Advokaten 7 Advokatreguleringen til serviceeftersyn

Print Print
26-09-2016

 

Advokatreguleringen til serviceeftersyn

Regeringen har besluttet at fortsætte arbejdet med en analyse af advokatreguleringen. En ny tværministeriel arbejdsgruppe – uden repræsentation af advokatsektoren – skal blandt andet analysere ejerskabsreglerne for advokatvirksomheder og se nærmere på uddannelseskravene. Advokatrådet følger udviklingen tæt.

Af Peter Fogh, formand for Advokatrådet, og Torben Jensen, generalsekretær

Den tidligere regering nedsatte som led i Vækstpakke 2014 en tværministeriel arbejdsgruppe – uden ekstern repræsentation herunder fra Advokatrådet – til at analysere advokatbranchen. Formålet var at undersøge, om ændringer i reguleringen af advokatbranchen kunne skabe mere konkurrence og lavere priser på advokatydelser blandt andet for at sikre erhvervslivets konkurrenceevne.
Arbejdsgruppen skulle især se nærmere på reglerne om internt/eksternt ejerskab af advokatvirksomheder, reglerne om advokaters møderet for domstolene, uddannelseskravene for at opnå advokatbeskikkelse samt overveje eventuelle tiltag på efterspørgselssiden (prisportaler med videre).
Som nævnt var Advokatrådet ikke repræsenteret i arbejdsgruppen, og vi måtte derfor på anden måde forsøge at bidrage til, at arbejdsgruppen fik et så korrekt og nuanceret billede af forholdene i advokatsektoren som muligt. Udover at forsyne arbejdsgruppen med et omfattende bilagsmateriale, herunder om retstilstanden i andre lande i Europa, bad Advokatsamfundet og Danske Advokater analyseinstituttet Copenhagen Economics om at gennemføre en analyse af reguleringen af advokatbranchen samt en vurdering af fordele og ulemper ved at ændre reguleringen – en analyse som vi fik støtte til fra Dreyers Fond. Copenhagen Economics afgav i november 2014 rapporten “Konkurrence og regulering i advokatbranchen”, hvori den overordnede konklusion er, at det vil have begrænset konkurrenceeffekt at ændre den nuværende advokatregulering.
Den tværministerielle arbejdsgruppe nåede ikke at afslutte sit arbejde før folketingsvalget og regeringsskiftet i juni 2015, og det var Advokatrådets håb, at den nye regering – navnlig i lyset af rapporten fra Copenhagen Economics – ikke fandt grundlag for at fortsætte arbejdet; alternativt at arbejdsgruppen i det mindste blev udvidet til også at omfatte repræsentanter for advokatsektoren.
Men sådan skulle det ikke gå: I maj i år kunne justitsminister Søren Pind oplyse, at regeringen havde besluttet at fortsætte arbejdet med en analyse af advokatreguleringen. I forhold til den tidligere arbejdsgruppes kommissorium er der dog sket visse justeringer i beskrivelsen af arbejdsgruppens opgaver. Den nye arbejdsgruppe skal fortsat analysere ejerskabsreglerne for advokatvirksomheder og se nærmere på uddannelseskravene, men advokaters møderet for domstolene er udgået som tema. I stedet skal arbejdsgruppen undersøge, “om rammerne for udpegning af kuratorer og bobestyrere bør ændres, så revisorer eller andre, der besidder de nødvendige kompetencer, får lettere adgang til at agere som kurator eller bobestyrer."

