Advokaten 4 Straf i Danmark

Print Print
17-05-2016

 

Der var særligt ydmygende og pinefulde straffe for de såkaldt melankolske mordere – det var mennesker, som vi i dag vil kalde selvmordstruede på grund af eksempelvis fødselsdepression. Du kunne jo ikke slå dig selv ihjel, da det betød at adgangen til Himmeriget var lukket, så for at få staten til at eksekvere din død, slog du for eksempel dit barn ihjel. Straffen var voldsom og den rene tortur, hvor du blev brændt med gloende tænger, inden du til slut blev halshugget.

Fra dødsstraf til fodlænke
Selvtægt. Dødsstraf. Ydmygelser. Dansk historie er en ægte gyser, når det gælder straf igennem de sidste to tusind år. Vores holdning til straf har ændret sig i takt med, at normer og værdier i samfundet har udviklet sig. Hvor tyveri efter Jyske Lov fra 1241 kunne give dødsstraf, så blev det senere en straf for utroskab – og den sidste dødsstraf i dansk ret skal vi mindre end hundrede år tilbage for at finde.
Læs historien om, hvordan vi straffer i samfundet – og hvordan nye straffe skaber færre kriminelle.

Temaet er skrevet af Hanne Hauerslev

Glem alt om strengere straffe
Tendensen i samfundsdebatten lyder på hårdere og længere straffe, mener formanden for Landsforeningen af Forsvarsadvokater. Det undrer ham, at det er holdningen i en tid, hvor både statistikker og forskning taler for det modsatte. I sidste ende handler straf om at få den kriminelle borger til at blive et bedre menneske.
- Det sker næsten hver gang, der er fokus på en sag i pressen – uanset om det er deling af sexvideoer blandt unge gymnasieelever eller overfald på tjenestemænd i funktion. I kølvandet på sagerne står politikere og kræver, at der bliver indført strengere straffe for lovovertrædelsen.
Sådan lyder det fra Kristian Mølgaard, der er formand for Landsforeningen af Forsvarsadvokater. Han er bekymret over tendensen til at foreslå hårdere straffe som løsning, for både forskning og statistik taler for det modsatte, mener han.
- Det undrer mig, fordi vi gang på gang konstaterer, at der sker en samfundsmæssig afkriminalisering. Vi får simpelthen færre kriminelle, og der er intet belæg for, at samfundet ved at straffe hårdere vil få endnu færre kriminelle. Al forskning viser derimod, at fængselsstraf giver større risiko for tilbagefald. Og ser du på statistikkerne, så taler meget for, at det klogeste er at give en modereret straf, fordi det regulerer adfærd, siger Kristian Mølgaard.
Han foreslår, at man i stedet ser på, hvad der virker forebyggende.
- Når vi oplever, at der bliver mindre og mindre kriminalitet i samfundet historisk set, så er det vigtigt at se på, hvordan det kan være. Hvad er det, der virker? Hvordan kan vi blive bedre til at arbejde med individuelle hensyn for eksempel hos de mindreårige? Det gælder alt fra modtagelighed til sociale forhold – sådan at de motiveres til at bevæge sig væk fra kriminelle miljøer og i stedet kommer på ret køl? I sidste ende er det vigtigste formål med at få en straf, at du kommer ud i den anden ende af systemet og er en bedre samfundsborger, siger han.

