Advokaten 3 Fremtidens jurist Juridisk håndværker eller retssikkerhedens vogter

Print Print
12-04-2016


Juristen bliver mødt med stadig stigende konkurrence fra andre faggrupper. Det giver naturligt nok et fokus på de kvalifikationer, som fremtidens jurist bør have på rygraden efter fem års uddannelse. 
Samtidig betyder politiske reformer på uddannelsesområdet, at de jurastuderende skal hurtigere igennem studiet. Mange frygter, at det sker på bekostning af kvaliteten i uddannelsen – og skal den juridiske uddannelse blot være en teknisk uddannelse, der uddanner juridiske håndværkere? Eller bør juristen også spille en rolle, når det kommer til retssikkerhed og retspolitik?
Advokaten har talt med en juraprofessor og en advokat om de udfordringer, fremtidens jurist står over for, og hvilke kompetencer uddannelsen skal give i fremtiden.

Det er klart, at juristerne er kommet under konkurrence fra en række af de faggrupper, der er uddannet til at håndtere magtrelationer og kommunikation.

Temaet er skrevet af Sten Thorup Kristensen

De nye jurister kommer til at mangle praktisk erfaring
Jurister har den faglige samvittighed intakt, vurderer Line Barfod. Men hun ser også udfordringerne, blandt andet fra politik og medier, blive større og større, og hun mener, at man lader de studerende i stikken, hvis ikke de allerede under studierne får lejlighed til at afprøve deres teoretiske viden i den praktiske verden.
Når Line Barfod, advokat hos Foldschack & Forchhammer og tidligere medlem af Folketinget for Enhedslisten, taler om fremdriftsreformen, fornemmer man en impuls til at stille sig op på tingets talerstol og tale dunder.
Hun mener, det er afgørende, at jurastudiet ikke bliver en lukket, teoretisk verden. Hvis de studerende ikke får sat deres teoretiske viden i relief af den praktiske verden, vil de få det svært som kandidater. Ikke bare med opgaverne i den stilling, de nu får, men også med på fagets vegne at holde den juridiske og demokratiske fane højt.
- Fremdriftsreformen er et kæmpe problem for de studerende, hvis den betyder, at de ikke kan gøre andet end at sætte sig ned og læse. Den kan også betyde, at nogle af dem, der ikke har en akademisk baggrund, får meget sværere ved det. Jeg tror, det er afgørende, at man holder fast i, at jurastudiet rekrutterer lidt mere bredt, og at der på alle hold er nogle, som kommer fra en ikke-akademisk baggrund. Det er også vigtigt, at der jævnligt er nogle, som har været ude og lave andre ting, før de kaster sig over jurastudiet, og dermed kan bidrage med noget erfaring fra andre dele af samfundet. Det bliver et meget stort tab, hvis man ikke får den sammensætning af studerende fremover, fordi alle skal piskes igennem studierne så hurtigt, siger Line Barfod og tilføjer, at de stramme studieplaner også kommer til at tage arbejdskraft fra den retshjælp, der dagligt hjælper almindelige danskere i pressede situationer samtidig med, at de studerende høster værdifuld, praktisk erfaring.

