Advokaten 7 Digitale værktøjer giver ingen ændring i advokatens ansvar

Print Print
26-09-2016

 

Så længe der ikke er tvivl om, at det er advokaten, der leverer ydelsen, så er det helt op til advokaten, om redskaberne skal være en blyant, en computer eller et digitalt værktøj. Men det stiller selvfølgelig fortsat det krav til advokaten, at han eller hun skal sikre sig, at outputtet er i orden, da det jo er advokaten selv, der står til ansvar i sidste ende, hvis det ikke er tilfældet.

Advokat Peter Mollerup og it-konsulent Sune Pletscher-Frankild har udviklet et program, som erstatter dele af advokatens arbejde i forbindelse med ejeraftaler. Men er der forskel på advokatens ansvar, når en opgave foregår digitalt? Nej, lyder det fra formanden for Advokatrådets Regel- og Tilsynsudvalg, Martin Lavesen. Så længe der ikke er tvivl om, at det er advokaten, der leverer ydelsen, så er det helt op til denne, om redskaberne skal være en blyant, en computer eller et digitalt værktøj.

Temaet er skrevet af Sten Thorup Kristensen
Foto: Helga Theilgaard

Nu kommer automatiseringen af advokatopgaver
Advokater i Danmark halter bag efter mange andre lande, når det gælder brugen af it til automatisering af advokatopgaver. Det mener advokat Peter Mollerup, der i samarbejde med en softwareudvikler og god ven har sat sig for at udvikle et værktøj, som advokater kan bruge i udarbejdelsen af kontrakter.
Man taler om digitalisering og disruption her og der og alle vegne. Men i virkeligheden dækker begreberne over mange forskellige ting, som har vidt forskellige konsekvenser. Der er for eksempel netbanken, som har revolutioneret vores måde at bruge bankerne på, og som har ført til masselukninger af bankfilialer. Og så er der en simpel ting som tekstbehandling, som grundlæggende bare gør det samme, som skrivemaskinerne tidligere gjorde – blot meget mere effektivt.
Den løsning, som advokat Peter Mollerup fra Elmann Advokater har udviklet sammen med it-konsulent Sune Pletscher-Frankild, hører afgjort til i den sidste kategori. Den kan spare en del arbejdskraft, og dermed gøre nogle advokatydelser billigere, sådan at de bliver tilgængelige for flere. Men den grundlæggende ydelse til kunderne vil bestå uændret.
Programmet kan udfærdige ejeraftaler, det vil sige aftaler mellem ejere af en virksomhed. Advokaten indtaster en lang række faktuelle informationer samt ønsker fra klienterne, og så klarer programmet rugbrødsarbejdet med at sætte det sammen til et aftaledokument. Et arbejde, som i sin manuelle form ellers har bestået i at finde og udfylde de præfabrikerede paradigmer, der passer bedst til formålet.
- Advokater i Danmark har været lidt bagud på det her område. Det mest avancerede, vi har, er et sagsbehandlingssystem og nogle opslagsværker samt en lang række ‘døde paradigmer’. Der bliver talt meget om disruption og om, hvilken betydning it vil få for advokater. Men i vores verden er det endnu noget abstrakt, hvad det skal blive til. Jeg spurgte mig selv, hvordan man kan lave noget, der letter vores hverdag, og hvor it-platformen sikrer en højere kvalitet, fortæller Peter Mollerup om baggrunden for arbejdet.

Programmet færdiggør 90 procent
Man kan undre sig over, hvorfor programmer som dette ikke for længst er blevet en selvfølge, når advokater dagligt udfærdiger juridiske dokumenter af enhver art. Peter Mollerup og Sune Pletscher-Frankild lærte noget af svaret under udviklingsprocessen: Hvor sidstnævnte havde en traditionel, hierarkisk it-tilgang, så tænkte førstnævnte i andre slags abstrakte koncepter, som kan virke fremmede for it-folk. Advokater ser verden som en mosaik af forskellige interessenter og vilkår.
De to udviklere fandt ud af, at uanset hvor meget de prøvede, så kunne de ikke få programmet til at færdiggøre mere end 90 procent af ejeraftalerne. De resterende 10 procent må advokaten selv justere til på den klassiske facon.
- Det er meget svært at komme over 90 procent. Så skal der virkelig lægges så meget viden ind i systemet og paradigmet, at det reelt vil nærme sig kunstig intelligens, og dér er ingen i nærheden af at være endnu, siger Sune Pletscher-Frankild.
Med systemet vil i første omgang Elmann Advokatfirma, og på længere sigt advokatbranchen som sådan, stå stærkere i konkurrencen. Måske vil de ikke tjene mere, men de vil undgå at blive kørt over af revisorer og andre, der kunne tænkes at presse på for at få en bid af kagen. Sådan er dynamikken bag digitalisering i snart sagt alle brancher: Der er meget fokus på vinderne, men for de fleste virksomheder betyder digitalisering på lang sigt ikke større, men mindre indtjening, fordi alle andre også digitaliserer.

