Advokaten 7 Det internationale aspekt er flødeskummet på mit job

Print Print
26-09-2016

 

Som virksomhedsadvokat er du ofte med fra idéfasen, til projektet er færdigt. Det tiltaler Peter Istrup, der er ny formand for Danske Virksomhedsjurister. Her er medlemstallet stigende, for der er behov for netværk og videndeling, når den juridiske virkelighed for større virksomheder bliver stadig mere kompleks.

Af Dorthe Plechinger
Foto: Helga Theilgaard

En af de helt store forskelle mellem at arbejde som ekstern og intern advokat er, at du som ansat i en virksomhed ofte er med i hele processen fra start til slut. Da jeg arbejdede som ekstern advokat, var jeg ofte i tvivl om, hvorvidt det projekt, jeg havde rådgivet om, landede som det skulle efter planen. Derfor er det sjovt at komme om på den anden side af bordet, at blive klient eller bindeled mellem forretningen og de eksterne advokater. Samtidig er det jo lettere at få en tættere relation til de kommercielt ansvarlige, og dermed få en fornemmelse af, hvad de lægger vægt på, og hvad der skaber værdi for dem og virksomheden. Man arbejder også tæt sammen med andre interne rådgivere, med ekspertise inden for eksempelvis kvalitet, produktion, skat og finans, og det giver en god indsigt i og respekt for andre faggrupper. I det hele taget er du som intern advokat måske bare én ud af ti andre interessenter, der byder ind på, at opgaven lykkes.         

Det internationale aspekt tiltrak mig ved arbejdet som virksomhedsadvokat i Arla Foods. Siden jeg blev ansat i 2010, har jeg primært arbejdet for den afdeling, der i grove træk er ansvarlig for salg uden for Nordeuropa. Over tid har jeg fået ansvaret for en lille afdeling her. Det kulturelle og internationale lag på advokatarbejdet er dét, der giver flødeskummet på mit advokatarbejde, synes jeg. For arbejdet med at stifte et selskab eksempelvis i Ghana er isoleret set det samme som herhjemme, men kulturelle, økonomiske og praktiske forhold kan gøre det lidt mere komplekst. For nogle år siden etablerede Arla via en tredjepart produktion i Rusland – et projekt, jeg var ret involveret i. Det var en meget langstrakt forhandling over flere år, så vi var i Rusland mange gange. Kulturforståelsen og opbygningen af tillid var helt åbenlyst en vigtig del af arbejdet i forhold til at få kontrakten på plads. Jeg fik ret stor respekt for de kommercielle folk, der var involveret, for de forstod og kunne spille spillet.

En del af arbejdet er at rejse, men forretningsrejser er altså ikke altid så sexede, som de kan lyde. Tit lander du i en lufthavn, og så står der nogen og henter dig og kører dig til regionskontoret eller et hotel, hvor man skal forhandle i et mødelokale. Så tager du hjem til dit eget hotel og skriver en revideret udgave af kontrakterne, hvorefter man mødes igen. Det kan foregå over nogle dage, til man måske ikke kan nå længere, eller parterne skal sunde sig lidt. Så bliver man afhentet igen, kørt i lufthavnen, og flyver hjem. Hvis jeg er rigtig heldig, kan jeg få lov til at få mig en fridag, hvor jeg kan nå ud at se et eller andet, men ellers er det mest benhårdt at være af sted og arbejde på tværs af tidszonerne. Alligevel kan du da godt få en fornemmelse af, hvordan det for eksempel er i Moskva, hvis du bliver kørt tværs igennem byen til et møde, eller spiser med russiske forretningsforbindelser om aftenen. Det kan også være spændende på andre måder, der kan være forhandlinger og møder, hvor en part går og smækker med døren, hvor der er en anden, der vil rejse hjem, så mødet bliver aflyst. Men så bliver man måske ringet op på vej til lufthavnen og må vende om igen. Den del er jo super sjov.

Når man er en stor international spiller, er det klart, at der også er en bagside af medaljen. Makroøkonomiske skvulp kan få stor indflydelse på vores forretning. Man bliver for eksempel ramt af en opbremsning af forbruget i Kina, en embargo i forhold til Rusland, faldende oliepriser og dermed mindre købekraft i mange af de olieeksporterende lande. Det betyder, at vi kan få sværere ved at få afsat vores varer. Men det er bare et vilkår, hvor vi som interne i en stor global virksomhed er med og må tilpasse os bedst muligt.