Mangel på selvtillid
Det, som den praktiske erfaring først og fremmest giver, er selvtillid. Og Line Barfod mener, det måske netop er mangel på dét, der er det grundlæggende problem, når ministerierne laver alvorlige fodfejl. For hun hører ikke til dem, som mener, at universiteterne generelt forsømmer at undervise i de dybe principper, eller at de unge jurister tager lettere på principperne, end de ældre gør.
- Jeg oplever, at de fleste jurister stadig har den opfattelse, at jura er utrolig vigtig, og at det er afgørende i et demokratisk samfund. Men jeg oplever også, at juraen og juristerne generelt er trængte, og at spin og andre hensyn er dominerende i forhold til lovgivningen og embedsværket. Advokater er ikke lige så påvirkede af det, men også de bliver dybt frustrerede, når tingene ikke hænger sammen. Og det er blevet meget værre i de senere år. Ofte er lovgivningen hastelovgivning, og en del lovgivning er lavet på baggrund af EU-lovgivning, der slet ikke passer til den måde, vi gør tingene på, siger Line Barfod.
- Man kan se, at de klassiske embedsmandsdyder, både i forhold til ministerier, styrelser, kommuner og så videre, er under et ekstremt pres i disse år. Der er virkelig behov for at styrke den del og få genrejst juraens betydning. Vi ser gang på gang, at der bliver vedtaget forskellige regler, som ikke holder i forhold til juraen. Der er en mangel på respekt for vores retssamfund og de internationale konventioner. Man skal overholde loven og grundloven, og ikke hele tiden bevæge sig på eller over kanten. Der er noget, som er blevet udvandet i den henseende, og der er behov for nogle stærke jurister, der kan genskabe respekten, fortsætter Line Barfod.

Tidligere havde juristerne en langt større rolle
Som et eksempel på miseren nævner hun, at SKAT for nogle år siden annoncerede længere kredittider for virksomheder. Det var på forventet efterbevilling, for regeringen var endnu kun på vej med et forslag med det indhold. Forslaget var altså endnu hverken vedtaget eller blot fremsat, og så gik den naturligvis ikke. Der skete ikke andet i sagen, end at skatteministeren fik en næse fra Folketinget.
- Der manglede nogle stærke jurister, der kunne sige fra. Tilsvarende med nogle af de andre sager, vi har set, hvor lovgivning efterfølgende er blevet underkendt. Tidligere havde juristerne en langt større rolle, og de kunne råbe op, når der var problemer. I dag bliver de ofte kørt over af kortsigtede mediehensyn, hvor man glemmer, at der faktisk er nogle juridiske principper, og at det kan have langsigtede konsekvenser, hvis de ikke bliver efterlevet, siger Line Barfod.
Som advokat arbejder Line Barfod med nogle af de områder, som hun også beskæftigede sig med i Folketinget, indtil hun ved valget i 2011 forlod det på grund af sit partis rotationsregel. Nemlig foreninger, fonde, socialøkonomiske virksomheder og så videre. På den måde får hun også så at sige et frøperspektiv på juraen: Den handler ikke blot om, at valgte politikere vedtager love, som så skal udmøntes og administreres, men også om at borgerne mellem hinanden laver regler og indgår aftaler.

Håndværket er utrolig afgørende
Det er netop sådan en erfaring, hun mener, de studerende har brug for. For her sidder man ikke blot sammen med andre jurister og diskuterer jura. Man må nødvendigvis samarbejde med folk, der har en helt anden tilgang til problemstillingerne.
- Du skal kunne samarbejde med folk med andre baggrunde. Som advokat lærer man at stille rigtig mange spørgsmål for at finde ud af, hvad det indholdsmæssige er, og derudfra, i et samarbejde med de andre, at finde nogle løsninger for det regelværk, der skal bygges op. Helt banalt: Hvis nogen for eksempel skal have skrevet et testamente, så må man finde ud af, hvad de gerne vil. Det samme hvis to virksomheder skal indgå en kontrakt, eller hvis nogle personer skal flytte sammen i et bofællesskab. Det er noget, som man kun lærer ved at prøve det. Det er også derfor, det er så ærgerligt med fremdriftsreformen. Der er brug for nogle tværfaglige forløb under studiet og for at komme ud i nogle organisationer og prøve juraen i praksis, siger Line Barfod, der ikke tøver med at sammenligne jura med et håndværk.
- At kunne håndværket er utrolig afgørende, uanset om man er læge, tømrer eller jurist. Man skal kunne sit fag, kende sine redskaber og forstå, hvordan de virker sammen med andre ting. Men deri ligger jo også, at man skal forstå den samfundsmæssige betydning af juraen, og hvor vigtig den er. At den sikrer en høj grad af retssikkerhed. Det er afgørende i et demokrati, at vi har lovgivning, jura og retssikkerhed, så man både forebygger og løser konflikter efter fastsatte regler, der gælder, uanset hvem man er, siger Line Barfod.

