Advokaten 3 Ny formand for Det Kriminalpræventive Råd

Print Print
12-04-2016


Vi skal gøre endnu mere
Ungdomskriminaliteten falder. Alligevel skal samfundet gøre endnu mere for at forhindre unge i at komme ud i kriminalitet. Indbrud og hæleri og ikke mindst it-kriminalitet er også områder, der har brug for øget fokus, mener den nye formand for Det Kriminalpræventive Råd.

Mit ultimative mål er, at vi vil se et fald i ungdomskriminaliteten, IT-kriminaliteten og i antallet af indbrud inden 2018.

Tekst: Lone Schrøder Jeppesen

Al kriminalitet har hver dag konsekvenser for mennesker. At forebygge kriminalitet er en væsentlig samfundsmæssig opgave, og der er stadig meget, der kan gøres endnu mere ved.
Det mener den nye formand for Det Kriminalpræventive Råd (DKR), rektor Henrik Dam, der tiltrådte ved årsskiftet.
- Kriminalitet skaber utryghed i vores hverdag. Hvert år anmeldes ca. 400.000 overtrædelser af straffeloven i Danmark, og det tal vil jeg gerne være med til at nedbringe inden 2018. Jeg er beæret over at få en post som denne, for det kriminalpræventive arbejde har en betydningsfuld rolle i det danske samfund, siger han.
I sit nye hverv kommer Henrik Dam til at beskæftige sig med tre af sine mærkesager. DKR har udpeget ungdomskriminalitet, indbrud og hæleri foruden cyberkriminalitet som rådets strategiske fokusområder frem til 2017.

Mere fokus på ungdomskriminalitet
Færre kriminelle unge er et af DKR’s overordnede mål frem til 2017. Kriminaliteten blandt de 10 til 17-årige er generelt faldende. I 2014 var der 34 procent færre sigtelser mod børn og unge i forhold til 2001, viser aktuelle tal fra Justitsministeriets Forskningskontor. Netop ungdomskriminalitet er Henrik Dams hjertebarn. Det står ham nært at redde unge fra at bortøde deres liv på grund af et kort øjebliks manglende omtanke, og udviklingen glæder den nye formand.
- Sociale myndigheder, politi og kommuner har haft enormt fokus på området. Det er ekstremt positivt, og den udvikling skal vi holde fast i. Men unge under 17 år er fortsat for stærkt repræsenteret i kriminalitetsstatistikken. Vi skal gøre endnu mere for at forhindre unge i at komme ud i kriminalitet, og hvis de gør, skal vi hurtigst muligt få dem ud af den kriminelle løbebane. Det er spild af deres eget liv og en enorm omkostning for deres familie og for samfundet, understreger han.
Når de forebyggende indsatser målrettet helt unge kriminelle skal fastholdes, skal der samtidig ifølge Henrik Dam tænkes nyt.
Som led i regeringens forslag om at sænke den kriminelle lavalder til 12 år, foreslår DKR, at ideen om genoprettende retfærdighed indføres som et alternativ til at blive fremstillet for en dommer. Når et barn har begået en kriminel handling, skal han eller hun konfronteres med offeret for at få genoprettet den uretfærdighed, der er sket. Lande som Norge og Nordirland har gode erfaringer med metoden, fordi den virker mere nærværende. Retssystemet kan være fremmedgørende for børn. Det er med til at stigmatisere dem, og det giver større risiko for, at de falder tilbage i kriminalitet, viser undersøgelser.

For lidt viden om hæleri
DKR gennemfører i år og næste år en kampagne for at oplyse befolkningen om hæleri. Det skal være med til at mindske antallet af indbrud på sigt.
Indbrud og hæleri er nemlig et område, der særligt trænger til fokus, mener Henrik Dam. Hvert år sker der cirka 33.000 indbrud i danske boliger, og bag hvert indbrud florerer hæleriet. Der eksisterer ikke nok viden om, hvem hælerne er. Er de klar over, hvad de køber, men ligeglade med at det er kriminelt? Eller er det helt uskyldige borgere, der tror, at det de gør, er lovligt? Samtidig er der brug for større viden om, i hvor stor udstrækning tyvekosterne afsættes i Danmark eller i udlandet.
- Hvis vi kan stoppe hælerne, stopper vi indbrudstyvene, for når de ikke kan komme af med de stjålne varer, vil de ikke længere begå indbrud. Det er en ganske forfærdelig oplevelse at komme hjem til et gennemrodet hus. Det skaber utryghed, for kommer indbrudstyvene igen? Jeg har selv prøvet det, fortæller Henrik Dam.