Bedre kvalitetssikring
De store fordele ligger andre steder. For eksempel vil digitale systemer fange nogle fejl, såsom banale regnefejl, og bede advokaten om at korrigere. Det er også muligt at printe de oplysninger, som programmet er fodret med, således at kunden kan få dem på en oversigt og tjekke dem for fejl.
- Vores kvalitetssikring og dokumentation bliver langt bedre. En stor udfordring for et advokatfirma er, at hvis halvdelen af medarbejderne forlader firmaet, er halvdelen af vores viden også væk. Der mangler vi et redskab. Til sammenligning: Hvis du udvikler medicin, er det selvfølgelig ærgerligt, hvis en forsker forsvinder. Men det betyder ikke, at den viden, du har udviklet, er væk. Den vil stadig være der, siger Peter Mollerup.
- Vi har spekuleret over, hvad næste projekt skal være. Det næste, vi kigger på internt, er, om vi kan lave et system, der udfærdiger ansættelseskontrakter. Vi har ofte det problem, at vi ikke ved, om en kontrakt skal være på dansk, engelsk eller på begge sprog. Der vil vi naturligvis have en funktion med valg af sprog, så vi slipper for hver gang at sende kontrakten til et oversættelsesbureau, fortsætter han.
På lang sigt vurderer Peter Mollerup og Sune Pletscher-Frankild, at it-systemer vil kunne udfærdige snart sagt alle typer af juridiske aftaler. Det vil spare nogle advokattimer væk, men advokaterne skal ikke frygte, at det er alle de spændende og udfordrende opgaver, der forsvinder. Det er omvendt – det er de kedelige rutineopgaver, som maskinerne overtager.
- Men arbejdsformen kan godt ændre sig på en række punkter. It-systemerne fordrer præcise ønsker, og det gælder naturligvis for begge parter i et aftaleforhold. Så det, der før har forekommet begge parter abstrakt, kan måske i mange tilfælde koges ned til nogle meget konkrete valgmuligheder, anfører Peter Mollerup.

Peter Mollerup
Uddannet cand.jur. ved Københavns Universitet i 1998, efterfølgende LL.M på University of London og tidligere undervist på University of Iceland og Københavns Universitet. Ansat hos Gorrissen Federspiel Kierkegaard og LOGOS (Island). Stiftede LOGOS i Danmark i 2008 og var medstifter af og partner i Elmann Advokatpartnerselskab i 2012 og har i dag speciale i M&A, selskabsret, finansiering, fast ejendom og generel erhvervsret. Medlem af en række danske selskabers bestyrelser samt dansk-islandsk handelskammers bestyrelse.

Sune Pletscher-Frankild
Civilingeniør fra DTU 1999 og arbejdede som softwareudvikler i den private sektor fra 2000 til 2005. Tog en Ph.d. i bioinformatik og arbejdede som forsker for blandt andet Novo Nordisk Center for Proteinforskning (KU) indtil 2013. Skiftede til Ferring Pharmaceuticals som klinisk data manager indtil 2015. Selvstændig it-specialist i 2016, hvor han stifter virksomheden PrimeArch ApS.

