Advokaten 5 Fra selskabstømmere til skattesvindlere

Print Print
29-06-2016

 

Når det går dårligt i samfundet, er tendensen, at den økonomiske kriminalitet søger hen mod de offentlige kasser. I opgangstider vil derimod private i højere grad snyde private.

Økonomisk kriminalitet udvikler sig i takt med resten af samfundet, og det handler om at kunne forudse det næste træk. Det mener statsadvokaten for økonomisk og international kriminalitet, Morten Niels Jakobsen, der blandt andet er optaget af at ansætte flere advokater.

Tekst: Hanne Hauerslev
Foto: Sif Meincke

Kælenavnet er Bagmandspolitiet, og selvom det kan give billeder på nethinden fra en amerikansk krimi, hvor efterforskningschefen ryger filterløse smøger og sidder med benene oppe på skrivebordet, så har Morten Niels Jakobsen ikke noget imod navnet. Måske fordi sammenligningen ligger milevidt fra de strømlinede kontorer ved Vesterport Station i København, hvor den økonomiske kriminalitet bliver efterforsket.
- Fokus på den såkaldt white collar crime kom under Anden Verdenskrig, som et nyt syn på bredden i kriminaliteten. Først i 60’erne slår den tankegang rigtig igennem i Danmark med Bagmandsrapporten, som adresserer forskellige trends inden for kriminalitet på det tidspunkt. Vi taler om ågerrenter, en fuldstændig uigennemsigtig boligsektor, hvor man udlejer på fordelagtige vilkår, og vi taler om overbelåning af ejendomme. Den gang overvejede man, om der skulle indføres en bred bestemmelse i lovgivningen, der skulle samle op på den økonomiske kriminalitet, men det blev skudt ned. Da man samtidig fandt, at den almindelige anklagemyndighed ikke var gearet til at løse problemerne, oprettede man SØK i 1973 – og så var det jo nærliggende, at kælenavnet blev Bagmandspolitiet efter den berømte rapport, fortæller Morten Niels Jakobsen, og tilføjer, at det er fint for ham, for i sidste ende er den daglige opgave netop at finde frem til de bagmænd, der står bag kriminaliteten.

Fra SØK til SØIK
Siden SØK blev søsat i 1973 er opgaven blevet væsentlig mere kompleks. Det skyldes primært, at verden – og dermed kriminaliteten – er blevet global. En udvikling, der i 2013 har resulteret i en navneændring fra SØK til SØIK, for at få markeret det internationale fokus.
- Vores opgave har jo ændret sig markant – bare siden 1980’erne. Det, som prægede den tids økonomiske kriminalitet, var sager mod store entreprenører – eksempelvis Jan Bonde Nielsen og Kay Wilhelmsen sagerne. Begge entreprenører blev frikendt for blandt andet bedrageri og mandatsvig. Jeg synes, at det er sager, som klæber lidt til os også i dag, fordi mange husker dem, selvom det er 30 år siden, de blev ført. Jeg gik selv i femte klasse på det tidspunkt og har jo på den måde ikke lod i det, men jeg ved, at frifindelserne optog mange i befolkningen.
- Når jeg ser på de sager i dag, får de mig til at tro på, at det er vigtigt, at vi fastholder at føre sager, som ligger i en gråzone. Altså, at vi også skal føre de mere usikre sager, men selvfølgelig kun sager, som vi selv tror på. Og jo, vi kunne få en domfældelsesprocent på 100 ved kun at gå hele vejen med de sikre sager, men det ville ikke opfylde det, som vi er sat i verden for, understreger Morten Jakobsen.
- Ved at operere i gråzonen, afsøger vi nye trends og tester grænser inden for økonomisk kriminalitet. Risikoen er så, at det giver frifindelser, men det skal ikke få os til at krybe langs panelerne, siger Morten Niels Jakobsen og henviser til Pandora-sagen som et eksempel på en sag, der endte med frifindelse, men hvor grænsen for ledelsens ansvar i forhold til aktiemarkedet blev testet.
- Sagen var med til at afgrænse, hvornår en ledelse skal gå til Fondsbørsen med vigtige oplysninger – og det er naturligvis væsentligt for, hvordan aktiemarkedet fungerer. I Pandora-sagen var der argumenter både for og i mod, at der var begået økonomisk kriminalitet, men i landsretten viste der sig ikke at være grundlag for en domfældelse. Alligevel mener jeg i dag, at det var rigtigt at føre sagen.

