Advokaten 6 Leder Kvalitet tager tid

Print Print
25-08-2016

 

Da Folketingets 179 hårdt prøvede medlemmer gik på en velfortjent sommerferie i slutningen af juni, fik de en lille hilsen fra os med under armen til et nærstudie i hængekøjen: I forbindelse med afslutningen af folketingsåret, valgte vi nemlig i Advokatrådet at offentliggøre vores interne undersøgelse af, hvordan det er gået med høringsfristernes længde, siden Folketinget åbnede i oktober sidste år.
Baggrunden er, at det er en af Advokatrådets opgaver som høringspart at bidrage til at skabe en lovgivning, som sikrer en høj grad af retssikkerhed i samfundet. Et retssamfund er således først og fremmest karakteriseret ved at have en sammenhængende lovgivning af høj kvalitet – eller sagt på en anden måde: Daler lovkvaliteten, opstår der sprækker i retssamfundet.
Derfor var det da også med stor bekymring, at vi på baggrund af undersøgelsen kunne konstatere, at mere end en tredjedel af lovforslagene fra seneste folketingsår ikke overholder den høringsfrist på mindst fire uger, som Folketingets Udvalg for Forretningsordenen anbefaler.
Undersøgelsen viste desuden, at ni procent af lovforslagene havde en høringsfrist på syv dage eller mindre. Endelig viste den, at lovforslagene i knap fem procent af høringssagerne først blev sendt i høring samtidig med eller efter fremsættelsen for Folketinget. Det er ganske enkelt ikke godt nok.
Det siger sig selv, at grundighed og kvalitet tager tid. Da lovgivningen samtidig bliver mere og mere kompleks er det derfor noget af et paradoks, når høringsfristerne samtidig er korte – i nogle tilfælde så korte, at Advokatrådet har valgt ikke at afgive høringssvar.
Vi sammenligner os ofte med de andre skandinaviske lande på en række områder.  Også her lægges der en stor indsats, når det gælder det lovforberedende arbejde. I Sverige er kravene til en grundig høringsproces væsentligt skrappere end i Danmark, og det er ikke tilfældigt, når landet i forskerkredse er verdensberømt for deres veletablerede høringsinstitution. Her er den anbefalede høringsperiode ikke under tre måneder, og det svenske advokatsamfund vurderer, at høringsfristen i praksis gennemsnitligt er otte uger.
I artiklen her i bladet – på side 18 – er professor Peter Munk Christensen fortaler for, at der skal være tid til ‘granskning af lovgivningsmaterialer’. Han peger på den ny offentlighedslov og den sjældne brug af lovforberedende udvalg som eksempler på, at det er blevet sværere at være høringspart, da lovforberedelsen simpelthen er blevet en mere lukket proces.
I Advokatrådet kan vi også konkludere, at der både er plads til (og tilsyneladende også behov for) at justere ambitionsniveauet i Danmark. Jeg ser den svenske model med en tre måneders høringsfrist som den ønskelige løsning. Derfor er det positivt, at Folketingets præsidium har vist interesse for problemet – og vi bidrager meget gerne til processen med at forbedre høringsinstitutionen.
Positivt er det derfor også, at skatteministeren har valgt at tage Advokatrådets ønske til det nyvalgte Folketing i oktober sidste år om at etablere et Skattelovråd til sig. Udvalget skal også være med til at sikre bedre lovkvalitet på skatteområdet, så det er et skridt i den rigtige retning og måske tegn på, at udviklingen er ved at vende til gavn for det danske retssamfund.