En balancegang
Vores liv er i høj grad rykket over på internettet, og de kriminelle er fulgt med. Cyberkriminalitet er i markant stigning. Fra 2014 til 2015 er antallet af anmeldelser om misbrug af kreditkort og identitetstyveri cirka fordoblet, viser tal fra Rigspolitiet.
- Der er brug for at få opbygget mere viden om, hvordan vi kan forebygge det. DKR kommer med forslag til, hvad man som internetbruger selv kan gøre for at sikre sig. Hvad vi råder til at gøre, er hele tiden en balancegang, for vi skal have tanke for, hvad det betyder i praksis. Rådene fra os må ikke indskrænke folks personlige frihed. Vi kunne for eksempel aldrig råde kvinder til – som man har gjort i Köln efter episoden nytårsaften, hvor et stort antal kvinder blev seksuelt krænket – at holde sig på afstand af fremmede mænd, siger Henrik Dam.
Han ser gerne, at netop seksuelle overgreb bliver et strategisk indsatsområde for Det Kriminalpræventive Råd i fremtiden, hvis det ressourcemæssigt er muligt. Hvert år oplever op mod 4.000 kvinder i Danmark at blive krænket seksuelt. Blot cirka 400 tilfælde anmeldes til politiet, og heraf sker der kun domfældelse i hver tiende sag. Seksuelle overgreb har store personlige konsekvenser for ofrene. Der er brug for at dykke ned i tallene og overveje, hvilke råd der kan hjælpe her, mener han.

Inddragelse og konsensus
Udover sin juridiske og forskningsmæssige baggrund bidrager den nye formand med stor ledelseserfaring fra vidensbaserede organisationer. Han kan trække på et bredt netværk, og netop det at danne og udvikle netværk er noget, han prioriterer højt. Inddragelse er også en ledetråd for Henrik Dam. For ham er det vigtigt at skabe konsensus om de indsatser, der skal arbejdes med i Det Kriminalpræventive Råd fremover.
- Der er meget, vi skal gøre endnu mere ved, men vi er en lille organisation, så vi skal vælge ud og konstant prioritere vores ressourcer. Jeg kommer med mine personlige holdninger, men det afgørende er, hvad vi i fællesskab kan blive enige om at arbejde for. I den forstand er det ikke min intention, at medlemmerne kommer til at mærke, at der er kommet en ny på posten, påpeger Henrik Dam, der er valgt for en treårig periode.

Henrik Dam
Rektor ved Syddansk Universitet. Han er uddannet cand.jur. i 1991 ved Københavns Universitet, hvor han senere har taget en doktorgrad i skatteret. I 2005 blev han professor i skatteret og året efter som 38-årig udpeget som dekan for Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet. I 2014 rykkede han til Syddansk Universitet for at tiltræde som rektor. Sideløbende har han en lang række bestyrelsesposter og tillidshverv blandt andet som bestyrelsesmedlem i Advokatsamfundets Fond.
Han bor i Korup ved Odense sammen med sin hustru Helga og parrets søn Lucas på to. I fritiden er han filmentusiast, historisk interesseret og ivrig naturfotograf. Formen holdes ved lige med løbetræning og roning.

Anmeldt kriminalitet
I 2014 blev der anmeldt 406.163 overtrædelser af straffeloven mod 429.293 i 2013 – et fald på fem procent. Det svarer til et fald fra 9.300 til 8.700 anmeldelser pr. 100.000 indbyggere. Det er femte år i træk, at antallet af anmeldelser er faldet. Nedgangen skyldes primært færre anmeldelser af ejendomsforbrydelser som indbrud og tyveri.
Kilde: Danmarks Statistik: Kriminalitet 2014

Ungdomskriminaliteten
Ungdomskriminaliteten er faldet konstant i antallet af mistanker og sigtelser siden 2006. Fra 2013 til 2014 er der samlet set sket et fald på tre procent i antallet af forhold, som angår børn og unge. Generelt er faldet siden 2006 mere markant for unge under den kriminelle lavalder end for de ældre. Mens antallet af mistanker/sigtelser mod de 10-14-årige er faldet med 67 procent fra 2006 til 2014, er antallet af sigtelser mod de 15 til 17-årige faldet med 41 procent.
Kilde: Justitsministeriets Forskningskontor: ‘Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet 2001-2014’ april 2015.