Den digitale advokat ligner den analoge

Et værktøj er et værktøj, og uanset om det er nyt eller gammelt ændrer det ikke ved, at advokaten, der anvender det, har ansvaret for den ydelse, klienten får. På den måde vil advokatarbejde efter digitaliseringen ansvarsmæssigt være business as usual, mener formanden for Advokatrådets Regel- og Tilsynsudvalg. En udfordring kan derimod opstå, hvis selvbetjeningsløsninger breder sig.
Hvis Karnov skulle indeholde en fejl, eller blot mangle en henvisning til en væsentlig afgørelse, og det får en advokat til at give et dårligt råd, hvem har så ansvaret for miseren? Det har advokaten. Og ligesom det ikke har ændret sig ved, at Karnov nu udkommer digitalt, vil det heller ikke blive ændret af, at advokaten får nye digitale redskaber til sin rådighed.
Set ud fra en ansvarsmæssig og advokatetisk vinkel, er digitaliseringen af advokatbranchen ikke nogen revolution, mener Martin Lavesen, som er formand for Advokatrådets Regel- og Tilsynsudvalg. Det grundlæggende ansvar – både erstatningsmæssigt og disciplinært – forbliver det samme som hidtil.
- Så længe der ikke er tvivl om, at det er advokaten, der leverer ydelsen, så er det helt op til advokaten, om redskaberne skal være en blyant, en computer eller et digitalt værktøj. Men det stiller selvfølgelig fortsat det krav til advokaten, at han eller hun skal sikre sig, at outputtet er i orden, da det jo er advokaten selv, der står til ansvar i sidste ende, hvis det ikke er tilfældet, siger Martin Lavesen.
Det samme gælder, når advokaten sætter søgerobotter til at skimme databaser for domme og afgørelser, der er relevante i en konkret sag. Man kan ikke udelukke, at søgerobotten overser en afgørelse, der ikke indeholder de rigtige søgeord.
- Vi har i årevis haft værktøjer, hvor vi kan søge domme og afgørelser, og hvor man oprindelig på papir – nu elektronisk – søger og finder lovgivning og retspraksis. Det er meget fornuftige værktøjer, men igen: Det er hjælpemidler til at orientere sig i retstilstanden. I sidste ende er det advokaten, der skal stå inde for, at ydelsen, som han eller hun leverer, er i orden, siger Martin Lavesen.

Når klienten selv udfylder et skema på nettet
Lidt mere kompliceret vil det blive, når og hvis det bliver almindeligt i Danmark, at klienterne slet ikke er i personlig forbindelse med en advokat, men blot udfylder nogle felter i en skabelon på internettet.
- Nogle steder i udlandet er advokatfirmaer inde på at forære de mest simple ydelser væk. Firmaerne indser, at det ikke kan betale sig at tage penge for standarddokumenter, når så mange andre aktører tilbyder det samme. Så visse advokater stiller skabeloner frit til rådighed, og så tager de i stedet penge for rådgivning inden for deres spidskompetencer, hvor de er alene eller næsten alene på markedet, fortæller Martin Lavesen.
De pågældende dokumenter kan for eksempel være testamenter, hvor ægtepar kan vælge mellem forskellige skabeloner, alt efter om de sammen har børn eller ej, og om de har børn med andre.
- Det store spørgsmål er så: Hvad nu hvis der er fejl i produktet, eller hvis opsætningen er til at misforstå? Kan brugerne så klandre advokaten for det? Det ved vi ikke, for vi har ikke praksis for det. Udgangspunktet vil nok være, at advokaten er ansvarlig for det, han eller hun udbyder. Spørgsmålet bliver derefter, om advokaten kan fraskrive sig sit ansvar. Det kan en advokat ikke normalt, men om det kan ske ved netydelser, er endnu et åbent spørgsmål, siger Martin Lavesen, der understreger, at han ikke ønsker lovgivning på området. I stedet må man afvente, at domstole og Advokatnævnet tager stilling til, hvordan praksis skal være i den digitale verden, ligesom det for længst er sket for den analoge verden.

En revolution?
Selvom det principielle og juridiske om advokaters arbejde og ansvar altså forbliver uændret hen over en yderligere digitalisering, kan det godt tænkes, at mange advokater alligevel kommer til at opleve det som en stor revolution.
Det gælder især dem, der har gjort de standardiserede ydelser til deres kerneforretning, og som for eksempel laver testamenter eller ægtepagter på samlebånd. En væsentlig del af deres omsætning kan være i fare, hvis klienterne med få klik kan få disse ydelser gratis.
Igen maner Martin Lavesen dog til besindighed.
- Man skal passe på med, hvad man spår om, for mange ting i den digitale udvikling har overrasket. Men jeg tror ikke, at mange advokater bliver arbejdsløse på denne baggrund i nær fremtid. Det er klart, at der kan være områder, hvor der bliver mindre arbejde til advokater. Men på specialområderne skal man længere ud i fremtiden, før man kan overlade det til maskinerne, og i en fortsat mere kompleks verden dukker der også behov op for rådgivning på nye områder.
- Jeg tror også, at en del mennesker i hvert fald i en periode fremover vil være utrygge ved at lægge deres skæbne i hænderne på noget, som blot findes på nettet, og som de selv udfylder uden nærmere rådgivning. Mange vil fortsat gerne betale for at gå til en advokat, som stiller relevante spørgsmål, som forholder sig til netop deres situation, som tager ansvaret for, at arbejdet bliver lavet ordentligt, og som har en ansvarsforsikring, hvis noget skulle gå galt, siger Martin Lavesen.