Flere betingede domme
Kristian Mølgaard ser den øgede anvendelse af betingede domme og vilkår om samfundstjeneste, som noget af det, der trækker vores straffe i den rigtige retning.
- Det ser jeg som en rigtig god udvikling. Jeg oplever det som et udtryk for, at politikerne har set nytten af betingede domme, som jo giver mulighed for at stille betingelser til den dømte. Det kan være krav om afvænning eller andet, som kan bidrage til, at der sker en resocialisering, fordi du kommer ud af et kriminelt miljø.
Også den øgede brug af fodlænke ser Kristian Mølgaard som en god udvikling.
- Fodlænken er med til at styre, at du får et sundt omdrejningspunkt i dit liv uden stoffer eller alkohol, du skal passe job eller studier og kan i det hele taget virke i samfundet og tage dig af din familie. Kombinationen af, at det er en straf samtidig med, at det er mindre stigmatiserende, mener jeg, er den rigtige vej at gå, og jeg ser gerne, at der også bliver mulighed for, at dommeren på sigt får mulighed for at give en dom til fodlænke. I dag skal Kriminalforsorgen efter domsafsigelsen ind over med sin vurdering – men, hvis det kan ske direkte ved dom, tages en periode med usikkerhed væk fra den dømte, som i dag ikke, selvom dom er afsagt, ved, om det ender med afsoning i form af fængsel eller ved fodlænke.

Kristian Mølgaard
Advokat (H), partner i Boelskifte Advokater A/S, blev i marts 2015 formand for Landsforeningen af Forsvarsadvokater. Har igennem de seneste 20 år virket som forsvarer i straffesager. 

Nye straffe skaber færre kriminelle
Mindre kriminalitet og nye straffe, der giver færre tilbagefald. Det er den positive udvikling, som ikke bare sker i Danmark, men i hele Vesteuropa. Kriminalitetsfaldet er især tydeligt, når det gælder unge.
Da Britta Kyvsgaard startede sin karriere som forsker i kriminalitet og straffe, var kriminalitet blandt unge mænd høj – og den var lav for kvinder. Holdningen blandt forskerne var, at kvinderne på sigt ville komme på niveau med mændene. I stedet er der sket det modsatte.
- Der er sket det meget lykkelige, at unge mænd mellem 10 og 17 år, der bliver pågrebet for strafferetsovertrædelser, er halveret siden 2006. Det er den mest interessante udvikling, jeg nogen sinde har set, fortæller Britta Kyvsgaard, som er forskningschef i Justitsministeriet.
Der kan være flere forklaringer på udviklingen.
- Ungdomskulturen har ændret sig. Selvom danske unge har europæisk rekord i druk, så falder tallene for, hvor ofte man er fuld. Også færre eksperimenterer med stoffer. I det hele taget er der færre unge, der færdes i risikomiljøerne, nemlig i grupper i bycentre og lignende steder uden voksenkontrol, og hvor drengene gerne vil vise sig over for hinanden. I dag mødes unge i stedet hyppigere i cyberspace.
De unge er i det hele taget blevet pænere og måske mere puritanske, mener Britta Kyvsgaard.
- Det, der før gjorde, at kammeraterne så dig som sej, kan i dag anses som taberagtigt. De unge ved, hvad der skal til for at klare sig godt, de ved, at uddannelse er vigtig, og de har mere selvdisciplin end tidligere.

Nye former for afsoning
Også nye former for afsoning er ifølge forskningschefen i positiv udvikling.
- I dag bruger vi i højere grad både samfundstjeneste og fodlænke som afsoningsform. Brugen af fodlænken er vokset rigtig meget. I begyndelsen var den beregnet på unge og sager om færdselslovsovertrædelser, hvor straffen var op til tre måneder. Nu kan fodlænke bruges til alle med straffe på op til seks måneder, og det betyder, at der i dag er 3-400 danskere, der afsoner med fodlænke på daglig basis. Det sparer faktisk samfundet for to fængsler. Men udover at fodlænken sparer samfundet for penge, så er risikoen for tilbagefald mindre end ved afsoning i et fængsel, forklarer Britta Kyvsgaard. Det samme gælder samfundstjeneste.
Der er også mere fokus på adfærdsprogrammer og på nye og mere effektive måder at arbejde med straffede på.
- Kriminalforsorgen er ved at implementere programmer, der sigter på at vurdere den enkeltes evne til at modtage en behandling, den enkeltes behov for en indsats samt den enkeltes risiko for tilbagefald til ny kriminalitet.  På den måde kan man anvende sine ressourcer mere effektivt og målrettet fokusere på de straffede, der især vil kunne have nytte af en behandling eller et tiltag. Vi ved, at denne fremgangsmåde vil være med til at mindske tilbagefaldsrisikoen.

