge er glade for naturen og for at sejle, så var det oplagt at søge der op. Og det var en god beslutning, for her blev jeg kastet ud i alt mellem himmel og jord, og kom hurtigt til at træffe beslutninger, fortæller Helle Bertung, der efter et par år i Nuuk fortsatte sin turnus i Jylland, og tilfældet gjorde, at familien fik base i Viborg.
- Jeg var ansat hos Statsadvokaten i Viborg i fire år, og forsøgte virkelig at trække den, da familien var meget glad for at bo her. Det var også i den periode, jeg ofte mødte som anklager i Vestre Landsret, og det var faktisk arbejdet her, der fik mig til at tænke, at hvis jeg skulle skifte karrierespor, kunne domstolene være en god mulighed.
- Jeg kan simpelthen godt lide det, der foregår i retssalen. Det gælder hele processen. Det er jo et forløb, hvor du på forhånd ikke kender slutningen. Det er en persons skæbne, der står på spil, og derfor skal det gå ordentligt for sig. Der sker altid noget uventet – som anklager kan du forberede dig til en vis grad, men du kan aldrig helt være herre over processen. For mig handlede det mest af alt om fagligheden, om suset ved selve sagen og at påvirke en sag, sådan at man kan gå hjem med følelsen af at have præsenteret sagen godt og påvirket tingene i den rigtige retning.


Præsident for retten i Viborg
Selvom Helle Bertung fandt jobbet som anklager både interessant og udfordrende, valgte hun efter ti år at skifte spor til domstolene, og startede som dommerfuldmægtig i Vestre Landsret, hvor hun senere skiftede til administrationschef, og i 1994 blev hun dommer samme sted.
- I forbindelse med retsreformen kom der en del stillinger som byretspræsident rundt om i landet, og det var for spændende til ikke at søge. For mig var det nybrud, som reformen er, interessant, og jeg var så heldig at blive præsident i retten i Viborg, som er en sammenlægning af fire retter.
Opgaven som byretspræsident favnede alt fra at finde bygninger til at skabe en ny kultur for de sammenbragte personalegrupper.
- Det var rigtig vigtigt for mig, at alle medarbejderne kunne komme videre, uden at der blev skelet til, om man var en af ’de gamle medarbejdere fra Skive eller Silkeborg’. Derfor arbejdede jeg helt bevidst med at skabe nye husregler, en ny kultur, og vi flyttede sammen i en ny fælles bygning. Det var lidt som, når nye samlevere skaber en ny familie. Et nyt hus betyder, at man starter mere lige end, hvis den ene flytter ind hos den anden part, hvor de gode pladser allerede er taget. 
- I det hele taget var stemningen sådan lidt nybyggeragtig, og det i sig selv gav os masser af teamånd – helt uden brug af konsulenter. Der sker en opbrydning i grænserne mellem personalet, når alle må tage fat, og også dommeren må køre en tur rundt med sækkevognen. Hele den proces gav os et godt afsæt for samarbejdet senere, og i dag kan jeg se, at det gav en smidighed i organisationen på sigt. Hvis der var noget, som brændte på, rykkede alle sammen for at hjælpe, siger Helle Bertung, der også indførte månedlig morgensang i Viborg Byret.
- Det gjorde jeg som led i at skabe nye fælles traditioner. Det fungerede rigtig godt her – men dermed er det ikke sagt, at det også vil være tilfældet i Vestre Landsret, for selvfølgelig handler det om at kunne aflæse den kultur og de værdier, der er i organisationen, siger hun.