Line Barfod
Advokat, tidligere MF for Enhedslisten, sidder i en række bestyrelser, udpeget til regeringens nye Dialogforum for Samfundsansvar og Vækst.

 

For meget specialisering kan tære på fundamentet
Jurastudierne tilbyder i dag en meget lang række specialiserede valgfag og kursusfag – langt flere end tidligere. Dette er sket på bekostning af de brede og generelle fag, som enhver jurist bør kende. Hvor vi tidligere uddannede generalister, uddanner vi i dag i stigende grad specialister. Heri ligger en forringelse, advarer professor Mads Bryde Andersen.
De specialiserede valg- og kursusfag fylder langt mere på jura-uddannelserne end tidligere. Denne udvikling kan betyde, at man skyder sig selv i foden, frygter Mads Bryde Andersen, professor på Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet: Hvis den høje viden om én enkelt juridisk disciplin indlæres på bekostning af den grundlæggende forståelse af faget, bliver juristerne låst fast til forholdsvis snævre faglige miljøer.
- Efterspørgslen efter specialistkompetencer har en uheldig tendens til at overskygge de grundlæggende juristfærdigheder. En dygtig jurist udmærker sig ikke ved at være specialist i A, B og C, men ved at kunne tænke så metodisk og selvstændigt, at han uden vanskelighed kan forstå og håndtere emnerne A, B og C. Man lærer netop denne metodiske selvstændighed ved at dygtiggøre sig i de klassiske områder af juraen: forvaltningsret, formueret og procesret. Derfor er det beklageligt, at de seneste års ændringer af jurauddannelsen har reduceret de grundlæggende fag til fordel for et utal af meget specielle fag – danske som internationale – som ofte præsenteres uden forankring i veletablerede discipliner og metodikker, siger Mads Bryde Andersen.

Opsang til de studerende
Han siger det som en opfordring til de beslutningstagere, der træffer valgene om, hvad der skal foregå på universiteterne. De har muligheden for at prioritere anderledes. Men han siger det også som en opsang til de studerende, som helt uanset, hvad politikerne gør, kan træffe deres egne valg, og som med fordel kan tænke mere langsigtet, når de vælger fag.
- Man bør prioritere de grundlæggende fag og de generelle fag. De specialiserede fag er ofte – lidt firkantet sagt – døgnfluefag. Deres værdi afhænger af, at den retsstilling, der gælder under undervisningen, varer ved efterfølgende, hvorimod de generelle fag handler om problemstillinger, som har levedygtighed og relevans gennem generationer, siger Mads Bryde Andersen, der understreger, at hans synspunkt ikke handler om at gøre jura eller studiet til mere, end det er. Han er helt på det rene med, at det i bund og grund er et praktisk fag, man uddanner folk til.
- Jura har altid været en professionsuddannelse. Vi uddanner dommere, advokater, anklagere og så videre. Det står for eksempel i retsplejeloven, at en dommer skal have en juridisk uddannelse, på samme måde som en læge skal have en medicinsk uddannelse. Vores opgave er først og fremmest at få uddannet jurister, som forstår de begreber, tankegange og hensynsafvejninger, som finder udtryk i de relevante regelsæt. Mange af disse sammenhænge finder udtryk i lærebøger og i andet materiale, hvis kvaliteter ikke nødvendigvis afspejler den nyeste forskning, anfører Mads Bryde Andersen.