Britta Kyvsgaard
Forskningschef, mag.art. et dr.jur., Justitsministeriet.


Kriminalitet fordelt på køn
Kvinder begår typisk butikstyveri, mens mændene i højere grad begår indbrudstyverier, vold og røverier. Det afspejler sig i statistikkerne, hvor kun godt hver 20. af kvinderne idømmes ubetinget fængsel, mens det gælder hver fjerde af mændene.

Psykisk syg eller mentalt handikappet?
Statistikkerne tyder på, at vi er blevet bedre til at opdage psykiske problemer og mentale handikaps blandt lovovertrædere. I hvert fald idømmes flere og flere foranstaltninger til psykisk syge og andre lovovertrædere med mentale problemer. Det gælder især i sager om vold.

Flere betingede domme med vilkår om samfundstjeneste
Mange danskere finder samfundstjeneste velegnet som straf, da den dømte gør nytte og i øvrigt fungerer som vanligt med job og familie under afvikling af sanktionen. Betinget dom med samfundstjeneste er især den allerseneste tid vokset betydeligt – både for mænd og kvinder. Det skyldes blandt andet, at der er kommet mere fokus på samfundstjeneste, og at der på baggrund af en betænkning fra Straffelovrådet i 2014 er åbnet mere op for at bruge samfundstjeneste i for eksempel sager om vold.

Straf i dag: fodlænke
Afsoning af straf i Danmark har ændret sig igennem tiden. Siden 2013 har den dømte mulighed for at afsone sin straf med fodlænke. Det betyder, at man kan passe sin uddannelse eller sit arbejde og være sammen med sin familie, samtidig med at man afsoner sin straf.
Det er den dømte, der kan ansøge Kriminalforsorgen om at afsone dommen med fodlænke. Om den dømte får tilladelsen afhænger blandt andet af, om vedkommende findes egnet. Brugen af fodlænke er steget betragteligt siden ordningen blev indført i 2013, ikke mindst fordi den nu kan anvendes ved straffe op til seks måneder. I dag har 3-400 danskere fodlænke på daglig basis. Det sparer samfundet for, hvad der svarer til to fængsler. Afsoning med fodlænke har også den fordel, at det giver en mindre risiko for tilbagefald end ved fængselstraf.


Danskernes syn på straf har flyttet dig
Holdningen til straf har ændret sig igennem historien, men også inden for de seneste få år har holdningen blandt danskerne ændret sig.
I en undersøgelse fra 2006 svarede 57 procent af danskerne, at de “generelt går ind for længere fængselsstraffe”. 62 procent mener, at straffene i Danmark gennemgående er for milde.
Seks år senere har danskerne fået et lidt blidere syn på straf. Her viser en undersøgelse nemlig, at under halvdelen af de adspurgte – nemlig 45 procent – er enige eller meget enige i, at straffene skal være hårdere. Dermed har danskerne den mildeste holdning til straf i Skandinavien.
Kilder: Flemming Balvig: Danskernes syn på Straf samt Britta Kyvsgaard & Anne-Julie Boesen Pedersen: Danskernes holdning til kriminalitet, straf, politi, domstole mv., JM 2012.