Advokatsektoren repræsenteret i følgegruppe
Som det var tilfældet med den første arbejdsgruppe, er der fortsat tale om en arbejdsgruppe udelukkende sammensat af embedsmænd fra Justitsministeriet, Finansministeriet samt Erhvervs- og Vækstministeriet. Det er dog angivet i kommissoriet, at der skal nedsættes en følgegruppe bestående af repræsentanter for advokatsektoren og revisorbranchen, som på den måde får lejlighed til at levere input til arbejdsgruppen.
Advokatrådet har i fællesskab med Danske Advokater – og takket være en yderligere bevilling fra Dreyers Fond – indgået aftale med Copenhagen Economics om at levere en opdateret analyse af konkurrenceforholdene for advokatydelser, som fokuserer på aftagernes oplevelse af konkurrencesituationen, ligesom eventuelle regionalpolitiske konsekvenser ved en ændring af ejerskabsreglerne spiller en vigtig rolle i undersøgelserne og analysen. Det forventes, at analysen kan være klar i løbet af efteråret, og den vil derefter blive præsenteret for arbejdsgruppen via den omtalte følgegruppe.
Der er i regeringens kommissorium for arbejdsgruppen lagt op til en hurtigt gennemført analyse, idet resultaterne af arbejdsgruppens arbejde skal foreligge inden årets udgang.
Advokatrådet følger naturligvis arbejdet meget tæt, og sagen har været – og er fortsat – et fast punkt på dagsordenen for rådsmøderne de sidste par år. Advokatrådet er på grundlag af drøftelserne og afvejningen af de mange til dels modsatrettede hensyn grundlæggende af den opfattelse, at der ikke er noget behov for at gennemføre lovgivningsmæssige initiativer på dette område nu. Den seneste store reform på området trådte i kraft i 2008, og der er således ikke tale om et gammelt og stærkt utidssvarende regelsæt – tværtimod. Endvidere er kommissoriet begrundet i en antagelse om, at der er behov for yderligere konkurrence på markedet for advokatydelser. Det er en antagelse, vi ikke er enige i, da vi fra den daglige kontakt med aftagerne af juridiske rådgivningsydelser ved, at der er konkurrence i fuldt omfang i dag. Og det gælder ikke kun konkurrence fra kolleger, men i lige så høj grad fra andre rådgivere og brancher. Dertil kommer, at den nuværende lovgivning bygger på en nøje afstemt balance imellem en række hensyn til borgernes og virksomhedernes retssikkerhed samt advokaters uafhængighed og integritet, og det er efter Advokatrådets opfattelse meget betænkeligt, hvis der ændres på denne balance, uden at det sker på et fuldt oplyst og velgennemarbejdet grundlag.

Drøftelse af ejerskabsregler
Fra Advokatrådets side går vi naturligvis sagligt, åbent og konstruktivt ind i arbejdet og er på grundlag af de foreløbige drøftelser i rådet åbne over for en eventuel ændring af reglerne om internt (det vil sige ansatte i virksomheden) ejerskab af advokatvirksomheder, hvorimod afgørende hensyn til advokaters uafhængighed taler imod at tillade eksternt ejerskab, for eksempel en kapitalfonds adgang til at købe dele af en advokatvirksomhed.
Med hensyn til uddannelseskravene er det efter Advokatrådets opfattelse yderst velbegrundet, at en advokatbeskikkelse forudsætter en juridisk uddannelse. Om for eksempel cand.merc.jur.’er skal kunne opnå beskikkelse som advokat, hvis de via en tillægsuddannelse får opkvalificeret deres juridiske kvalifikationer, er naturligvis også et forhold, som må overvejes nærmere.
Endelig er der insolvensområdet, hvor det rent indledningsvist må være vigtigt at konstatere, at det ikke er et sagsområde, som advokater har noget lovgivningsmæssigt monopol på. Konkursloven indeholder således ikke noget krav om, at kurator skal være advokat, så her kan alle faggrupper som udgangspunkt allerede komme i betragtning, hvis de vil, og hvis kreditorerne synes, at det er en god idé.
De kommende måneders arbejde i og uden for arbejdsgruppen bliver vigtige for hele advokatverdenen. Derfor vil vi invitere alle advokater til at give deres besyv med om de emner, som er til behandling i arbejdsgruppen. Så send en mail til os på samfund@advokatsamfundet.dk med forslag, tanker og ideer.

 Copenhagen Economics rapport Konkurrence og regulering i advokatbranchen’ fra november 2014 er tilgængelig på Advokatsamfundet.dk.

Advokatsamfundet og Danske Advokater fik støtte til denne analyse fra Dreyers Fond.