Advokaten 2 Massebevægelser af vrede og had kan udfordre retssikkerheden

Print Print
14-03-2016

 

Han har et hjerte, som banker for retfærdighed, retssikkerhed og tryghed. Mød justitsminister Søren Pind, der som barn drømte om at blive advokat. Men karrieren fik en ny drejning, da han i gymnasiet blev alvorligt ramt at politik.

Tekst: Hanne Hauerslev
Foto: Sif Meincke

Det var en onkel, der blev den første i familien Pind, der fik en akademisk uddannelse og kom til penge.
- Min mors onkel cyklede fra Kolding til København, hvor han kom på universitetet og dermed blev den første i familien, der fik en akademisk uddannelse. Han blev advokat under krigen og arbejdede i mange år som forsvarsadvokat. Han blev en stor inspiration for mig, og ret tidligt var jeg helt sikker på, at jeg skulle gå i hans fodspor. Jeg kom i erhvervspraktik hos ham i København, og jeg var klar over, at det handlede om at få høje karakterer i skolen, sådan at jeg også kunne komme ind på jura, fortæller Søren Pind fra sit kontor på Slotsholmen, hvor der er en hundekurv i hjørnet, nye lyse lænestole og te i ministerens kop – og i det hele taget noget der ligner en hjemlig stemning.
- Helt grundlæggende havde jeg en idé om, at jeg skulle være rig og hjælpe de fattige – uden dog at tænke nærmere over, om der var en logisk sammenhæng. Men selvom den ‘retfærdighedens forkæmper’, som jeg følte, at jeg var, blev ramt af politik i gymnasietiden, så startede jeg alligevel på jura på Københavns Universitet, og blev jurist, sådan at jeg da i alt fald havde mulighed for at føre sag for de afmægtige og dermed bidrage til retfærdighed. Dertil kommer så nok, at jeg også godt kunne se mig selv som midtpunkt i domstolsdramaet, siger Søren Pind, der som justitsminister har formået at komme så tæt på sin faglighed som næsten muligt – og som tydeligvis har stor respekt for advokatstanden.
- Da jeg rejste rundt i verden som udviklingsminister fik jeg netop indblik i, hvor vigtigt det er at have en høj grad af retssikkerhed og retfærdighed på det juridiske plan som et fundament for hele folkestyret. Og her spiller advokatstanden en væsentlig rolle. Det er vigtigt at have en institution, som er uafhængig af staten, sådan at det ikke er det rene statslige synspunkt, der præger tilgangen til for eksempel retssikkerheden.  
Selvom det måske ikke er noget, vi går og tænker på til daglig, så betyder den uafhængige advokatand jo, at klienten til enhver tid kan være tryg ved, at advokaten er sat i verden for klientens skyld, og at der eksisterer en reel tavshedspligt. Jo, det kan være irriterende for måske både myndighed og borger i visse situationer, men i metafortællingen er det helt nødvendigt, hvis vi har retfærdighed som den endelige målsætning.
Også det lovforberedende arbejde, som Advokatsamfundet står bag, møder anerkendelse fra ministeren.
- Vi mærker, at det har en høj prioritet – det kan vi simpelthen se på kvaliteten af de høringssvar, som vi får. Det gør altid indtryk at få gode og brugbare kommentarer i høringsprocessen – og jo, Advokatsamfundet spiller en stor rolle i den forbindelse. Derfor har det også været helt afgørende for denne regering, at vi gennemfører lovgivningen på den tid, vi har forudsat, og hvis det ikke er tilfældet, at vi så er tydelige omkring, hvorfor det ikke er muligt.
- Ulempen for denne regering er så, at vi er kommet til i en tid, som er en af de mest dramatiske i alt fald i det 21. århundredes historie, kan man vist roligt sige. Her tænker jeg både på grænserne, der er under pres – der er sågar grænser, der er brudt sammen – og jeg tænker på den terror, der er foregået i Europa. Om lovgivningen i den forbindelse kan jeg sige, at den har været under dybe overvejelser. Men man må også forstå, at vi lever i en tid, hvor demokratiet har brug for at forsvare sig selv med midler, som vi ellers ikke typisk ser, og som måske en gang imellem har oprigtigt hastende karakter.
- Jeg ville gerne have, at det var anderledes, men det er et meget farligt tidspunkt at udstille magtesløshed i forhold til demokratiet. Jeg vil bare gerne understrege, at korte høringsfrister i akutte situationer ikke er noget, som vi gør sorgløst, men som kun sker, fordi vi er oprigtigt bekymrede over udviklingen. Så jo, nogle gange må det gå stærkt, men heldigvis sker det under åben diskussion, siger Søren Pind, der også peger på, at for eksempel indbyggede revisions- og solnedgangsklausuler er nogle af de redskaber, der kan anvendes.
- Den slags klausuler sikrer, at lovgivningen tages op til fornyet overvejelse efter en forud målt periode. Det er overvejelser, som jeg mener, kan være et væsentligt bidrag til at sikre, at retssikkerheden bliver varetaget.
- Og så mener jeg heller ikke, at vi skal være bange for at rette lovgivning, som ikke fungerer. En af grundene til, at jeg tog fat på knivloven her i januar, var blandt andet, at den skabte tvivl. Den lov, som vi laver nu, har været igennem en grundig høringsproces. Måske synes alle ikke, at det er den mest optimale løsning, der er fundet, men der er sket en klar forbedring.