Juristerne er kommet under konkurrence
Han underkender ikke, at jura også skal have videnskabelig rygrad. Den, mener han, summa summarum, er intakt. Der er blevet længere mellem forelæsningerne med videnskabeligt indhold, men omvendt skriver alle studerende i dag både bacheloropgaver og specialer, og på dette felt er situationen efter Mads Bryde Andersens opfattelse højnet væsentligt med den betingede akkreditering, som bacheloruddannelsen ved Det Juridiske Fakultet har modtaget. Den har nemlig reelt sikret langt flere studerende vejledning af en lektor eller professor med videnskabelig baggrund, og ikke som tidligere af deltidslærere med praktisk baggrund.
Således mener han også, at juristerne – trods de farer der ligger ved den for tidlig specialisering – fortsat står stærkt.
- Det er klart, at juristerne er kommet under konkurrence fra en række af de faggrupper, der er uddannet til at håndtere magtrelationer og kommunikation. Juristerne er imidlertid ene om buddet, når det handler om at skrive, forstå og benytte retsregler. Men i den offentlige forvaltning vil du finde mange embedsfolk uden juridisk uddannelse, der skriver lovtekster. Jeg tror godt, du kunne påvise en sammenhæng mellem antallet af ikke-jurister, der skriver love, og den generelle opfattelse af lovkvaliteten. Ikke-jurister skriver simpelthen lovtekster på en anden måde og med mindre stringens, siger Mads Bryde Andersen, der afslutningsvis har beroligende ord til dem, som måtte frygte for konsekvensen af de igangværende nedskæringer på universiteterne:
- Enhver nedskæring har sin pris. Men jeg mener, at vi på fakultetet har gennemført den på en måde, der ikke går ud over kvaliteten eller undervisningen. De faste lærere underviser nu meget mere end tidligere, og det er godt. Denne forøgede undervisningsbyrde går nok ud over, hvor meget vi kommer til at forske. Men samfundet kommer næppe til at mærke nogle voldsomme skadevirkninger af den grund.

Mads Bryde Andersen
Professor, dr.jur. ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, hvor han blandt andet er medlem af Akademisk Råd og Kandidatstudienævnet. Han har tidligere været advokat med møderet for landsret.

Tal på juristerne
I 2015 blev der uddannet 1.057 jurister. Til sammenligning blev der i 2012 uddannet 783 jurister.
I 2012 var jurister i beskæftigelse fordelt på følgende brancher:


Offentlig administration

33 procent

Advokat

32 procent

Privat

16 procent

Forsvar, politi, retsvæsen

10 procent

Organisationer og foreninger

6 procent

Forskning og uddannelse

3 procent

Kilde: Danmarks Statistik og www.ku.dk

Hvad er akkreditering af uddannelse?
En akkrediteringsvurdering af en uddannelse er en faglig vurdering af, om uddannelsen lever op til foruddefinerede kriterier. Akkrediteringsvurderingen foretages med udgangspunkt i de kriterier for uddannelsers kvalitet og relevans, som er fastlagt i bekendtgørelse nr. 852 af 3. juli 2015 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser. Afgørelse om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner træffes af Akkrediteringsrådet. De seneste afgørelser om akkreditering af bachelor- og kandidatuddannelserne i jura og de tilknyttede akkrediteringsrapporter er offentliggjort september 2015.
Læs mere på Danmarks Akkrediteringsinstitution: Akkr.dk.

 Lovforslag om justering af fremdriftsreformen
Fremdriftsreformen fra 2013 blev gennemført for at understøtte en hurtigere studiegennemførsel, blandt andet fordi universitetsstuderende overskrider den normerede studietid betydeligt. Det overordnede mål er, at universiteterne skal reducere studieoverskridelsen med 4,3 måneder ud over normeret tid frem mod 2020. Målet skal nås dels ved en reform af SU-systemet dels ved en reform af rammerne for studiegennemførslen.
I erkendelse af at fremdriftsreformen rammer for bredt, har regeringen dog i februar 2016 fremsat et lovforslag om justering af fremdriftsreformen, så uddannelsesinstitutionerne gives mere frihed og fleksible rammer til at tilrettelægge uddannelserne efter de konkrete udfordringer og behov.
Læs mere på Ufm.dk.