Altid mulighed for dialog
Selv lægger hun vægt på kerneværdier, som ligger langt fra det ophøjede og unødvendigt højtidelige, og det er præcis, hvad hun vil arbejde for at skabe i Vestre Landsret.
- Uden at vi er ude i noget med rundbordssnak, så er det rigtig vigtigt, at alle, der kommer i retten, føler sig godt behandlet, og at der er en god stemning. Det gælder både hr. og fru Hansen, der skal til møde i retten for måske første og eneste gang, og advokaterne, som kommer her ofte. Alle skal kunne mærke, at her er høj faglighed, ordentlighed og kompetence. Tilliden til domstolene afhænger af den konkrete oplevelse i de enkelte sager.
- I forhold til både lægdommere og advokater håber jeg, at de vil opleve, at der altid er mulighed for at være i god dialog. Det gør vi blandt andet ved at invitere til møder, hvor alle parter kan møde op med åbent sind for at blive klogere på hinanden. Dialogen er jo netop en vigtig vej til at ændre på de ting, som driller i hverdagen – typisk vil det være noget, som vi ikke selv har set som et problem, men hvor en ændring kan give stor værdi for andre.
Hvordan netop dialog kan være vejen til et bedre retsvæsen, har Helle Bertung også haft fokus på i den periode, hvor hun var formand for en arbejdsgruppe, der med den tidligere højesteretspræsident Børge Dahl i spidsen, skulle fastsætte nye overordnede mål og revidere domstolenes værdier.
- I den proces gennemførte vi forskellige undersøgelser blandt advokater og brugere. Her satte advokaterne blandt andet fokus på, at kvalitet i afgørelserne ikke blot handler om at få den korrekte afgørelse, men at kvalitet også handler om, at sagen kommer igennem retssystemet på en rimelig tid.
- Dialogen resulterede i, at vi blandt andet vedtog mål om større ensartethed mellem retterne og korte sagsbehandlingstider, hvilket jo giver mening både for borgere, advokater og domstole. Det er en metode, som jeg har taget med mig, og som de sidste to år har smittet af på mit arbejde med at systematisere videndelingen hos domstolene, hvilket også er en af brikkerne til at opnå større ensartethed, siger Helle Bertung, der netop har afsluttet denne proces, som har betydet, at hun i perioden har været udstationeret hos Domstolsstyrelsen i København.

For mig er det lidt som at komme hjem
Det var i slutningen af udstationeringen, at stillingen som præsident for Vestre Landsret blev ledig, efter at Bjarne Christensen valgte at gå af.
- Bjarne Christensen har været en højt skattet landsretspræsident, og jeg tror, at han for mange på det nærmeste blev en institution i sig selv, en central figur, som altid ville være der. Da stillingen blev ledig, tænkte jeg det samme, som da jeg søgte stillingen som byretspræsident: Denne mulighed får jeg kun én gang.
- For mig er det lidt som at komme hjem. Det er det sted, jeg har været ansat længst, og jeg var rigtig glad for at være der. I det hele taget er det en arbejdsplads, som man bliver på, og faktisk er mange af mine tidligere kolleger stadig ansat, siger Helle Bertung, der også sætter pris på de nye rammer, som Vestre Landsret fik for et par år siden.
- Bygningen udstråler alt det, som jeg sætter stor pris på: ro, kompetence, venlighed. Denne her ophøjede symbolik, som for eksempel tunge døre, hvor håndtaget er sat så højt, at det får én til at føle sig helt lille, er væk. Men seriøsiteten er der stadig – nu tilsat masser af luft, lys og plads. Når jeg kommer her, kan jeg mærke, at den moderne bygning smitter af på Vestre Landsret som organisation og arbejdsplads. Det er et sted, hvor tingene godt kan gøres anderledes, her er der en åbenhed og en god stemning som alt sammen er med til at højne det faglige niveau, siger Helle Bertung, der sammen med sine medarbejdere i den kommende tid skal tage endnu et væsentligt skridt mod fremtidens retsvæsen.
- Digitaliseringen kommer for alvor til at ske nu, og det vil vi i Vestre Landsret medvirke til at få til at fungere ved at deltage i det pilotprojekt med digital behandling af civile sager, som bliver igangsat her i efteråret. Selvom vi aldrig vil være frontløbere hos domstolene, så er det vigtigt, at vi følger med tiden og er opmærksomme på, hvordan tingene udvikler sig i samfundet. Det er grunden til, at vi også i den kommende tid får ekstra fokus på forligsmægling – noget som jeg håber, at advokaterne vil være med til at fremme.

Helle Bertung
Cand. jur. fra Aarhus Universitet i 1981. Politifuldmægtig i Grønland til 1983. Fra 1983-1987 politifuldmægtig i Aarhus. Statsadvokatfuldmægtig i Viborg fra 1987-1992. Administrationschef i Vestre Landsret fra 1992-1994. Fra 1994-2006 landsdommer i Vestre Landsret, fra 2006-2014 byretspræsident i Viborg og fra 2014-2016: Projektleder i Domstolsstyrelsen. Privat er hun gift og er mor til fire børn.