Fra gloende tænger og gabestok til straf, der matcher forbrydelsen
Det skal være ydmygende, pinefuldt og voldsomt. Sådan var danskernes holdning til straffe for blot et par hundrede år siden, hvor gabestokke, gloende tænger og halshugning var helt anerkendte ingredienser i straffesystemet. Professor Jens Evald fortæller den danske gyser om straffens udvikling.
Før Middelalderen og før vi får en reel kongemagt, er det de store, stærke slægter, der både dikterer og håndhæver straffene.
- Den første markante regulering, vi får, er Kong Knuds Manddrabsforordning fra 1200, som skal begrænse selvtægten. Lidt senere får vi Jyske Lov – det sker i 1241 – som er et resultat af, at vi nu ser en stærkere kongemagt. Det er altså kongen, Valdemar Sejr, der bestemmer, og det er også hans domstole, der afsiger dommene og i princippet hænger tyven, fortæller Jens Evald, som er professor ved Juridisk Institut ved Aarhus Universitet.
Jyske Lov opererer med tre straffe: Dødsstraf for tyveri, fredløshed for drab og mandebod – altså straffen for manddrab, der som udgangspunkt var bøder, og blev de ikke betalt, blev man straffet med fredløshed.
- Den opdeling fungerer i store træk indtil Reformationen i 1536. Her sker der et markant skifte. Man afskaffer det eksisterende system og henter i stedet principperne fra Det Gamle Testamente, og det betyder, at man nu anvender dødsstraf på en forbrydelse som utroskab.
Efter Enevældens indførelse i 1660 udvikler straffene sig yderligere. Dødsstraffen er stadig legal, men der dukker andre former for straffe op i takt med, at der bygges tugthuse og fængsler.
- Men vi skal hen til Oplysningstiden, før der sker store omvæltninger. I 1766 udkommer nemlig den italienske kriminolog, jurist og filosof Cesare de Beccaria med en bog om straf. Kort fortalt så er han den første, der bygger sine holdninger på filosofi og logik. Han bygger sine betragtninger op fra grunden, beskriver, hvad formålet er med et samfund. Det er ifølge Beccaria en social pagt, hvor hver borger overdrager en del af sin frihed til kongen. Når magten er overladt til kongen, er det vigtigt, at straffen matcher den forbrydelse, der er begået, argumenterer den italienske nytænker.
- Det bliver samtidig et modargument for dødsstraffen. Ingen har nemlig efter Det Gamle Testamente ret til at slå sig selv ihjel. Derfor er det heller ikke en ret, som det enkelte menneske kan overdrage til andre. Du kan ganske enkelt ikke overdrage en ret, som du ikke har, fortæller professor Jens Evald og fortsætter:
- Det er en helt ny måde at forholde sig til straf på. Cesare de Beccaria argumenterer nemlig for mildere straffere, da straffen jo skal afspejle forbrydelsen – og det er argumenter, der vinder indpas i tiden.
- Det er også tanker, som Danmarks generalprokurør Henrik Stampe er meget påvirket af. Det er Stampe, der blandt andet skriver udkast til lovene – og desuden bliver kendt for at skrive en række erklæringer til embedsmænd i Danmark og Norge om sine overvejelser. På den måde bliver han i høj grad medvirkende til, at strafferetten ændrer sig, og at der straffes mildere, siger Jens Evald og peger på, at det dog ikke bliver en konsekvent kurs – for senere skærpes straffene.