Martin Lavesen
Medlem af Advokatrådet og formand for Regel- og Tilsynsudvalget. Advokat og partner i LETT Advokatpartnerselskab. Arbejder med erhvervsret for danske og udenlandske klienter. Han har siden 2000 undervist i God Advokatskik på Advokatuddannelsen. Han er forfatter til flere fagbøger, blandt andet ‘De Advokatetiske Regler – en kommentar’, 2011 og ‘Advokatetik – ret og rammer’, 2. udg., 2012, der begge er skrevet sammen med Lars Økjær Jørgensen. 

Kamp mod digitalisering er en kamp mod vejrmøller

Der er gode grunde til, at digitaliseringen kommer langsommere til advokater end til andre brancher. Men man skal ikke gøre sig nogen illusioner: Også advokater vil komme til at opleve en virkelighed, hvor kunderne presser dem til at levere ydelserne både bedre og langt billigere, ved hjælp af ny teknologi. Det mener den britiske professor og konsulent Richard Susskind.
Da telefaxerne begyndte at brede sig i 1980’erne, gav det anledning til betydelig skepsis blandt advokater. Den nye teknologi gjorde det muligt at udveksle dokumenter med kunderne inden for få minutter. Men frygten var, at advokaterne dermed ville blive presset til at levere hurtigere, end det var forsvarligt.
Skeptikerne fik yderligere vind i sejlene, da den første generation af faxpapir viste sig at have den egenskab, at teksten gradvis blev mere og mere utydelig, for til sidst helt at forsvinde. De juridiske konsekvenser kunne blive uoverskuelige, hvis for eksempel en kontrakt kunne ligge i et arkiv og opløse sig selv.
Richard Susskind, britisk professor og rådgiver for advokatfirmaer, nævner eksemplet i sin bog ’The End of Lawyers? Rethinking the nature of legal services’ fra 2010. Hans pointe er, at hvor der bestemt er gode grunde til, at netop advokater ikke bare skal springe på hovedet ud i ny teknologi, så narrer man også sig selv, hvis man tror, at det er muligt at holde teknologien fra døren: Den vil komme, den vil ændre advokaternes arbejde, og det vil ske med en langt større kraft, end man umiddelbart forestiller sig, når teknologien første gang viser sig på horisonten.
Hvor der er mange eksempler på, at det er umuligt at sige præcis, hvilke teknologier der vil dominere verden ti eller tyve år ude i fremtiden, er det muligt at se nogenlunde, hvilken retning den eksisterende teknologi går i, argumenterer Richard Susskind.
Hidtil er advokatbranchen en af de få brancher, der stort set er gået fri af salg via internettet. Men det tror Richard Susskind ikke vil vare ved. Det kan meget vel være, at et egentligt salg af konkrete advokatydelser, hvor kunden aldrig ser eller taler med advokaten, ikke ligger lige for. Men internetsalg omfatter også meget andet – for eksempel portaler, hvor kunder kan sammenligne forskellige udbydere eller afholde auktion mellem dem.
Det er ikke et felt, hvor man endnu er nået ret langt. Advokatydelser er svære at opgøre i faktuelle termer, fordi meget afhænger af advokatens specifikke kompetencer, erfaringer og kemi med kunderne, og netop standardiseringen er et vigtigt parameter ved internetsalg- eller markedsføring. Men med flere og flere data vil det med tiden være muligt for en udenforstående at oprette en portal med sammenligning af priser og ydelser.
Hvor alene sådanne perspektiver måske kan få nogle til at blive trætte på forhånd, skal man huske, at de nyuddannede jurister, der kommer ud fra universiteterne, har en anden tilgang til det. Richard Susskind fremhæver, at e-learning er et af de områder, der er under hastig udvikling.
E-learning dækker i den sammenhæng over langt mere end blot det, at en person sidder alene med sin pc eller tablet og gennemfører et interaktivt kursus. Der kan også være tale om videoforedrag, hvor brugeren samtidig kan se tilhørende plancher ved siden af. På denne måde kan de studerende få undervisning fra de bedste og mest inspirerende undervisere. Og med forventningen om at få det bedste digitalt, fremfor at få det næstbedste analogt, vil de gå ud i verden og søge jobs på advokatkontorer. Her vil de også tage det for givet, at deres kunder har den tilsvarende forventning, mener Susskind.