Advokaten 7 Leder Endnu et servicetjek på advokatreguleringen?

Print Print
26-09-2016

 


Den tidligere regering nedsatte i 2014 en tværministeriel arbejdsgruppe, som fik til opgave at foretage en nærmere gennemgang og analyse af advokatreguleringen. Det skete på trods af, at den seneste store reform på området, som byggede på Advokatudvalgets betænkning nr. 1479/2006, trådte i kraft så sent som i 2008. Det var et arbejde, som Advokatrådet havde stor opmærksomhed på, fordi vi fra starten var klar over, at beslutninger fra den tværministerielle arbejdsgruppe kunne få store konsekvenser for helt grundlæggende principper i vores retssamfund. Det gjaldt ikke mindst advokaters uafhængighed og borgernes retssikkerhed.
Derfor ville det også have været naturligt, at advokaterne selv var repræsenteret i arbejdsgruppen, og det var med både ærgrelse og bekymring, at vi måtte konstatere, at advokatstanden ikke var inviteret med ind i arbejdet om advokatreguleringen. Arbejdet med at analysere hele området for advokatreguleringen foregik internt i en tværministeriel arbejdsgruppe med embedsmænd om bordet. Det var tæt på, hvad jeg vil kalde et hemmeligt udvalgsarbejde – og jeg undrer mig noget over, at den foretrukne form tilsyneladende var at holde brancheindsigten ude, hvis debatten skal være kvalificeret og nuanceret. Det fik dog ikke Advokatrådet til at undlade at bidrage med både grundige analyser og baggrundstal. Den nuværende regering har valgt at genoptage dette arbejde, og her har vi fået plads i en følge gruppe, som får lejlighed til at give input direkte til den tværministerielle arbejdsgruppe. Det er ikke den optimale løsning for advokatstanden, men naturligvis bedre end at stå helt udenfor. Og hvorfor er det så vigtigt, at advokaterne selv deltager i processen? Det er det især, for at arbejdsgruppen ikke skal færdiggøre sit arbejde uden at få relevant information fra de parter, der har den største indsigt i virkeligheden ude i advokatvirksomhederne.
Fra Advokatrådets side går vi derfor sagligt, åbent og konstruktivt ind i arbejdet. Vi byder gerne ind med erfaring og viden, som vi mener, at vi er de rigtige til at levere, også fordi det ganske enkelt handler om vores dna. I den forbindelse bidrager vi ikke kun med konkret viden, men også med egentlige forslag til ændringer. Og i den sammenhæng er vi eksempelvis åbne over for at drøfte en eventuel ændring af reglerne om internt ejerskab.
Men der er andre punkter til drøftelse, som er stærkt bekymrende. Det gælder eksempelvis tanken om at tillade eksternt ejerskab af advokatvirksomheder, som vil sætte de helt fundamentale og universelle krav til advokaters uafhængighed under et voldsomt pres. Hvis man vælger at gå ud af denne vej og tillader eksternt ejerskab, eksempelvis en supermarkedskædes adgang til at købe advokatvirksomheder, så kan det på sigt indebære en risiko for, at mindre advokatkontorer opkøbes – kun for at blive lukkede. I sidste ende giver det en risiko for, at de små advokatkontorer i Danmarks udkant forsvinder – en udvikling som sætter spørgsmålstegn ved, om borgere og virksomheder i alle egne af landet reelt har adgang til juridisk rådgivning. Andre scenarier kunne være kapitalfondes eller forsikringsselskabers mulighed for at etablere advokatvirksomhed, der på overfladen fremtræder uafhængige, men som reelt er styret af helt andre interesser end klientens.
Justitsministeren har varslet, at arbejdet i arbejdsgruppen vedrørende advokatreguleringen skal være afsluttet ved udgangen af året. Indtil da fortsætter vi naturligvis arbejdet med at oplyse beslutningstagerne om advokatregulering baseret på vores erfaringer fra dagligdagen i advokatsektoren. Du kan læse mere om arbejdet i denne udgave af Advokaten – og alle er naturligvis velkomne til at bidrage med synspunkter, ideer og anden form for kvalificering af vores forsøg på at inspirere arbejdsgruppen.