Ydmygelser og tortur
Den første borgerlige Straffelov kommer i 1866.
- Tidligere har strafferetten været en del af anden lovgivning, så her får vi altså den første selvstændige straffelov, som har en ansats til straffeloven, som vi kender den i dag. Det gælder blandt andet legalitetsprincippet, som betyder, at det ikke er muligt at straffe for handlinger, som ikke er strafbare efter loven. Der var nemlig ikke tidligere garanti for, at dommerne ikke kunne straffe for handlinger, som de anså for at være strafbare – også selvom handlingerne ikke var kriminaliseret i lovgivningen.
Selvom der efter 1866 alene straffes for de efter loven strafbare handlinger, så kan den dømte til langt op i tiden blive udsat for lidt af hvert.
- Der var for eksempel arbejdshuse for både mænd og kvinder – og det kunne være meget brutalt at komme i fængsel. Der var ganske enkelt mennesker, der arbejdede sig ihjel. Der var ydmygende straffe som den spanske kappe – en tønde, som den dømte skulle gå rundt med i byen, der var gabestokke, hvor den dømte blev sat til skue helt frem til slutningen af 1700-tallet. Der var særligt ydmygende og pinefulde straffe for de såkaldt melankolske mordere – det var mennesker, som vi i dag vil kalde selvmordstruede på grund af eksempelvis fødselsdepression. Du kunne jo ikke slå dig selv ihjel, da det betød, at adgangen til Himmeriget var lukket, så for at få staten til at eksekvere din død, slog du for eksempel dit barn ihjel. Straffen var voldsom og den rene tortur, hvor du blev brændt med gloende tænger, inden du til slut blev halshugget.
- Man tror nemlig, at de pinefulde og hårde straffe har en forebyggende effekt – indtil holdningen ændrer sig, og der bliver en forståelse for, at de hårde straffe kan have den modsatte virkning. Når der ikke er balance mellem gerning og straf, betyder det, at naboen ikke vil anmelde en forbrydelse, og at dommeren måske ikke altid fælder den korrekte dom. Den hårde straf betyder, at straffesystemet ikke bliver effektivt, og derfor ændrer holdningen sig til, at der skal være et acceptabelt forhold mellem forbrydelse og straf – en holdning som matcher den tankegang, som vores straffesystem også bygger på i dag.

Jens Evald
Professor, Aarhus Universitet.

Den sidste dødsstraf
Dødsstraffen bliver afskaffet for mindre end 100 år siden – nemlig med Straffeloven i 1930. Den bliver dog genindført midlertidigt i forbindelse med retsopgøret efter Anden Verdenskrig. Den sidste dødsstraf i Danmark blev eksekveret 20. juli 1950 på Ib Birkedal Hansen. Han var dømt for landsforræderi for at have fungeret som Gestapo-forhørsleder og torturbøddel under besættelsen.

Den sidste heksebrænding
Det er mere end 300 år siden, at den sidste dansker blev fundet skyldig i trolddom og dømt til døden. Det var den kloge kone Karen, der havde udpeget Anne Palles og 2. november 1692 afsagde Falster Nørre Herredsting dødsdommen. Derfra gik den til højere instanser – først Landstinget og siden Højesteret i København. Ved Højesteret benægtede Anne, men 11 af de 17 dommere mente, at Anne var en heks og derfor skulle brændes.
Senere benådede kong Christian V Anne sådan, at hun slap for at blive brændt levende, men skulle halshugges først. Desuden blev det besluttet, at der skulle opstilles en støtte med en tavle på henrettelsespladsen. På tavlen skulle dommen og henrettelsesdatoen skrives ‘med bogstaver’ til ‘afsky og forskrækkelse’ for andre. Den 4. april 1693 foregik eksekutionerne. Anne blev halshugget og kastet på bålet. Inden henrettelsen fik hun en halv potte vin til otte skilling at styrke sig på. Det fremgår af amtsregnskabet, som i dag findes på Rigsarkivet.
Kilde: Dansk Historisk Fællesråd

Tidslinje, straf i Danmarkshistorien

1200: Manddrabsforordningen forsøger at begrænse blodhævn i Skåne i forbindelse med manddrab.
1241: Den første kendte danske lovsamling, Jyske Lov, gives af Valdemar Sejr.
1617: Trolddomsforordningen vedtages, og dermed begynder hekseprocesserne i Danmark.
1683: Danske Lov bliver den første lovsamling, der gælder for hele Danmark.
1849: Grundloven vedtages. Den bliver senere ændret i 1866, 1915, 1920 og 1953.
1915: En grundlovsændring giver kvinder og tjenestefolk stemmeret.
1930: Dødsstraffen afskaffes.
1945-50: Under retsopgøret efter besættelsen afsiges 78 dødsdomme. 46 af disse fuldbyrdes.
1978: Dødsstraffen afskaffes i den militære straffelovgivning
2002: Antiterrorpakken vedtages. Den udvides i 2006 og kaldes herefter terrorpakken.
Kilder: Danmarkshistorien.dk, Ditlev Tamm: Dansk retshistorie