Da virksomhedsadvokaterne begyndte at komme for 20 til 30 år siden, så de eksterne advokater måske lidt ned på de interne advokater. Men sådan mener jeg slet ikke, det er i dag. Tværtimod. Jeg oplever, at vi kan rekruttere meget dygtige folk, og at de eksterne advokater generelt har stor respekt for virksomhedsjuristerne – måske kan de se en fordel i samarbejdet. Jeg oplever i hvert fald, at vi har et godt og tæt samarbejde med vores eksterne advokater, der ofte er glade for, at vi er der. Man får en snak på et højt fagligt niveau, og vi er med til at skaffe mange af de oplysninger, de skal bruge, for at kunne levere deres eksterne og ofte meget specialiserede og komplekse rådgivning. Jeg ved lige, hvem jeg skal trykke på maven fra produktionsleddet eller salgsafdelingen for at få de rigtige oplysninger. Og den pakke af informationer ville være utrolig svær at skaffe for den eksterne advokat, fordi det kræver et internt netværk i virksomheden.

Der er ingen grund til, at vi som virksomhedsadvokater sidder og opfinder den dybe tallerken ti gange i træk. Derfor vil jeg som formand for Danske Virksomhedsjurister arbejde for, at vi i højere grad og på tværs af brancher udveksler erfaringer og arbejder sammen. Det kunne være udveksling af erfaringer i forhold til kontraktshåndtering, hvordan man har struktureret sig, når man skal drive forretning i et eller andet land og lignende. Den største barriere for at gøre det er måske teknologien – at vi endnu ikke har fundet en platform at gøre det på – og tiden. For der er travlhed alle steder. Det er også derfor, jeg selv valgte at stille op som formand – det er nok lettere som ansat i en større virksomhed at sætte ressourcerne af til dette arbejde i forhold til en virksomhedsadvokat i en mindre virksomhed eller afdeling. Noget af det, vi fremadrettet også vil se på i bestyrelsen, er, om vi kan få mere ud af samarbejdet med nogle af de andre internationale organisationer, vi er medlemmer af, for eksempel European Company Lawyers Association, ECLA.

Vi har cirka 510 medlemmer lige nu, og det tal har været støt stigende gennem årene. Kompleksiteten i samfundet og det internationale samfund er stigende, så jeg tror, at der bliver stadig mere behov for folk med en juridisk baggrund i virksomhederne og på advokatkontorerne. Det behøver ikke være i forhold til konkret juridisk sagsbehandling, men kan også være i fagområder som eksempelvis CSR, etik, compliance – altså dér, hvor der er nogle krydsfelter imellem jura, økonomi, forretning og andre områder, som virksomhederne enten frivilligt eller presset af omgivelserne er nødt til at samle op. Jeg forventer – og håber – at vores medlemstal fortsat vil stige. Hvis man ser på de store udenlandske virksomheder, har de ofte meget, meget store juridiske afdelinger og en langvarig tradition for at ansætte jurister in house.    

Lige nu er data et meget stort område for både interne og eksterne advokater – hele behandlingen af persondata, kundedata, opbevaring af data, grænseoverskridende flytning af data. Men jeg fornemmer også, at hele CSR og etik-agendaen er kommet for at blive, altså overholdelsen af eksempelvis OECD-guidelines, korruptionsbekæmpelse og lignende, som der internationalt er et stort fokus på.

Jeg bliver så stolt, når jeg i for eksempel en lille baggårdsbutik i en landsby i et fjernt land ser én lille pakke af vores smør eller mælkepulver på en hylde. Om det er en slags faglig stolthed eller virksomhedsstolthed, ved jeg ikke, men jeg tænker, at ”Hold fast, det produkt kan være startet med en ko, der måske har gået og græsset i Danmark!” Så sender jeg nogle gange en MMS til landechefen og siger ”Godt gået”, og så ved man, at der har været nogle af vores distributører eller andre herude lokalt, der har lagt et godt dansk fødevareprodukt på bordet. Det er jo ikke min fortjeneste, men Arla-holdets, ikke?

Peter Istrup
41 år og uddannet cand. jur. ved Aarhus Universitet i 2002. Han har dels været ansat hos Delacour Danica Law, dels Lett Advokatkontor i Aarhus, hvor han arbejdede med proces- og insolvensret. Han fik møderet for Højesteret i 2013 og blev i 2015 valgt som en af Nordens fremmeste virksomhedsadvokater af Legal 500. Hans speciale i Arla Foods er Internationale kontraktforhold. Han blev i juli formand for Danske Virksomhedsjurister efter flere år som menigt bestyrelsesmedlem.