De nye trends inden for økonomisk kriminalitet
Trends inden for økonomisk kriminalitet udvikler sig i takt med samfundet. Mens selskabstømmersagerne dominerede i 90’erne – var det sager om kursmanipulation, der prægede 00’erne.
- Når det går dårligt i samfundet, er tendensen, at den økonomiske kriminalitet søger hen mod de offentlige kasser. I opgangstider vil derimod private i højere grad snyde private. Når det er vigtigt for os at følge disse trends tæt, så er det, fordi vores rolle er at beskytte samfundet mod kriminalitet. Og det kan være rigtig mange penge, det drejer sig om. Siden 1998 har vi ført sager, der har ført til 59 domme om alene kursmanipulation, og i dag begynder vi at se de første banksager komme for retten.
- Her handler det blandt andet om at få belyst, hvor grænsen går for de bankdirektører, der har beriget sig på kundernes vegne – og det er et område, som vi slet ikke er færdige med. Men uanset om du taler om kursmanipulation eller de store banksager, så er det teknisk meget svært at bevise, hvad der præcist er foregået.  For når du handler med egne aktier – hvad er så manipulation, og hvad er et lovligt tilbagekøbsprogram? Der er en nedre grænse, som vi med sagen og domstolenes afgørelse finder frem til – og den grænse er meget vigtig, for i sidste ende handler det også om hr. og fru Hansens pensionspenge.
Præcis, hvilke trends, der er om hjørnet, er svært at forudsige.
- Det er et grundvilkår for vores arbejde at forvente det uventede. Men når det er sagt, tror jeg på flere vanskelige skattesager, hvor der sker groft skattesvig, og hvor der er et internationalt aspekt. Vi ser allerede denne tendens, men det er min vurdering, at den vil blive endnu mere markant.
- Vi vil i det hele taget se flere sager med forbindelse til udlandet, der vil blandt andet komme mere på hvidvaskområdet, og vi kan allerede se nu, at indberetningerne stiger markant. Tidligere var bankerne et svagt led i kæden på det område. Det er de ikke længere, og på samme måde vil vi gerne have advokaterne mere på banen. Det handler om at følge sin intuition, være opmærksom på store beløb og huske på, at en opringning til os ikke er en politianmeldelse. Vi undersøger hver dag mange indberetninger, og ofte er der ikke noget at komme efter, og så sker der naturligvis ikke mere, siger Morten Jakobsen, der i takt med udviklingen i økonomisk kriminalitet har opgraderet sin stab på godt 130 medarbejdere igennem det seneste halvandet år.
- Vi er optaget af at få flere med en advokatbaggrund ind i organisationen, navnlig fordi advokater har meget gode forudsætninger for at forstå de bagvedliggende konstruktioner, når vi her i SØIK arbejder i krydsfeltet mellem formueretten og strafferetten. Hertil kommer, at advokater er gode til at få sagerne fremmet i retssystemet, så de ikke trækker ud i årevis. Gennem det seneste års tid har statsadvokaturen også arbejdet målrettet med at ansætte flere økonomer og revisorer, der for eksempel kan lave pengestrømsanalyser og bistå vores dygtige efterforskere, eksempelvis når et regnskab skal knækkes, siger Morten Niels Jakobsen.

Morten Niels Jakobsen
Cand.jur. fra Aarhus Universitet, 1999. Tidligere ansat i Justitsministeriet – blandt andet i Lovafdelingen. Siden september 2014 statsadvokat for særlig økonomisk og international kriminalitet.