Hvor ser du det største behov for at styrke retssikkerheden for borgeren i samfundet?
- Skat er et område, hvor der er den værste kombination af rets-u-sikkerhed og et system, der har kolossale problemer. Det har resulteret i, at borgerne har fået mistillid til fællesskabet og demokratiet, og det er en kæmpe udfordring lige nu, og noget vi handler på med retssikkerhedspakken inden for det område.
- På lidt længere sigt bliver det denne regerings opgave at drive en diskussion om retssikkerhed. Vi har måttet skabe ny lovgivning som følge af begivenhederne her i september – presset på de danske grænser – og terrorangrebet i februar sidste år. Og det er vigtigt at se den lovgivning efter i sømmene på et tidspunkt for at finde ud af, om vi er gået for vidt på nogle områder eller ej. Vi lever jo i en tid, hvor frihedsrettighederne og respekten for det enkelte menneske er udfordret, og det skal vi forholde os til.
- Her tænker jeg på en række ting. Den måde, vi forholder os til det enkelte menneske på i dag, er ikke nødvendigvis respektfuld. Et sted, hvor der i alt fald ikke er retssikkerhed, det er på nettet. Det kan sagtens være, at den næste udfordring af retssikkerheden udspringer af et pøbelvælde – massebevægelser af vrede og had, som er rettet mod bestemte enkeltpersoner. Det er noget, som optager mig meget. Folkets domstol skal man tage alvorligt – det har vi set tidligere – bare tag den franske revolution.
- Advokaten virker i bestemte sammenhænge som et forsvar for den, der ikke kan forsvare sig – og det er vigtigt i et retssamfund, at der er nogen, der har stemmen for det andet synspunkt. For man tager nogle gange fejl. Hele det område optager mig, og her spiller advokaten en vigtig rolle for, at der er en stemme også for den, som man umiddelbart tror, er skyld i alverdens forbandelser.

Søren Pind
Justitsminister, cand. jur. Københavns Universitet 1997.
Født 20. november 1969 i Herning. Folketingsmedlem for Venstre i Københavns Storkreds fra 13. november 2007 og i Østre Storkreds 8. februar 2005 til 13. november 2007.
Midlertidigt folketingsmedlem for Venstre i Bornholms Amtskreds 26. maj til 1. juni 1997 og 13. til 19. december 1994.
Kandidat for Venstre i Østerbrokredsen fra 2002 og i Rønnekredsen og Aakirkebykredsen 1991 til 1998.
Justitsminister fra 28. juni 2015. Minister for flygtninge, indvandrere og integration og minister for udviklingsbistand 8. marts til 3. oktober 2011. Minister for udviklingsbistand 23. februar 2010 til 8. marts 2011.